Modregning af pension skal ændres for ledige og syge på ressourceydelse

Del artiklen:
Ledige og syge på ressourceydelse skal kunne beholde noget af deres pension og ikke modregnes 100 procent som i dag, siger Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen.
Ledige og syge på ressourceydelse skal kunne beholde noget af deres pension og ikke modregnes 100 procent som i dag, siger Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Venstre foreslår, at ledige og syge skal kunne beholde invalidepension uden at blive trukket i ydelsen.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det har længe været til frustration borgere på ressourceydelse, at de blev trukket i blandt andet udbetalinger for pension for erhvervsskader. Det vil Venstre have lavet om, dog ikke kun for de ledige, der er i ressourceforløb, men også for syge i jobafklaring, der er på den samme ressourceydelse.

“Der er 100 procents modregning, og jeg har bedt om at få lavet nogle beregninger på, hvad det vil koste at lave om på det,” siger Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen.

Også brancheorganisationen Forsikring & Pension har længe råbt op om problemet.

Forsikring & Pension foreslår, at der sker en modregning i invalidepensionen med 30 i stedet for 100 procent.

“De siger, at hvis man kommer fra sygedagpenge, vil man opleve et ret markant fald i indtægt, selvom man har gjort, hvad man kunne og skulle i forhold til selv at spare op til pension,” fortæller Hans Andersen.

Dansk Folkeparti siger ja

Udfordringen ved at tage jobafklaring med i forhandlingerne er, at sygedagpengereformen hører under en anden forligskreds end den bag førtidspensions- og fleksjobreformen. Forskellen er Dansk Folkeparti.

“Det er de jo så nødt til at spørge mig om,” siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF). Han er enig i, at der skal ses på modregningen af  pensionsmidler.

Venstre ønsker også, at kroner tjent ved småjob skal undtages for modregning.

“Vi vil jo gerne have, at flere får erhvervserfaring. Derfor foreslår vi, at man skal fjerne modregningen, hvis man arbejder i nogle timer i et ressourceforløb,” siger Hans Andersen. Også det holder Bent Bøgsted med ham i.

Partierne bag reformerne

Partierne bag førtidspensions- og fleksjobreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013: 
Den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre og oppositionspartierne Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Partierne bag sygedagpengereformen, der trådte i kraft 1. januar 2015:
Den daværende regering bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre og oppositionspartierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her