Minister: De ældste ledige skal undtages for ressourceforløb

Del artiklen:

Ledige med seks år eller mindre til pensionsalderen skal kunne visiteres direkte til førtidspension eller fleksjob, foreslår beskæftigelsesministeren. Se hvor mange ledige over 60, der er på ydelsen i din kommune.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]dk

Med kun seks år til folkepensionen skal ældre ledige kunne undtages for ressourceforløb. Det foreslår Peter Hummelgaard (S) i et oplæg til forhandling mellem de partier, der står bag førtidspensionsreformen, som NB-Beskæftigelse har fået adgang til. 

I stedet lægger ministeren op til, at de ældste ledige, der har svære sociale eller helbredsproblemer, skal kunne visiteres til førtidspension eller fleksjob uden den ofte langvarige afklaring i et ressourceforløb. 
Beskæftigelsesministeren skriver i forslaget, blandt andet:

“Borgere, der ikke vil have gavn af en langsigtet indsats, skal ikke tvinges i ressourceforløb.”

Det begrundes med, at borgere med under seks år til pensionsalderen ofte har et kortere arbejdsmarkedsperspektiv. Derfor skal de ikke i ressourceforløb, med “mindre de selv ønsker det.”

Samtidig bemærker Peter Hummelgaard, at aldersgrænsen med de seks år til folkepension er den samme grænse, der er for at søge seniorpension. Folkepensionsalderen steg 1. juli til 66 år.

I juni måned var 651 ledige over 60 år i ressourceforløb i kommunerne. 19 af dem var over 65 år. Samlet udgjorde de plus 60-årige knap tre procent af alle på ressourceydelse.

Læs også:
Minister: De ældste ledige skal undtages for ressourceforløb

Kommuner, der er markeret med gråt i kortet nedenfor har mellem nul og tre personer på over 60 år i ressourceforløb. Af diskretionsgrunde offentliggøres antal mellem et og tre ikke.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her