Rapport: København hårdest ramt af corona-ledighed

Del artiklen:
Hoteller, restauranter, caféer, barer, butikker og turisterhverv er blandt de brancher, der er hårdest ramt af nedlukningen. På grund af de normalvist mange turister og høje benyttelse af de nævnte brancher, er især København derfor presset på beskæftigelsen som følge af coronakrisen.
Hoteller, restauranter, caféer, barer, butikker og turisterhverv er blandt de brancher, der er hårdest ramt af nedlukningen. På grund af de normalvist mange turister og høje benyttelse af de nævnte brancher, er især København derfor presset på beskæftigelsen som følge af coronakrisen. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

En rapport fra AE-rådet viser, at når man ser bort fra offentlig administration, undervisning og sundhed som samlet branche, så er beskæftigelsen i København 4,6 procent lavere, end før covid-19 kom til Danmark.

Af Peter Risager, [email protected]

Ser man bort fra offentlig administration, sundhed og undervisning, så er fuldtidsbeskæftigelsen i København faldet med 15.193 fuldtidspersoner fra fjerde kvartal 2019 til tredje kvartal 2020. Dermed er kun Bornholm hårdere ramt af coronakrisen end hovedstaden, når man ser på udviklingen i beskæftigelsen for alle landsdele.

Det viser en rapport fra AE-rådet, der ser på coronakrisens betydning for udviklingen i beskæftigelsen i hver landsdel. De har samtidig fundet udviklingen i beskæftigelsen, når man ser bort fra sundhed, undervisning og offentlig administration. At netop de tre grupper sorteres fra, skyldes, at de har været enten upåvirket eller har haft en stigning, siden covid-19 ramte landet. 

Ifølge rapporten skal forklaringen på, at netop København er hårdt ramt, findes i, at Hovedstaden har en forholdsvist stor andel af sine beskæftigede i brancher såsom restauranter og hoteller. 

Dermed har beskæftigelsen i København været ekstra sårbar, fordi det netop er de brancher, der har været hårdest ramt af nedlukningen. Samtidig har de brancher også været hårdt ramt i København i de perioder, de ikke har været lukket ned, fordi byen i høj grad lever af udenlandsk turisme, der har været på et historisk lavt niveau siden coronapandemien ramte Europa for cirka et år siden. 

Rapporten viser desuden, at Østsjælland og Københavns Omegn har været mere eller mindre upåvirket af coronakrisen på beskæftigelsen, hvor særligt byggeriet har holdt hånden under beskæftigelsen. 

Det gælder også i de jyske landsdele og landsdelen Fyn, der alle er fint på vej tilbage til niveauet fra før coronakrisen, og hvor genopretningen af beskæftigelsen tilsyneladende går væsentligt hurtigere end i Hovedstaden. 

Ifølge rapporten vil der dog i hele landet være jobtab som følge af den nye nedlukning, men AE-rådet mener ikke, at jobtabet vil være tilnærmelsesvist ligeså stort, som det man så under første fase af nedlukningen fra marts til maj forrige år, hvor der var et meget stort dyk i beskæftigelsen. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her