Coronakrisen har ramt bykommuner hårdest på beskæftigelsen

Del artiklen:

Coronakrisen har, modsat finanskrisen, ramt beskæftigelsen hårdest i bykommunerne og mildest i yder- og landkommuner. Se her, hvor hårdt de enkelte kommuner er ramt.

Af Arne Ullum, [email protected]

Der er stor forskel på, hvor hårdt de forskellige kommuner i Danmark er ramt af coronakrisen, viser nye tal fra Finansministeriet , som er offentliggjort i Økonomisk Redegørelse i dag.

Mens mange land- og yderkommuner kun har oplevet et begrænset fald på 0,5 procent  i beskæftigelsesfrekvensen eller ligefrem en positiv udvikling, så har en lang række bykommuner oplevet et fald på mere end 1,5 procent, viser opgørelsen.

null

“Helt overordnet er en større andel af beskæftigede i udsatte serviceerhverv – såsom detailhandel, hoteller, restauranter, motionscentre og frisører – bosat i og omkring de større byer samt i Sønderjylland og på Sydsjælland,” hedder det.

Analysen kommer ikke ind på, at hoteller i kommunerne omkring hovedstaden blev særlig hårdt ramt af den udskældte seksdagesregel, som betød at udenlandske turister skulle booke minimum seks dages hotel på forhånd, hvis de ville rejse ind i Danmark.

Gruppe kommuner er særlig udsat

Under finanskrisen var det yder- og landkommuner, som blev hårdest ramt på grund af mange arbejdspladser i produktionserhvervene, men denne gang rammer nedturen primært relativ få brancher indenfor serviceerhvervene, som storbykommunerne har stor andel af.

“Målt i forhold til befolkningen er det mange af de kommuner, hvor en stor del af befolkningen arbejder i de udsatte serviceerhverv, som også har oplevet den største tilbagegang i beskæftigelsen. På tværs af landet har mange kommuner har haft store jobtab, herunder kommunerne i og omkring hovedstaden,” hedder det i analysen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her