Konkurser kan få ledigheden til at stige igen

Del artiklen:
(Arkiv) Hundredvis af butikker gik konkurs under finanskrisen. Det er ikke sket under corona på grund af hjælpepakker. Men hotel- og restaurationsbranchen hænger på kanten, vurderer forskningschef.
(Arkiv) Hundredvis af butikker gik konkurs under finanskrisen. Det er ikke sket under corona på grund af hjælpepakker. Men hotel- og restaurationsbranchen hænger på kanten, vurderer forskningschef.

‘Det er virkelig mærkeligt, at der ikke har været flere konkurser endnu,’ siger Rockwool Fondens forskningschef, Jan Rose Skaksen. Han er overbevist om, at de er på vej.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

På en lang række parametre ser det ud til, at den danske økonomi er ved at rejse sig igen, selvom corona-epidemien stadig er iblandt os. Men der kommer flere dyk i den kommende tid, vurderer Jan Rose Skaksen, professor i økonomi og forskningschef i Rockwool Fonden.

Han undrer sig især over fraværet af konkurser, som der var mange af under finanskrisen. 

“Det er et stort paradoks, når man ser på, hvor hårdt hoteller og restaurationer er ramt.”

Det vil ændre sig, når hjælpepakkerne fases ud, og krisen får fuldt gennemslag i hotel- og restaurationsbranchen, forudser Jan Rose Skaksen.

“De er på respirator nu. Når vi nu tager den væk, så vil konkurserne komme. Det vil ramme beskæftigelsen. Vi vil formentlig ikke se et kæmpehop som i foråret, men afhængigt af, hvordan efteråret kommer til at gå, kan vi sagtens komme til at se, at ledigheden vokser igen.”

Økonomi og sundhed er ikke nogen modsætning

Man skal kun se på de seneste ugers smittestigning for at få bekræftet, at coronakrisen ikke er overstået endnu.

“Den opfattelse, vi havde i starten om, at man havde et valg mellem store økonomiske tab eller at undgå et stort antal døde, var nok ikke rigtig, for økonomien afhænger også af, om man kan holde smitten nede,” siger Jan Rose Skaksen.

Især i lande, der ikke har så godt styr på smitten som Danmark, har det store antal syge økonomiske konsekvenser. Det gælder for eksempel lande som USA og Storbritannien.

“Der er det sygdom, der rammer økonomien, og så er der ingen modsætningen mellem økonomi og sundhed. Hvor dyb krisen bliver, afhænger af, om man kan holde styr på smitten, og hvornår der kommer en vaccine.”

Selvom coronakrisen på nogle måder ligner finanskrisen, så er den alligevel helt forskellig. Mens finanskrisen skyldtes overophedning og dårlige finansielle strukturer, kom coronakrisen hurtigere og kan også hurtigere blive overstået. Hvis altså der kommer styr på smitten.

Danmark ligger godt

I forhold til mange andre lande ligger Danmark godt. Det gælder i forhold til den forventede effekt på bruttonationalproduktet (BNP), altså værdien af et lands årlige produktion. Her ligger Danmark i top tre af de 37 OECD lande. (Se tabeller i slutningen af artiklen)

Men især de danske aktiekurserne ligger højt.

“Det er lidt tankevækkende, at Danmark ligger langt over niveauet før corona og klarer sig langt bedre end andre lande. Det er et udtryk for, at de finansielle markeder tror på dansk økonomi. Også i en post corona setting,” siger Jan Rose Skaksen.

“I Danmark er der relativt godt styr på smitten og på krisen. Vi har en erhvervssammensætning med store virksomheder, der arbejder med klimatilpasning og medicin. De er ikke så hårdt ramt af krisen. I en relativ betragtning er vi bedre rustet til at håndtere det her. Der er også styr på de offentlige finanser.”

Konkursernes fravær

Jan Rose Skaksen undrer sig især over fraværet af konkurser. Han tilskriver det hjælpepakkerne, som nu bliver mindre og efterhånden vil blive helt udfaset.

null


Større fald i timer end i beskæftigelsen

Danmarks Statistik offentliggjorde i midten af september en statistik over tabte arbejdstimer under corona (den blå linje i grafikken nedenfor). Rockwool Fonden har her vist faldet i timer over for faldet i beskæftigede. Grafikken viser tydeligt, at der er et større fald i timer end i antallet af beskæftigede. Dermed er det billede på hjælpepakker og arbejdsfordeling, som Jan Rose Skaksen i interviewet omtaler som en “respirator” for de trængte brancher. Når den slukkes, vil flere blive arbejdsløse, og de to linjer vil nærme sig hinanden. 

null

Det danske aktiemarked i topform

Det finansielle marked tror på dansk økonomi. Endnu mere end før coronakrisens start. Det kan man aflæse i aktiekurserne. Nedenfor er EU-landene den sorte linje, mens Danmark er den blå.

null



Interviewet med Rockwool Fondens forskningschef Jan Rose Skaksen er lavet forud for et indlæg, han holdt på KL’s Integrationstræf i dag, den 1. oktober 2020. Grafik og tabeller har han venligst givet NB-Beskæftigelse mulighed for at bringe. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her