‘Jeg har Danmarks modigste medarbejdere’

Del artiklen:
"Borgeren ejer retten til at definere, hvad de gerne vil samarbejde med os om. Det er en relationel velfærdstænkning, hvor vi går væk fra, at 'vi ved bedst' og hen til, at 'I ved bedst, hvad I kan bruge os til'," forklarer Pernille Randrup-Thomsen om metoden i beskæftigelsesprojektet i Gellerup i Aarhus.

De ansatte i beskæftigelsesprojektet ‘Opgang til opgang’ i Gellerup i Aarhus bruger kun omkring ti procent af deres egen faglighed. ‘Resten er ukendt land,’ siger leder af projektet, Pernille Randrup-Thomsen.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Mens boligblokke rives ned, og nye mere attraktive kvarterer bygges op i Gellerup i Aarhus, arbejder ti medarbejdere i projekt ‘Opgang til Opgang’ nu på tredje år med at få flere af de faste beboere i den ‘hårde ghetto’ ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

Det er et job, hvor medarbejderne skal bruge alle sider af sig selv, ofte på områder de ikke i forvejen har erfaring med. For indsatsen handler også om familiernes trivsel, sundhed,  indberetninger om børns skolefravær og meget mere.

Det er en stor og ny udfordring, siger leder af projektet, Pernille Randrup-Thomsen.

“Der er jo rigtig mange af os, der tager en uddannelse, får et job og specialiserer os. Vi bliver superkompetente og står ret sikkert i forhold til at løse vores opgave.”

Den faglighed bliver udfordret, når medarbejderne træder ind i ‘Opgang til Opgang’-projektet.

“De er sindssygt dygtige på deres områder, men de skal kun bruge omkring ti procent af deres kernefaglighed. Resten er ukendt land. Her skal de kunne handle og træffe beslutninger og være nærværende på usikker grund, og det kræver nogle helt særlige personlige kompetencer,” siger Pernille Randrup-Thomsen.  

Det er derfor, hun kalder sine medarbejdere for Danmarks modigste. 
70 personer på vej mod arbejdsmarkedet

Stille og roligt begynder indsatsen at virke. Delmålene for projektet bliver indfriet, selvom de er udfordret af corona, fortæller Pernille Randrup-Thomsen.

Ved udgangen af 2020 er omkring 70 voksne og unge kommet i gang med målrettet at forme deres fremtid på arbejdsmarkedet. Otte borgere var i enten ordinært arbejde eller uddannelse. 18 borgere var i deltids- og småjob. Ti borgere er blevet afklaret på rehabiliteringteam. Heraf var de ni  i fleksjob. Ca. ti borgere var i gang med virksomhedspraktik. Ti unge var startet i fritidsjob, og 15 var kommet i gang med en ungdomsuddannelse, hvoraf fem har gennemført. Derudover deltager mange af borgerne i sundhedsaktiviteter eller andre beskæftigelsesfremmende og fastholdende aktiviteter. 
Relationen mellem medarbejdere og familien afgørende

Det centrale omdrejningspunkt i arbejdet med familierne er medarbejderne og deres tilgang til samarbejdet. For selvom det er myndighedspersoner, der træder over dørtærsklen, er det relation mellem medarbejderne og familierne, der flytter noget.

Tilgangen er, at indsatsen skal opleves som meningsfuld. Familien skal være med til at definere, hvilke problemer der skal løses, og både familien og medarbejderen skal have en tro på, at det kan lykkes.

“Borgeren ejer retten til at definere, hvad de gerne vil samarbejde med os om. Det er en relationel velfærdstænkning, hvor vi går væk fra, at ‘vi ved bedst’ og hen til, at ‘I ved bedst, hvad I kan bruge os til’,” forklarer Pernille Randrup-Thomsen.

“Det er ikke et bedrevidende, men et samarbejdsvidende velfærdssystem, borgeren skal møde. Vi skal ikke have ‘borgeren i centrum’, men i stedet have borgeren med ud i cirklen.”

“Betingelsen for at være med er, at de vil samarbejde med os om at komme i arbejde. Det vil de i samtlige 62 familier. I starten var det også det eneste, de fleste af familierne ville samarbejde om,” fortæller hun.

Medarbejdere på udebane

Projektet holder til tæt på biblioteket i Gellerup i nærheden af, hvor familierne bor. Der er ti ansatte, og tre af dem kommer fra jobcentret. For at holde fokus på beskæftigelse, er ‘Opgang til Opgang’ placeret i kommunens beskæftigelsesforvaltning.

“De syv andre er på udebane i Danmarks næstmest detaljerede lovgivning, for de skal jo også arbejde med beskæftigelse,” siger Pernille Randrup-Thomsen, der mener, at kun skattelovgivningen er mere kompliceret.

“Det betyder, at de alle er blevet rigtig dygtige til at sige, ‘jeg ved ikke, hvordan vi kan gøre det, du gerne vil, men jeg kan finde ud af det.’ Og så er der tryghed hjemme i teamet, hvor man kan få hjælp af kollegerne.”

Medarbejdere kommer fra alle kommunens forvaltningsområder. Det er udover jobcentret fra social, sundhed og omsorg, kultur og borgerservice og børn og unge-området. Helt præcist er der udover de tre fra jobcentret ansat to familierådgivere; en fra afdelingen for socialpsykiatri og udsatte voksne, en foreningskonsulent, en sundheds- og ernæringskonsulent, en pædagog og en cand.pæd.psyk. Der er også en sociallæge og en fysioteraput tilknyttet.

I 2021 har projektet tilkøbt en virksomhedskonsulent, der har overblik over det østjyske arbejdsmarked.

Medarbejderne arbejder altid to sammen om en familie, men det er ikke faste makkerpar, fortæller Pernille Randrup-Thomsen.

“Vi har 37 kombinationer. I én familie er en jobkonsulent for eksempel sammen med foreningskonsulent, i en anden med en sundhedskonsulent. De er altid to ude ved familien og kan spille ind i den viden, familien selv besidder. Det bliver aldrig sådan, at alle ved alt, men de skal vide nok til at gribe det, der bliver sagt, og til at vide, hvem de skal spørge.”

Løb!

Tilliden bygges op ved, at medarbejderne blandt andet viser familierne, at de kan være med til at løse de udfordringer, familien har, og bruger systemet til at få opfyldt familiernes ønsker om job og uddannelse – og meget mere.

Pernille Randrup-Thomsen fortæller om en dag, hvor et par medarbejdere fortalte, at de var blevet bedt om at finde et fritidsjob til en datter.

“Så var det bare; LØB!'”

“Alt, hvad vi sagde, vi ville gøre, gjorde vi faktisk. Det er jo en landsby, hvor vi skal sørge for at holde vores rygte intakt, for beboerne i Gellerup er ved at kaste op over projekter.”

“Derfor brugte vi også tid med Bydelsmødrene og andre grupper, hvor vi fortalte om, hvem vi var, og spurgte dem om, hvad vi skulle sige til familierne. Mange syntes jo ikke selv, de havde andre problemer, end at de manglede et arbejde. Trivselsproblemerne var ikke noget, der umiddelbart fyldte i familierne. Så i stedet for at sige, at vi kan hjælpe med alt, skal vi i stedet spørge; ‘hvad kan vi samarbejde om?’.”

I nogle situationer hjalp ‘Opgang til Opgang’-projektet nu alligevel med det hele.

“Vi har for eksempel haft en kvinde midt i 30’erne, der er alene med tre børn. Hun bor i en af de boligkomplekser, som skal renoveres, men i forbindelse med at et køkkenskab faldt ned, gik det op for boligforeningen, at lejligheden var istandsat på en måde, der lå udenfor de accepterede rammer. Det ville koste hende 130.000 kroner at istandsætte lejligheden. Hun var i gang med virksomhedspraktik, og børnene havde det godt i skolen, men nu var hun på vej til at droppe alt, fordi hun ikke kunne se sig selv ud af situationen.”

“Vi fik boligforeningen i ro og gik i gang med at hjælpe hende, og medarbejderne var endda oppe for at male. Medarbejderne fik også familiens netværk aktiveret i istandsættelsen, og i dag er familien fortsat godt forankret i området og afklaringen i forhold til arbejde fortsættes. Kvinden startede med at sige, at vi ikke skulle andet end at hjælpe hende i arbejde,” fortæller Pernille Randrup-Thomsen.

Snuden i sporet

Jævnlige møder i teamet er med til at sikre, at der bliver delt viden om de enkelte medarbejderes faglige indsigt. Alle medarbejdere er udlånt fra deres tidligere job og har løbende kontakt med enten deres tidligere arbejdsplads eller andre ansatte fra det område, de kommer fra.

“Det skal sikre en kontinuerlig opdateret viden om deres kernefaglighed. Det er også her, vi kan give viden tilbage til de organisationer, vi kommer fra, om den læring, der opstår i projektet,” forklarer Pernille Randrup-Thomsen.

Derudover er der et ugentligt familiemøde, hvor alle medarbejdere bidrager med faglige perspektiver og holder fokus på en relationel tilgang. Hver anden uge er der et metodemøde.

“Her dykker vi ned i de forskellige metodiske redskaber for at sikre, at vi holder snuden i sporet rent metodisk og for at udvikle og støtte hinanden til at være i et tværfagligt felt.”

To gange om måneden er der personalemøde med fokus på den enkelte medarbejders trivsel. Derudover har medarbejderne konkret sagssupervision og samlet teamcoaching. Begge dele er med en ekstern supervisor og afholdes skiftevis omkring hver måned. Endelig er der løbende metodeudviklingsmøder med Socialt Udviklingscenter SUS, der er involveret i projektet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Medarbejderne i Opgang til Opgang holder møde om, hvordan tværfagligheden kan bruges konkret i familierne. Det er rundt om bordet Christina Lenon, Cand.Pæd.Psyk (forrest tv.), Saima Mushtaq, Uddannelseskonsulent (bagest tv.), Henriette Gaardbo, Foreningskonsulent (bagest th.), Tanja de Regt, Jobkonsulent (midten th.) og Jane Jensen, Familierådgiver (forrest th.)
På skærmen med hjemmefra er Malene Post, Virksomhedskonsulent, Lene Madsen, Familierådgiver, Trine Krogh, Sundhedskonsulent, Mette Bødskov, Pædagog og Hani Balahang, Socialrådgiver Socialpsykiatri og udsatte voksne.
Medarbejderne i Opgang til Opgang holder møde om, hvordan tværfagligheden kan bruges konkret i familierne. Det er rundt om bordet Christina Lenon, Cand.Pæd.Psyk (forrest tv.), Saima Mushtaq, Uddannelseskonsulent (bagest tv.), Henriette Gaardbo, Foreningskonsulent (bagest th.), Tanja de Regt, Jobkonsulent (midten th.) og Jane Jensen, Familierådgiver (forrest th.) På skærmen med hjemmefra er Malene Post, Virksomhedskonsulent, Lene Madsen, Familierådgiver, Trine Krogh, Sundhedskonsulent, Mette Bødskov, Pædagog og Hani Balahang, Socialrådgiver Socialpsykiatri og udsatte voksne.

Bæredygtige løsninger for udsatte familier

De ti medarbejdere repræsenterer ikke alle kompetencer i kommunen, men så har projektet venner på alle niveauer i alle forvaltninger, herunder cheferne for forvaltningerne, som også indgår i styregruppen for ‘Opgang til Opgang’. Projektet er nemlig også et forsøg, der skal vise, om det er muligt at få udsatte familier tættere på arbejdsmarkedet ved at arbejde med de metoder, som projektet bygger på.

“Aarhus Kommune ønsker mere tværfaglige indsatser for de familier, hvor det er relevant, og alle vil gerne, at det her skal lykkes. Vi udvikler på tværfaglighed, og der er rigtig mange, der har hørt om projektet og gerne vil være vores venner. Vi kan for eksempel ringe til børn og ungeforvaltningen, hvis vi har brug for viden om PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Så kommer der en mail dagen efter.”

“Vi har let og hurtig adgang til de relevante kompetencer, så man kan ringe, hvis man er i tvivl, og det er både hjælpsomt og en enorm støtte, at styregruppen består af chefer fra alle forvaltninger. Det gør det trygt for medarbejderne at sige; ‘Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe det her an, men jeg ved, at jeg kan finde ud af det’,” siger Pernille Randrup-Thomsen.

Målet for projektet er at skabe bæredygtige løsninger, både for familierne – og for kommunen. Derfor bliver der også målt på effekter, både de økonomiske og de blødere trivselseffekter, som er sværere at lave statistik på.

På de nationale trivselsmålinger ligger Gellerup traditionelt lavt på de trivselsindikatorer, der trækkes på. Det skulle gerne ændre sig for de familier, der er med i ‘Opgang til Opgang’. Her er job det centrale forandringspunkt.

Job vigtigt på mange måder

Gennem en årrække er store dele af socialområdet lagt under beskæftigelsesindsatsen. Politisk er der en fælles forståelse af, at tilknytning til arbejdsmarkedet kan være med til at løse også de sociale problemer. Det er på den baggrund, at indsatser som ‘Opgang til Opgang’ udfolder sig.

Pernille Randrup-Thomsen fortæller her, hvorfor hun synes, arbejde er så centralt.

“Job er vigtigt fra stort set alle faglige perspektiver. Det gør økonomien bedre, både for familien og for samfundet. Fra et børneperspektiv kan forældrene blive gode rollemodeller, og børnene ser, at det her er et normalt liv. I forhold til sundhedsperspektivet, får du foræret en døgnrytme. I forhold til foreningsliv får man via et job en viden om, hvad fællesskaber kan betyde. Derfor er job vigtigt,” siger hun.

“Det letteste er at finde et ledigt job, det næste er at søge det, det tredje at få det. Det sværeste er at blive i det, også når livet gør ondt. Det er svært, når man har været arbejdsløs mange år. Flere i de her familier har været ledige i rigtig mange år; mange er af anden etnisk herkomst med en anden kultur og anden forståelse. Et job giver mere end løn. Man får et fællesskab – det er ikke venner, men kolleger – og man indgår i et fællesskab, hvor respekten er til stede. Det gør noget ved ethvert menneske.”

“Nogle af de familier, vi arbejder med, har haft en sagsbehandler, siden de kom til Danmark. Dem skal vi samarbejde med, så de kan finde nye fællesskaber og gå andre steder hen, når det brænder på. De skal have et fællesskab, der hjælper dem, så de bliver på jobbet, når andet i livet vælter. Vi skal understøtte, at hele familien har det gode liv, at børnene passer deres skolegang og får fritidspas til fodbold. Det kan man ikke i dag på jobcentret, men det er noget af det, der skal til, hvis vi skal skabe bæredygtige jobs for udsatte ledige. Og hvis der kommer bæredygtige job- og uddannelsesmønstre helt ned til, at en dreng skal starte til lilleput-fodbold, kan det måske forhindre, at vi mange år senere ser ham i en stor BMW, som han har leaset for illegale penge.”
Tre medarbejdere har forladt teamet i de to år, projekt ‘Opgang til Opgang’ har kørt. Der var blandt andet en lærer, der savnede at undervise, og en pædagog, der savnede at være sammen med børnene, fortæller Pernille Randrup-Thomsen.

Men uanset den professionelle baggrund er der enighed om, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er en vigtig nøgle til den sociale indsats.

”Ligegyldigt hvilken kernefaglighed, den enkelte besidder, så er der en fælles enighed om, at job langt hen ad vejen er en virkelig god social indsats, og at det at være i job er betydningsfuldt, uanset hvilken faglighed man kigger fra. Det er bare betydningsfuldt på forskellige måder,” siger Pernille Randrup-Thomsen, der er leder af ‘Opgang til Opgang’.
FAKTA

  • Om projektet og finansieringen: ‘Opgang til Opgang’ er udviklet af Aarhus Kommune i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS. Projektet er finansieret med 23 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 18 millioner fra kommunen. Det skal afprøve en ny helhedsorienteret beskæftigelsesindsats overfor ca. 300 børn, unge og voksne i Gellerup i Aarhus.

  • Om metoden: Medarbejdernes samarbejde med familierne i ‘Opgang til Opgang’ bygger blandt andet på resultater af Væksthusets Forskningscenters analyse af, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen, og på LISES projektets udvikling af metoder til at inddrage borgerne selv i indsatsen. Den britiske Hilary Cottams ideer om ‘relationel velfærd’ danner grundlaget for tilgangen i SUS og i ‘Opgang til Opgang’.
  • Om styregruppen: Alle forvaltningschefer sidder med i styregruppen for projektet. Forvaltningschefen for social- og beskæftigelsesområdet Vibeke Jensen er formand for styregruppen.

  • Om evalueringen: Effekterne af indsatsen i forhold til arbejdsmarkedstilknytning skal evalueres af to lektorer i økonomi ved Aarhus Universitet, Lars Skipper og Marianne Simonsen. Socialt Udviklingscenter, SUS, står for andre dele af evalueringen. En midtvejsevaluering af ‘Opgang til Opgang’ forventes til sommer.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her