I 19 kommuner dumper hver tiende elev

Del artiklen:
Der er en stærk sammenhæng mellem gennemsnitsindkomsten i kommunerne og andelen af elever, der består både dansk og matematik.
Fotograf: Kilde: NB-Kommune/

I 19 af landets 98 kommuner dumper mindst 10 procent af eleverne i dansk eller matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Det er bekymrende, mener Dansk Industri.

Af Ritzau, ritzau@ritzau.dk

Tophistorien er skrevet og udgivet af NB-Kommune. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

I hver femte af landets kommuner dumper mindst hver tiende elev i dansk og/eller matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Det viser nye tal. Når en høj andel af elever får en karakternedtur, har det stor betydning ikke for blot for elevernes fremtid, men også for lokalområdernes.

Ser man på tværs af kommunerne, er der stor forskel på, hvordan eleverne klarer sig ved folkeskolens afgangsprøve. Andelen, der dumper enten dansk og/eller matematik varierer således fra 2 til 17 procent.

Det skriver NB-Kommune på baggrund af en analyse udarbejdet af Dansk Industri.

Tallene er opsigtsvækkende, fordi uddannelsesniveau er meget sigende for kommunernes forudsætninger for at klare sig godt. De giver nemlig en indikation af sociale problemer, kommende overførselsudgifter, kvalifikationer på kommende arbejdskraft, niveauet på folkeskolerne og meget andet.

Derfor har Dansk Industri (DI) også været ude med et forslag om, at man skal styrke de folkeskoler, der har høje dumpe-procenter i dansk og matematik. Organisationen mener, at de elever, der dumper dansk eller matematik, får svært ved at klare sig godt på arbejdsmarkedet, og at der dermed kommer en skævvridning af den kvalificerede arbejdskraft.

Konkret foreslår DI, at man fra 2021 skal afsætte 200 millioner kroner årligt, som skal målrettes de cirka 240 folkeskoler, hvor mere end 10 procent af eleverne ikke fik mindst 02 i dansk og matematik. Organisationen foreslår også en national målsætning om, at andelen af elever, der får mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen skal være 95 procent i 2025.

I skoleåret 2018/2019 var andelen 91,6 procent. Det var den også i skoleåret 2014/2015, og der er dermed ikke sket nogen forbedring på det konkrete tal over de seneste fem år.

DI mener derfor, at kommunerne med de højeste dumpe-procenter skal tage ansvar, og selv udarbejde konkrete mål for at mindske andelen af elever, der dumper dansk og matematik.

En opgørelse foretaget af NB-Kommune viser, at der er en stærk sammenhæng mellem kommunernes gennemsnitsindkomst målt per indbygger, og andelen af elever, der består både dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen.

Den stærke sammenhæng kan være udtryk for, at børn med de mest velhavende forældre klarer sig bedst, eller at velhavende familier generelt flytter til områder, hvor folkeskolerne er bedre, eller hvor de mest velstillede familier i forvejen bor.

Uanset hvordan sammenhængen vender, er det skidt nyt for de kommuner, der har et lavt gennemsnitligt såkaldt udskrivningsgrundlag, fordi det betyder, at kommunens muligheder for at få kvalificeret arbejdskraft og tiltrække ressourcestærke familier i fremtiden vil være dalende.

Se andelen der dumper dansk eller matematik i din kommune

Redaktionel kontakt:

Iver Houmark

tlf.: +4527277661

e-mail: iver@nb-medier.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF NB-Kommune ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)