KL-kommentar til tidlig pension: Vil gerne effektivisere jobcentre

Del artiklen:
(Arkiv) KL vil gerne spare 1,1 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen, hvis kommunerne kan være med til at bestemme, hvor pengene skal spares. Læs kommentarer fra Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg.
(Arkiv) KL vil gerne spare 1,1 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen, hvis kommunerne kan være med til at bestemme, hvor pengene skal spares. Læs kommentarer fra Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's arbejdsmarkedsudvalg.

KL foreslår et opgør med detailstyring af beskæftigelsesindsatsen og en permanent mulighed for at føre samtaler digitalt med nogle af de ledige.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Kommunernes Landsorganisation vil gerne indgå i dialog med regeringen om en besparelse på beskæftigelsesindsatsen på ti procent, der skal være med til at finansiere tidlig pension.

Ifølge aftalen om tidlig pension, der netop er blevet indgået, skal op mod en tredjedel af finansieringen komme fra jobcentrene, der skal bidrage med 1,1 milliarder kroner om året fra 2024.

”Aftaleteksten er upræcis i forhold til, hvordan midlerne skal findes, men fra KL’s side vil vi lægge vægt på, at det sker via afbureaukratisering, som afskaffer de meget rigide regler i beskæftigelsesindsatsen,”siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg i en skriftlig kommentar til NB-Beskæftigelse. 

“Vi har i årevis gjort opmærksom på, at detailstyring står i vejen for, at vi kan udføre en indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte borger og medarbejdernes høje faglighed og sunde fornuft. Vi skal kunne prioritere ressourcerne på de grupper, hvor en indsats gør størst forskel.”

Læs også:
Her er tallene: Så meget skal jobcentrene levere til aftale om tidlig pension

Thomas Kastrup-Larsen peger også på, at en permanent mulighed for at omlægge nogle af samtalerne med de arbejdsløse til digitale eller telefoniske samtaler kan spare penge. 

”Under coronakrisen så vi, hvordan vi kan levere en god indsats, blandt andet via muligheden for at gennemføre samtaler digitalt, som både ledige, medarbejdere, chefer og virksomheder, er tilfredse med, og helt uden rigid styring og kontrol. De erfaringer skal vi i den grad gøre brug af her, og vi går meget gerne i dialog med regeringen om, hvordan vi på den bedste måde kan prioritere jobcentrenes ressourcer,” siger Thomas Kastrup-Larsen.
I 2022 skal jobcentrene spare 300 millioner kroner; i 2023 er det 750 millioner og i 2024 altså 1,1 milliarder kroner om året. Partierne bag pensionsaftalen vil først i 2021 aftale, hvordan beskæftigelsespolitikken kan omlægges, så jobcentrene kan spare pengene.

Beskæftigelsesindsatsen er forligsbelagt af andre partier end aftalepartierne. Hvis de ikke vil være med til besparelserne, må de udskydes til efter et folketingsvalg.

Læs også:
Jobcentre skal spare op mod ti procent for at finansiere tidlig pension

De sidste to afsnit i artiklen er tilføjet lørdag aften den 10.10.2020.

Rettelse 12. oktober kl. 10:15: Vi er blevet gjort opmærksom på, at det i indledningen til artiklen fremstod som et citat fra Thomas Kastrup-Larsen, at KL med sine forslag til effektivisering kunne “spare mange penge.” Det var det ikke. Vi har derfor rettet indledningen, så disse ord udgår. Vi beklager.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her