Arbejdskraft fra hele Sjælland skaber værdi i få hovedstadskommuner

Del artiklen:

De drastiske forskelle i BNP per indbygger på tværs af kommunerne bliver i høj grad udvisket, når man korrigerer for pendling. Få hovedstadskommuner har stor tilstrømning af pendlere.

Af Peter Risager, [email protected]

Der er store forskelle på pendling til og fra de enkelte kommuner. Det giver tilsvarende forskelle i BNP per indbygger, hvor især kommunerne tæt på København har stor til- og frastrømning af den arbejdskraft, der står for den største værdiskabelse.

Det viser en opgørelse fra KL, der sætter fokus på den kommunale BNP per indbygger.

I kortet nedenfor er BNP per indbygger blevet korrigeret for pendling. Det har man konkret gjort ved at placere lønningerne i den kommune hvor borgeren er bosat, i stedet for at placere dem i den kommune, hvor borgeren arbejder.

Det betyder, at der er stor forskel på resultatet, alt efter om man anskuer kommunernes økonomi efter, hvor pengene bliver tjent, eller hvor pengene bliver beskattet.

Læs også:
Stor variation i den kommunale BNP

Billund, Ballerup og Gladsaxe ligger klart ligger i top, både før og efter korrektion i forhold til pendling, men mange af listens bundplaceringer hives voldsomt op.

Det gælder eksempelvis Egedal Kommune, som før korrektionen for pendling har en BNP per indbygger, der ligger på 57 procent. Efter korrektionen ligger kommunen på 94 procent af landsgennemsnittet. Det er en stigning på 65 procent, og betyder, at der er mange borgere i kommunen, som arbejder i andre kommuner, hvor værdien bliver skabt, men tager så lønnen med sig hjem og betaler skat i bopælskommunen.

Se i kortet her, hvor meget det flytter på kommunens BNP per indbygger, at man korrigerer for pendling.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her