Forsinkelse på Femernbæltforbindelsen har konsekvenser for beskæftigelsesprojekt

Del artiklen:
(Arkiv) Tonsvis af sten blev lagt i vandet til en mole ved byggeriet af Femernforbindelsen ved Rødbyhavn i juli. Anlægsarbejder på den tyske side afventer fortsat en retssag.
(Arkiv) Tonsvis af sten blev lagt i vandet til en mole ved byggeriet af Femernforbindelsen ved Rødbyhavn i juli. Anlægsarbejder på den tyske side afventer fortsat en retssag. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det var efterspørgslen på arbejdskraft, der skulle placere virksomheder centralt i at efterspørge udsatte ledige som arbejdskraft. Men to års forsinkelse på det store anlægsarbejde har sat sine spor i projektet.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Projektet ‘Rekruttering fra kanten’ på Lolland Falster handler om meget mere end at få de mest udsatte ledige i arbejde her og nu. I løbet af få år bliver der for alvor mangel på arbejdskraft i området, og inden da skal virksomheder og udsatte ledige finde ud af, at de har brug for hinanden.

Den opfattelse har virksomhederne endnu ikke, viser en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i projektet. Det skyldes blandt andet, at det forventede træk på arbejdskraften ikke er sat ind, fordi Femernbæltforbindelsen er blevet forsinket.

“Det er en streg i regningen, at Femernbælt er blevet udsat gang på gang,” siger Lars Bostholm, jobcenterchef i Guldborgsund, der sammen med Lolland er de kommuner, der er med i projektet.

“Det var jo en del af meta-analysen, at virksomhederne i løbet af to, tre, fire år skulle bruge lokal arbejdskraft. Men nu ser det ud til, at der kommer gang i det fra 1. januar.”

Indtil videre er det store udenlandske entreprenørkonsortier, der skal grave ud og bygge den 18 kilometer lange sænketunnel, men derefter skulle der blive brug for dansk arbejdskraft til anlægsarbejder. Det vil give et træk på arbejdskraft igennem alle brancher, viser en analyse, som LG Insight har lavet til projektet. Det vender vi tilbage til.

Læs også:
Trods corona: 'Rekruttering fra kanten' får aktivitetsparate i arbejde

Virksomheder skal være drivende

Projektet ‘Rekruttering fra kanten’ løber fra 2018 til 2021, og midtvejsevalueringen viser, at delmålet for beskæftigelseseffekten er nået ved udgangen af 2019. Det er dog ikke lykkedes at overbevise særlig mange virksomheder om, at det er arbejdskraften hos de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager, de har brug for. 

Langt de fleste virksomheder i projektet ansætter udsatte ledige for at tage et socialt ansvar, mens kun en femtedel svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de har brug for arbejdskraften, fremgår det af en midtvejsevaluering, der er lavet af forskere fra VIVE.

“Det er afgørende for, at projektet skal lykkes med at gøre virksomhederne til en drivende part i beskæftigelsesindsatsen, at virksomhederne ikke udelukkende ser for eksempel virksomhedspraktikanter som en del af deres sociale ansvar, men at de også kan se personerne som en potentiel arbejdskraft,” hedder det i evalueringen.

Erhvervsorganisationen Business Lolland Falster (BLF) er en central partner i projektet. Den vigtigste grund til være med er netop, at de udsatte ledige er en arbejdskraftsreserve, siger Lise Damsbo, der er forretningsudvikler og projektleder i ‘Rekruttering fra kanten’ for Business Lolland Falster.

“Det er vores bevæggrund for at være med i beskæftigelsesprojektet,” siger hun.

Alle konsulenter fra BLF, der besøger virksomheder, introducerer ‘Rekruttering fra kanten’ og forsøger at overbevise virksomhederne om, at de i løbet af nogle år får brug for de udsatte ledige som arbejdskraft, fortæller Lise Damsbo.

Brug for arbejdskraft

“Statistikkerne viser, at det er tæt på at være en tredjedel af den lokale arbejdsstyrke, der på nuværende tidspunkt er over 55 år. Samtidig kigger vi ind i en periode de næste fem-ti år, hvor der bliver et kæmpe ressourcetræk på vores lokale arbejdskraft til Femernbælt. Så der bliver rigtig mange virksomheder, der får brug for medarbejdere. Især bygge- og anlæg vil miste medarbejdere.”

“Man kan også sige, at arbejdsstyrken bliver mindre i takt med, at der bliver mere brug for den,” siger Lise Damsbo.

Når de mindre anlægsarbejder går i gang, vil det give et træk på arbejdskraft igennem alle brancher, viser en analyse, som LG Insight har lavet til projektet.

Mens det forventes, at bygge- og anlægsarbejdere vil gå til Femernbælt-byggeriet, vil der trækkes andre medarbejdere fra industriarbejdspladser til bygge- og anlæg. Går man helt ned i fødekæden, kommer der især til at mangle folk i landbruget og i servicefag som for eksempel rengøring.

Business Lolland Falster anbefaler virksomhederne at arbejde med tre måder at udvide arbejdsstyrken på.

“Vi skal fastholde de ældre ved at tilrettelægge forholdene bedre til dem, der nærmer sig pensionsalderen. Vi kan rekruttere fra det øvrige Danmark og fra udlandet, for eksempel Litauen. ‘Rekruttering fra kanten’ er et tredje værktøj, hvor vi kan udvide arbejdsstyrken med nogen, der nu står udenfor,” fortæller Lise Damsbo.

“Den dagsorden skal vi have italesat i virksomhederne. De skal se den brændende platform. Men det er ikke nemt, for der er ikke mange mange virksomheder, der kan se så langt fremad, og alligevel forstår de det jo godt.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her