Ressourceforløb: Flere rettigheder til de ledige; mere kontrol med kommunerne

Del artiklen:
(Arkiv) Beskæftigelsesministeren lægger op til slagsmål med KL og kommunerne i forslag til ændring af ressourceforløb.
(Arkiv) Beskæftigelsesministeren lægger op til slagsmål med KL og kommunerne i forslag til ændring af ressourceforløb. - Foto: Pressefoto, KL

Analyse: Beskæftigelsesministerens forslag lægger op til slagsmål med kommunerne om, hvem der har myndigheden i aktivindsatsen over for ledige i ressourceforløb.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har lagt det første forslag til ændringer af ressourceforløb frem for de politiske partier i forligskredsen bag førtidspensions- og fleksjobreformen. Helt centralt for ministeren står ressourceforløbene, som han flere gange har sagt skal laves om inden udgangen af  2020.

Forslaget ligger fint i forlængelse af tidligere initiativer fra ministeren. Der skal være flere rettigheder til de ledige, og samtidig skal kommunerne holdes i kortere snor.

KL og kommunerne kan se den nye rettighed som endnu et område, hvor myndigheden forskydes. For bliver det jobcentrene, der har myndigheden til at sende ledige i aktivering, eller kommer lægerne i praksis til at afgøre det. Hvis beskæftigelsesministerens fastholder forslaget, må der forventes et slagsmål om netop det.

Kortere ventetid, – eller længere?

Peter Hummelgaard har især været optaget af, at der er for lang ventetid i ressourceforløbene, har han blandt andet sagt til Fagbladet 3F.

“Når de så endelig bliver afklaret, så bliver de afklaret på en sådan måde, at det kunne være gjort tidligere.”

Det problem vil ministeren løse med en  ‘indsatsgaranti’, der skal sikre, at aktiveringsforløbene kommer i gang inden for et halvt år. Samtidig vil han give en rettighed til de ledige, der kan forsinke indsatsen betydeligt.

De ledige i ressourceforløb får med forslaget nemlig ret til en ekstern lægelig vurdering af, om et beskæftigelsestilbud tager hensyn deres “helbredsmæssige situation.” Da det ofte netop er lægeerklæringer, der trækker sagerne i langdrag i kommunerne, kan det spænde ben for indsatsgarantien.

Læs også:
Ledige på ressourceforløb skal have 'indsatsgaranti' og ret til lægelig vurdering

Finansiering

Også finansieringen bliver et stridsspørgsmål. Beskæftigelsesministeren foreslår, at den statslige refusion for beskæftigelsesindsatsen fjernes helt. Det er tidligere sket på andre områder i takt med, at flere og flere kommunale aktiveringsindsatser er nedlagt til fordel for virksomhedsaktivering.

Typisk bliver refusion lagt om til et samlet bloktilskud, som fordeles efter andre parametre end den konkrete aktivitet, og det betyder ofte, at der skrues ned for aktiviteterne, fordi kommunerne ikke kan være sikre på at få dem finansieret.

En mere virksomhedsrettet indsats i ressourceforløbene er også et af Peter Hummelgaards forslag. Man skal huske, at ledige på ressourceforløb er den svageste gruppe ledige, der har fysiske eller psykiske sygdomme. Ministeren foreslår, at de ledige skal have en jobkonsulent, der blandt andet skal “et godt match med en virksomhed.”

Spørgsmålet er, om det er nok til at sikre denne gruppe en plads på arbejdsmarkedet.

Læs også:
Minister: De ældste ledige skal undtages for ressourceforløb

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her