Kommune: Afskaf rehabiliteringsteams og jobafklaring for sygemeldte

Del artiklen:
Sygemeldte skal i arbejde, når de kan, og ikke i jobafklaring. Arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro har sendt et brev til Folketingets beskæftigelsesordførere med forslag til store besparelser. Her er det formanden for udvalget, Lars Stampe (S).
Sygemeldte skal i arbejde, når de kan, og ikke i jobafklaring. Arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro har sendt et brev til Folketingets beskæftigelsesordførere med forslag til store besparelser. Her er det formanden for udvalget, Lars Stampe (S). - Foto: Holstebro Kommune

Holstebros arbejdsmarkedsudvalg har et forslag til, hvordan Folketinget kan hente over en tredjedel af de 1,1 milliarder kroner, som jobcentrene skal spare for at finansiere ‘Arne-pensionen.’

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Da et flertal af Folketinget kort før jul vedtog at give tidlig pension til de mennesker, der har været længst på arbejdsmarkedet, landede en del af regningen hos landets jobcentre. Det fremgår af aftalen, at i alt 1,1 milliarder kroner skal hentes ved en omlægning af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene fra 2024.
 
 Holstebro Kommunes arbejdsmarkedsudvalg har nu foreslået beskæftigelsesordførerne i Folketinget, at de sparer over en tredjedel af pengene alene ved at nedlægge rehabiliteringsteams i kommunerne. Det skriver NB-Beskæftigelse.

I stedet for at at rehabiliteringsteams skal bruge tid til at vurdere, hvilken – ofte langvarig – jobafklaring, den sygemeldte skal igennem, skal jobcentermedarbejderne sammen med borgeren koncentrere sig at finde det rigtige job.

“Hvis man laver det rigtige match og er god til screening og finder den rigtige arbejdsplads i stedet, så er det her, vi kan finde nogle penge,” siger Lars Stampe (S), der er formand for arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro, til NB-Beskæftigelse.

“Når borgeren bliver hængende for længe i systemet og skal igennem flere jobafklaringer og lange ventetider, for eksempel på lægeerklæringer, – så er det vores erfaring at borgerne får sværere ved genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet,” lyder det fra udvalgsformanden.

“Vi har nogle kompetente medarbejdere, der godt kan gøre nogle ting både nemmere og hurtigere med og for borgeren. Generelt vil folk jo gerne have job.”

Rehabiliteringsteams er dyrt og overflødigt

I begrundelsen for at afskaffe rehabiliteringsteams skriver arbejdsmarkedsudvalget blandt andet:

“Rehabiliteringsteams er et dyrt og ressourcekrævende organ, og det er vores erfaring, at det ikke er på et møde mellem borger og flere mennesker, som borger aldrig før har mødt, at der sker en udvikling eller kommer ideer frem, som kan flytte borger nærmere arbejdsmarkedet. Mange borgere synes endvidere, at det er meget ubehageligt at skulle til møde i rehabiliteringsteamet.”

Dertil kommer, at det ikke med rehabiliteringsteams er lykkedes at få færre førtidspensionister, som var formålet, konstaterer Holstebro.

Kommunen vurderer at kunne spare 4,2 millioner om året, hvis rehabiliteringsteamet nedlægges. Det er på landsplan 420 millioner om året og altså mere end en tredjedel af de 1,1 milliarder kroner, som skal bruges til at finansiere tidlig pension.

“Vi synes, man skal turde have mere tillid til medarbejderne og de ledige. Man behøver ikke at bruge en masse jobafklaring for at sende folk i job,” siger Lars Stampe, formand for arbejdsmarkedsudvalget.

Væk med jobafklaringsforløb
 
 Også forslag om helt at afskaffe jobafklaringsforløb indgår i brevet til Folketingets beskæftigelsesordførere.

“Vi vil gerne, at man tør have mere tillid til medarbejderne og de ledige. Man behøver ikke at bruge en masse procedurer for at sende folk i job,” siger Lars Stampe.
 
 I stedet kan borgerne fortsætte på sygedagpenge i stedet for den meget lavere sats i jobafklaring. Satsen for sygedagpenge kan om nødvendigt justeres efter en periode, foreslår Holstebros arbejdsmarkedsudvalg i brevet til Folketinget.
 
 “Der spares mange ressourcer ved: a. at sagerne ikke skal i rehabiliteringsteamet (hvis rehabiliteringsteamene ikke afskaffes helt) b. at der ikke skal laves indsatsplaner c. at man ikke kun kan få oplysninger fra Klinisk Funktion d. at man ikke skal vente på behandling af sagerne i Klinisk Funktion e. at medarbejderne kun skal forholde sig til ét regelsæt f. at borgerne vil forstå det langt bedre end ”Jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse” – herunder at borgerne skal forholde sig til et nyt regelsæt g. at arbejdsgiverne kun skal forholde sig til ét regelsæt.”
Læs hele artiklen i NB-Beskæftigelse (Kræver abonnement)

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her