Stor opkvalificeringsreform mangler i regeringens lovprogram

Del artiklen:
Peter Hummelgaard (S) har visioner om en stor opkvalificeringsreform. Den indgår dog ikke i regeringens lovprogram.
Peter Hummelgaard (S) har visioner om en stor opkvalificeringsreform. Den indgår dog ikke i regeringens lovprogram. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Beskæftigelsesministeren vil i november samle fem puljer til én, men den varslede ‘kæmpe’ reform er ikke med i lovprogrammet.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har ifølge regeringens lovprogram ingen planer om at fremlægge en større reform om opkvalificering i det næste folketingsår.

Ministeren fremlagde ellers så sent som i begyndelsen juni sin vision om en “kæmpe opkvalificeringsreform” i Mandag Morgen.

Den første mindre del af reformen kom i juni. Da fik arbejdsløse ufaglærte mulighed for at opkvalificere sig til faglærte på 110 procent af arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Men ministeren havde større planer, som han allerede fremlagde på et møde i København i august sidste år. Det fortalte vi om i NB-Beskæftigelse i denne artikel:

Læs også:
Beskæftigelsesminister vil lave opkvalificeringsreform

Til Mandag Morgen sagde Peter Hummelgaard i juni i år: 

“Vi (har) om fem, ti eller femten år (…) et enormt stort behov for en arbejdskraft og en arbejdsstyrke med langt flere kompetencer og kvalifikationer end den, vi har i dag. Hvis ikke vi får løst den del, så har vi et stort problem for både den enkelte og for samfundet generelt.”

Den store opkvalificeringsreform skulle skydes i gang med trepartsforhandlinger i efteråret.

Man kan i lovprogrammet se, at ministeren i november vil fremlægge et mindre forslag om at sammenlægge fem puljer til erhvervsrettede kurser.  Det er ifølge Beskæftigelsesministeriet en opfølgning på den aftale, der blev indgået i juni.

Læs også:
Her er regeringens lovprogram for beskæftigelsesområdet

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her