Forskning: Med oprigtig forhandling kan den ledige inddrages i sin egen beskæftigelsesindsats

Del artiklen:
Borgerinddragelse i beskæftigelsesindsatsen kræver fokus på mange niveauer på én gang, skriver Dorte Caswell og Flemming Larsen. De er begge professorer på Aalborg Universitet og ledere af CUBB (Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser).
Borgerinddragelse i beskæftigelsesindsatsen kræver fokus på mange niveauer på én gang, skriver Dorte Caswell og Flemming Larsen. De er begge professorer på Aalborg Universitet og ledere af CUBB (Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser).

Efter flere års samarbejde med seks kommuner har to professorer fra Aalborg Universitet udgivet en artikel i et internationalt tidsskrift om danske erfaringer med borgerinddragelse. De har på den baggrund skrevet denne artikel til NB-Beskæftigelse.

Af Dorte Caswell, professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet, leder af CUBB,
og Flemming Larsen, professor i arbejdsmarkedspolitik ved Aalborg Universitet og leder af CUBB,

Nogle gange kan film skildre et aktuelt samfundsmæssigt problem mere levende end det skrevne ord. Hvis du har set filmen ‘Jeg, Daniel Blake’ af Ken Loach, så deler seeren Daniels frustration, når han skriver ‘I Daniel Blake’ på jobcenterets væg efterfulgt af et krav om at få den ydelse, han har ret til (se intro til filmen på Youtube). Ved hans tidligere besøg på og kontakt med det britiske jobcenter har han oplevet at blive behandlet på en absurd og sanktionerende måde, uden at nogen på jobcenteret på nogen måde har taget hensyn til hans kompetencer og behov.

Filmen og dens kritik af velfærdssystemets disciplinerende tilgang, som udsatte grupper udsættes for, er tydeligvis både politisk og normativ. Den formår dog på en eller anden måde at skildre en generel opfattelse, der synes at være bredere politisk enighed om – også i Danmark –  nemlig at borgere, som er i kontakt med offentlig beskæftigelsesindsatser, bliver behandlet dårligt. Opfattelsen er, at indsatser og aktiviteter er meningsløse, og at de hverken er effektive, fair, lydhøre eller respektfulde. Der er ingen, som udviser interesse for borgernes deltagelse, accept og viden om deres egen situation. Der er heller ingen opmærksomhed på den værdi, det ultimativt har for borgeren. Spørgsmålet er dog, om denne opfattelse er retvisende?

Et hav af forhindringer for borgerinddragelse

I denne artikel tager vi udgangspunkt i behovet for mere borgerinddragende beskæftigelsesindsatser, samtidig med at vi anerkender det politiske behov for at stille krav til de ledige og sætte beskæftigelse som mål. Imidlertid er det gode spørgsmål, om krav og sanktioner kan balanceres med samskabelse i dansk beskæftigelsespolitik? I den forbindelse stiller vi en række spørgsmål: 

– Ekskluderer en disciplinerende tilgang muligheden for borgerinddragelse? 
– Kan man ændre kommunale beskæftigelsesindsatser fra en aktivitetsstyret og delvis standardiseret tilgang til at blive mere lydhøre og borgerinddragende? 
– Er frontlinjemedarbejdere kompetente nok til at levere meningsfulde og responsive indsatser, samtidig med at de har ansvar for at forhindre svindel og socialt bedrageri? 
– Sidst, men ikke mindst; kan borgere ændre deres perspektiv på indsatser, hvis man henvender sig til dem med tillid og mulighed for aktiv deltagelse? 

Besvarelsen af disse spørgsmål kræver innovation af social -og beskæftigelsesindsatser, hvilket er nøjagtig, hvad der har formet akronymet for vores LISES (Local Innovation of Social and Employment Services) projekt, finansieret af Innovationsfonden (2016-2020). I dette projekt har samfundsvidenskabelige forskere arbejdet sammen med seks danske kommuner for at teste om og hvordan, borgerinddragelse kan finde sted i et system, der samtidig stiller krav og har et klart beskæftigelsesfokus.

Efter fire år med intensivt samarbejde mellem forskere og kommunale beskæftigelsesindsatser, og efter indsamling af enorme mængder data, kan vi pege på både positive og negative resultater, hvad angår samskabende borgerinddragelse i beskæftigelsessystemet.

Måske ikke overraskende er et centralt dilemma, at adgangen til indkomst og indsatser ofte er betinget af borgernes deltagelse i aktiviteter, som de har svært ved at se meningen med. Desuden er målet for indsatsen ikke til forhandling – men givet på forhånd: at finde et job. Det begrænser borgernes muligheder for at definere deres egne præferencer. Endvidere har borgernes sjældent formel beslutningsmagt eller kontrol over ressourcerne. Så der er masser af grunde til, at der kan opstå mistillid mellem systemet og borgeren, og der findes et hav af forhindringer for reel borgerinddragende samskabelse.

Oprigtig forhandling med borgeren

Vores forskning af kommunernes forsøg på at inkorporere borgerinddragelse i beskæftigelsessystemet viser imidlertid også, at det faktisk er muligt at rykke indsatserne i en mere borgerinddragende retning. Det er i den sammenhæng af afgørende betydning, at der i mødet med borgerne banes vej for oprigtig forhandling af, hvad der skal ske i forløbet, og at borgerens egen viden og præferencer bringes i spil og anerkendes som vigtige for at opnå et succesfuldt resultat. Det kræver samtidige og inter-relaterede handlinger i forskellige kontekster.

– For det første har frontlinjemedarbejderen brug for at kunne træffe beslutninger i mødet med borgeren, at kunne skabe kontinuitet og forudsigelighed i indsatserne, at der er gode muligheder for relationel kontinuitet, og at der er relevante og tilgængelige indsatser såvel som tilbud målrettet gruppen af udsatte ledige.
– For det andet er det nødvendigt, at frontlinjemedarbejderne har kompetencer til at skabe borgerinddragelse, ikke mindst i forhold til kommunikationen med borgerne.
– For det tredje kræver det forandringer på en række niveauer. Det kræver ændringer af politiske og organisatorisk strategier, der samtidig har legitimitet på alle niveauer; det kræver justerede ledelsesstrategier; det kræver sammenkoblede indsatser på tværs af velfærdsindsatssektorer; det kræver vedvarende opmærksomhed i afdelinger og enheder på at lave mere integrerede indsatser. Sidst, men ikke mindst kræver det samarbejde med det omgivende samfund – især ved at gøre arbejdsgiverne til ansvarlige og aktive partnere. Forandringer på alle disse niveauer i beskæftigelsesindsatsen er nødvendige for at skabe reel forandring i en mere borgerinddragende retning.

Fokus på alle niveauer samtidig

Forudsætningen for at skabe forandring er, at der holdes fokus på alle disse niveauer på en og samme gang. Dermed problematiseres den tendens, vi har set gennem en årrække, hvor hovedfokus i forskningsbestræbelserne på området har været at identificere indsatser, der virker. Ud over relevante, effektfulde og meningsfulde indsatser skal der også både politiske, styringsmæssige, organisatoriske og faglige forandringer til i beskæftigelsesindsatserne.

Et centralt nedslagspunkt er at åbne samtalerne med de arbejdsløse borgere op for reel forhandling. Lydhørhed og forståelse for borgernes viden, behov og præferencer har afgørende betydning for om det lykkes at hjælpe disse borgere videre fra den midlertidige kontanthjælpsydelse. Det kræver stærke kompetencer hos medarbejderne i velfærdsstatens frontlinje, men det kræver også, at medarbejderne understøttes i arbejdet med borgerne.

Der hersker en generel forståelse på feltet om, at fokus på beskæftigelse og det at stille krav til borgeren er uforeneligt med en mere samskabende borgerinddragelse, hvor der tages udgangspunkt i, hvad der giver værdi for borgeren. Denne artikel peger dog på, at disse godt kan forenes, men at det kræver, at beskæftigelsessystemet omstilles på alle de ovennævnte niveauer. En sådan omstilling kræver mobilisering og udvikling af viden, udvikling af kommunerne som lærende organisationer og udvikling af kompetencer og faglighed. Derfor er der behov for yderligere forskning og vidensmobilisering i samarbejde mellem praksis og forskning, for at bekræfte og udvikle denne konklusion.

Efter afslutningen af LISES projektet grundlagde Aalborg forskerne 1. januar 2020 Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser, CUBB. Centeret bliver støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og en række kommuner.

Læs meget mere om forskningsprojekterne i Flemming Larsens og Dorte Caswells artikel Co-creation in an era of welfare conditionality: Lessons from Denmark i Journal of Social Policy. 
 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her