Her er tallene: Så meget skal jobcentrene levere til aftale om tidlig pension

Del artiklen:
Dansk Folkeparti og Enhedslisten har været fælles om at kræve besparelser på jobcentrene. De er dog ikke enige om hvordan. Det skal forligspartierne aftale i 2021, aftalte de i nat . Fra venstre ses Rene Christensen (DF), beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper (EL) og Pia Olsen Dyhr (SF).
Dansk Folkeparti og Enhedslisten har været fælles om at kræve besparelser på jobcentrene. De er dog ikke enige om hvordan. Det skal forligspartierne aftale i 2021, aftalte de i nat . Fra venstre ses Rene Christensen (DF), beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper (EL) og Pia Olsen Dyhr (SF). - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Finansieringen af tidlig pension skal først og fremmest komme fra tre hovedområder: Finanssektoren, jobcentrene og lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer. Se tallene her

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Der bliver skåret dybt i jobcentrenes økonomi, når beskæftigelsesindsatsen skal omlægges for at være med til at finansiere tidlig pension.

På siden her er to tabeller. Den første er en oversigt over udgifterne til jobcentrene i årene 2016-2020. Den næste er de initiativer, der indgår i aftalen om tidlig pension, som faldt på plads i nat.

Som det ses af nedenstående tabel, var udgiften til jobcentrene i 2019 på 12,5 milliarder. Det forventede fald i 2020 kan i stedet blive en stigning på grund af den større ledighed under coronakrisen.

null

I den næste tabel ses oversigten over nye initiativer og nedenfor finansieringselementer.

I initiativerne indgår aftalen om, at det fra 2024 skal være nemmere at få seniorpension.

Det fremgår af finansieringselementerne, at ‘ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats’  bliver den næststørste finansieringskilde med 1,1 milliarder om året, mens den finansielle sektor skal betale 1,26 milliarder til ordningen. Begge dele fra 2024.

På grund af coronakrisen skal den finansielle sektor ikke bidrage før i 2023, mens jobcentrene i 2022 skal aflevere 300 millioner kroner og i 2023 750 millioner.

null

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her