Revalidering under afvikling i mange kommuner

Del artiklen:

Nye tal i artiklen: I en lang række kommuner startede færre end tre personer i et revalideringsforløb i det senest opgjorte år. Det er en fortsættelse af en reel udfasning af revalidering, der har været i gang i mange år. Se tallene her.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det ser ud til, at revalidering i nogle kommuner helt er ved at forsvinde som en del af beskæftigelsesindsatsen. Det er en udvikling, der har været i gang længe.

Fra 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020 kom 872 personer i gang med et revalideringsforløb i hele landet. Det var et fald på knap 50 procent fra samme periode to år tidligere.

Som det ses af tabellen længere nede på siden, havde næsten 40 kommuner givet revalidering til så få, at de ikke registreres i Jobindsats.dk. Af diskretionshensyn offentliggøres ingen tal under tre.
 

Læs også:
En undtagelse: Sønderborg Kommune satser fortsat på revalidering

Folketingets beskæftigelsesudvalg spurgte for nylig beskæftigelsesministeren, om hun ville gøre noget for at forbedre mulighederne for revalidering. Det svarede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nej til. Hun var på det tidspunkt vikar for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der var på barsel.

I den første graf ses udviklingen i påbegyndte revalideringsforløb for hele landet fra 2004-2005 til 2019-2020. I tabellen nedenfor kan man se udviklingen i antal i de enkelte kommuner.

I kolonnerne i tabellen nedenfor kan man nederst se, at en lang række kommuner ikke har registreret nye revalideringsforløb fra 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020. Det gælder også længere tilbage for enkelte kommuner. Da antal under tre ikke registreres, kan der derfor have været etableret et eller to forløb.

I de to yderste kolonner ses udviklingen i procent. Især i forhold til faldet i den sidste kolonne skal man være opmærksom på det antal forløb, der ligger bag beregningen. Antal pr. periode kan ses i de første fire kolonner.

Rettelse: Udrulning af et nyt system for kontanthjælpsydelser (KY) betyder, at der fra august 2020 og i hele 2021 er kommuner, der i flere måneder ikke indgår i STARs opgørelser over ydelserne, herunder revalidering. Vi har derfor ændret opgørelsesperioden. I en tidligere artikel opgjorde vi perioden fra januar til november i 2020. Det er nu ændret til rullende år fra 4. kvartal i ét år til 3. kvartal i det næste år. På grund af udrulningen af KY mangler der dog stadig tal fra Herning i august og september og for Lolland og Randers i september 2020.
 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her