Her er beskæftigelsesministerens forslag til ændring af ressourceforløb

Del artiklen:
(Arkiv) Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards forslag til nye initiativer i ressourceforløb bygger på tidligere evalueringer. De viser, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer forløbene.
(Arkiv) Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards forslag til nye initiativer i ressourceforløb bygger på tidligere evalueringer. De viser, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer forløbene. - Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

De fire initiativer tager alle udgangspunkt i tidligere evalueringer, der viser, at der er stor forskel på kommunernes håndtering af ressourceforløb. Se forslagene her.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Peter Hummelgaards (S) foreslår fire justeringer af ressourceforløb, viser dokumenter, som NB-Beskæftigelse har fået adgang til.

Forslagene bygger alle på konklusioner fra tidligere evalueringer, hvoraf det fremgår, at der er forskel på, hvordan kommunerne håndterer forløbene. Ministerens forslag kan derfor læses som et forsøg på at sikre, at der kommer en ensartet indsats i ressourceforløbene i alle landets kommuner.

En del af de tal, der henvises til, er flere år gamle. Beskæftigelsesministeren henviser flere gange til evalueringen af førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2018. I evalueringen kan man se, at de tal, der henvises til, er fra 2015-2016.

Hummelgaard kalder forslagene en “justering af ressourceforløb.” Det er altså ikke helt nye initiativer, der ændrer formålet og længden af forløbene, men justeringer, der skal sikre, at kommunerne lever op til intentionen i lovgivningen.

Her er forslagene. De økonomiske konsekvenser står i slutningen af artiklen.

1. Indsatsgaranti i ressourceforløb

Der indføres en indsatsgaranti for at sikre borgere i ressourceforløb en tidlig og målrettet indsats, der hjælper dem videre, og som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets indstilling. Konkret foreslås det, at borgerens sag drøftes i et tværfagligt team, hvis der efter 6 måneder i ressourceforløb ikke er iværksat indsats, dvs. en beskæftigelsesindsats, social indsats eller kommunal sundhedsindsats.”

Baggrunden for forslaget er, at der i mange ressourceforløb ikke er aktive indsatser, heller ikke dem, som rehabiliteringsteamet indstiller. Ministeren henviser til evalueringen af reformen om førtidspension og fleksjob.

Kigger man nærmere på evalueringen, kan man se, at 38 procent af borgerne i de ressourceforløb, der gik i gang i 2015, ikke fik en aktiv beskæftigelsesrettet indsats i løbet af det første år.

2. Mere virksomhedsrettede ressourceforløb

Borgere i ressourceforløb får ret til en jobformidler med konkret viden om det lokale arbejdsmarked, som kan varetage den kontakt, der skal til for at finde et match mellem borger og virksomhed, samt understøtte at borgeren fastholdes på en virksomhed. Det skal sikre fremdrift i borgerens forløb, så borgeren på sigt kan komme i beskæftigelse. Retten til en jobformidler vil finde anvendelse i ressourceforløbssager, hvor rehabiliteringsteamet har indstillet til en virksomhedsrettet indsats.”

Ministeren henviser i forslaget til forsøget med Job First, der viser, at en kombination af virksomhedsrettet og sociale og sundhedsmæssige indsatser “er afgørende for, at udsatte borgere kommer i beskæftigelse, evt. i et fleksjob.” Især matchet mellem den udsatte borger og virksomheden understreges.

Baggrunden for forslaget er, “at 79 pct. af borgerne i ressourceforløb ikke modtager en virksomhedsrettet indsats inden for det første år, på trods af at rehabiliteringsteamet ofte indstiller til virksomhedsrettet indsats,” skriver ministeren.

Tallene er opgjort for personer, der startede ressourceforløb i 2015 i evalueringen af førtidspensions- og fleksjobreformen.

3. Tryghed i ressourceforløb

Borgere i ressourceforløb får ret til at få inddraget en sundhedskoordinator fra klinisk funktion, hvis borgeren er i tvivl om, hvorvidt et konkret beskæftigelsesrettet tilbud tager tilstrækkeligt hensyn til borgerens helbredsmæssige situation. Retten gælder både, inden borgeren begynder i tilbuddet og undervejs i tilbuddet.”

‘Klinisk funktion’ er en afdeling i regionen med speciallæger. De laver udredninger af syge og ledige og sender dem til kommunens rehabiliteringsteam.

Forslaget stilles for at sikre, at et ressourceforløb ikke forværrer borgeres helbred. De konkrete tilbud i forløbet skal “altid være tilpasset borgerens konkrete helbredssituation,” skriver ministeren. Det er de ikke altid, og derfor skal den ledige have ret til en sundhedskoordinator. Det vil “styrke borgerens retssikkerhed.”

Baggrunden for forslaget er et to-årigt forsøg med sundhedskoordinatorer fra 2017 til 2019, der var en succes for de borgere, der deltog. Evalueringen af forsøget viste dog, at “ordningen kun har været anvendt i begrænset omfang.”

Læser man evalueringen af forsøget, kan man se, at kun 34 kommuner deltog i forsøget. Der brugte 78 ledige deres ret til at få en sundhedskoordinator i den to-årige periode.

4. Seniorer skal ikke tvinges i ressourceforløb

“Borgere med under 6 år til pensionsalderen har et relativt kort arbejdsmarkedsperspektiv og skal ikke bevilliges ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det. Det skal sikre, at ressourceforløb målrettes borgere, som vil have mest gavn af en langsigtet tværfaglig indsats for at udvikle arbejdsevnen. Aldersgrænsen flugter med aldersgrænsen ved ansøgning om seniorpension. Forslaget indebærer, at flere borgere vil blive visiteret til fleksjob eller førtidspension uden forudgående ressourceforløb.”

Også dette forslag henter argumentation i evalueringen af førtidspensions- og fleksjobreformen. Den viser, at flere ældre går på førtidspension efter ressourceforløb, og at færre ældre får en aktiv indsats.

“Ressourceforløbet kan derfor blive oplevet som en meningsløs ”omvej” til førtidspension for nogle borgere,” skriver beskæftigelsesministeren.

Den samlede økonomi for regeringens udspil

null

NB-Beskæftigelse har en omfattende dækning af forhandlingerne om ressourceforløb. Læs øvrige artikler på hjemmesiden. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her