Forbedring af seniorpension kan være på vej

Del artiklen:
(Arkiv) Dansk Folkeparti har længe ønsket at forbedre seniorpensionen, siger Bent Bøgsted (DF). Nu ser det ud til, at det kan blive en del af aftalen om tidlig pension, siger kilder tæt på forhandlingerne.
(Arkiv) Dansk Folkeparti har længe ønsket at forbedre seniorpensionen, siger Bent Bøgsted (DF). Nu ser det ud til, at det kan blive en del af aftalen om tidlig pension, siger kilder tæt på forhandlingerne. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

DF, SF og Enhedslisten vil give flere nedslidte mulighed for tidlig pension. De foreslår derfor ændringer i anden beskæftigelseslovgivning.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Seniorpensionen ser ud til at blive forbedret i forhandlingerne mellem regeringen, DF, Enhedslisten og SF.

Ifølge kilder tæt på forhandlingerne er regeringen åben over for Dansk Folkepartis ønske om at udvide tilgangen til seniorpension, så den kan søges af personer med en arbejdsevne på under 17 timer om ugen. I dag er et af kriterierne, at arbejdsevnen er under 15 timer om ugen.

FAKTA: Se forskellen på tidlig pension og seniorpension i denne artikel

“Vi har spurgt ind til 17 til 22 timer. Vi når nok ikke op på 22, men 17-18 timer vil også være et skridt i den rigtige retning,” siger Bent Bøgsted (DF).

I et forsøg på at få flere nedslidte omfattet af en tidlig pension end i regeringens forslag foreslår DF og Enhedslisten flere ændringer i beskæftigelseslovgivningen.

Besparelser på jobcentrene

Alle forslag til ændringer koster penge, og et af forslagene til at skaffe finansiering er besparelser på jobcentrene. Dansk Folkeparti vil have mindre bureaukrati, og Enhedslisten har foreslået, at der skal bruges mindre tid på ‘frugtesløse møder’ og på at sanktionere ledige.

“Rigtig meget af den kontrol; rigtig mange af de sanktioner, som syge og arbejdsløse udsættes for, koster rigtig mange ressourcer, og det er ikke med til at gøre, at rigtig mange kommer på arbejde,” forklarer Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez, i en video på Facebook.

Derfor vil partiet være med til at skære på jobcentrene, hvis pengene bliver taget fra præcis det område, siger hun til NB-Beskæftigelse.

Læs også:
Hummelgaard om pensionsforhandlinger: Ser lovende ud

Underlagt andre forlig

Både seniorpension og sanktioner er der indgået aftaler om med partier, der ikke er med i forhandlingerne. Seniorpensionen blev aftalt under den tidligere VLAK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti og Radikale Venstre og siden tiltrådt af Socialdemokratiet.

Ifølge Altinget holder regeringen sideløbende møder med Venstre og Radikale om forslag, der involverer dem som forligspartier. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har i en anden forligskreds foreslået, at seniorer med seks år eller mindre til folkepension skal udtages fra ressourceforløb. Det er blevet nævnt i forhandlingerne, men ministeren har henvist det til forhandlinger om ændringer i reformen om førtidsreform og fleksjob. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her