Fra forhandlingerne: LAB-lov og Velfærdsforlig med i slutspil om tidlig pension

Del artiklen:
(Arkiv) Forhandlingerne om tidlig pension foregår i Beskæftigelsesministeriet, der holder til i det gamle Overformynderi i København.
(Arkiv) Forhandlingerne om tidlig pension foregår i Beskæftigelsesministeriet, der holder til i det gamle Overformynderi i København. - Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Opdateret 17:30 torsdag: Forhandlinger kan være afsluttet inden efterårsferien. Se her de områder, der kan få betydning for beskæftigelsesindsatsen på jobcentrene.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Fredag kan blive sidste marathonmøde om tidlig pension mellem regeringen og DF, SF og Enhedslisten, der skal sikre et flertal for aftalen.

Mødet fredag starter klokken 12, og i invitationen byder regeringen både på frokost – og på natmad, hvis forhandlingerne skulle trække ud. Dermed er der lagt op til, at der skal landes en aftale inden efterårsferien.

Inden da skal regeringen dog sikre, at flere end de 38.000 fra det oprindelige forslag bliver omfattet af ordningen. Det er et fælles krav fra de tre partier, og det kan ske ved at inddrage for eksempel seniorpensionen, som kommunernes jobcentre administrerer frem til 1. januar.

Læs også:
Forbedring af seniorpension kan være på vej

Også tidligere beskæftigelsesreformer er i spil. En kilde tæt på forhandlingerne siger til NB-Beskæftigelse, at regeringen ikke er bange for gå ind i forlig, der er aftalt med andre partier. Hvis det sker, kan det betyde, at dele af aftalen først kan træde i kraft efter et valg, hvor forliget kan opsiges.

Det gælder for eksempel reformen af førtidspension- og fleksjob.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har i forhandlinger med andre partier om netop førtidspensions- og fleksjobreformen foreslået, at seniorer med mindre end seks år til folkepensionen skal undtages for ressourceforløb. Det sagde KL’s Thomas Kastrup-Larsen for nylig, at han opfattede ‘som et udslag af den aktuelle pensionsdebat.’

Jobcentrene kan også blive ramt på økonomien. Både DF og Enhedslisten har foreslået, at der skal hentes finansiering til deres forslag ved at skære ned på jobcentrene. De er dog ikke enige om, hvad der skal spares på.

Under forhandlingerne har Peter Hummelgaard gjort det klart, at regeringens forslag til tidlig pension ikke må blive dyrere. Derfor leder partierne efter andre penge til deres krav.

Et forslag om, at arbejdsgiverne skulle betale flere af medarbejdernes sygedage, var tidligere på bordet, men er nu opgivet igen.

Læs også:
Sosu'er, sygeplejersker og pædagoger i spil til bedre adgang til tidligere pension

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her