Negativ midtvejsregulering kan være på vej på beskæftigelsesområdet

Del artiklen:

Ledigheden er faldet i næsten alle kommuner over de tre sommermåneder. Godt nyt for de fleste, men kommuner med stor ledighed kan miste penge ved næste års midtvejsreguleringfor udgifter til forsikrede ledige.

Af Peter Risager, [email protected]

Mandag kom ledigheden under fem procent på landsplan, men en stribe kommuner ligger stadig højere.

Fortsætter tendensen med den faldende ledighed, kan kommunerne ende i den situation, at de skal betale penge tilbage til staten ved midtvejsreguleringen næste år. I kommunernes økonomiaftale med regeringen fra maj 2020 var der indregnet en stigning i udgifterne til forsikrede ledige på cirka 50 procent. Sådan så det også ud i maj, men siden da er ledigheden faldet, så der nu har været en stigning i forsikrede ledige på 32 procent.

For kommuner med en stor stigning i ledigheden kan det være dårligt nyt, hvis ledigheden på landsplan ikke stiger så voldsomt. Den statslige kompensation falder nemlig under ét til kommunerne. Og fordi kommunerne ikke enkeltvis bliver kompenseret for deres beskæftigelsesudgifter, vil kommunerne med de største stigninger ende med store tab på området, mens kommuner med de mindste stigninger i ledigheden ligefrem kan tjene på det.

Derfor er de kommende måneders udvikling i ledigheden afgørende for kommunerne, fordi de vil give en tydelig indikation af, om kommunerne vil stå med et plus eller minus på beskæftigelsesområdet i 2021.

Fald i ledighed i tre måneder

I august faldt ledigheden for tredje måned i træk.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort mandag. Tallene viser, at ledigheden i alt er steget med 32 procent siden februar, hvor antallet af fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken var 3,7 procent. I august var den 4,9 procent. Tallene er sæsonkorrigerede.

På kommuneplan er der stor forskel på, hvor hårdt stigningen i ledigheden har ramt. Siden februar er ledigheden i Ringkøbing-Skjern Kommune steget med 0,5 procentpoint, mens den i Ishøj er steget med 2,1 procentpoint.

De to kommuner er gode indikatorer for den generelle udvikling, hvor den stigende ledighed har ramt hårdest i de store byer Aarhus og København, og særligt kommunerne på den københavnske vestegn er blevet hårdt ramt. Til gengæld har alle kommuner i Nord- Vest- og Sønderjylland haft en stigning i ledigheden, der ligger under landsgennemsnittet.

Artiklen fortsætter under kortet.

Til gengæld følges kommunernes udvikling i ledigheden ganske pænt. Fra februar til maj steg ledigheden i alle landets kommuner. Og siden maj er ledigheden faldet i alle landets kommuner, dog med undtagelse af Dragør, hvor ledigheden er steget med 0,1 procent siden maj. Med den store tilknytning til Københavns Lufthavn var det dog forventeligt, at ledigheden i Dragør Kommune ville stige yderligere.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her