Chris er blevet overset i flere år: Endelig er der håb for familien

Del artiklen:
Chris Appelquist spiller sammen med andre handicappede på holdet FC Bøgeskov Unified.
Fotograf: TV2 Østjylland/

Hvis det står til flere byrådspolitikere i Aarhus Kommune, skal der nu rettes op på forholdene for voksne handicappede.

Af Ritzau, [email protected]

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Man kan ikke rigtigt se det på Chris Appelquist, for han smiler nærmest altid. Men Chris’ far, Jørgen Appelquist, er ikke helt så glad.

– Vi kan mærke, at det går nedad med servicen. Medarbejderne gør sikkert, hvad de kan, men der er simpelthen ikke omsorg nok, siger Jørgen Appelquist til TV2 Østjylland.

De seneste fem år har 33-årige Chris Appelquist boet på bofællesskabet Stautruphus, som er et sted for udviklingshæmmede voksne.

Flere års nedskæringer på området har ifølge Jørgen Appelquist sat sine spor. Personalet har for travlt, der er alt for stor udskiftning på lederposten og så er der ikke længere de samme ressourcer til at lave aktiviteter for beboerne.

– Både Chris’ mor og mig er påvirkede og kede af det, når vi kører derfra. Vi kan se, at der ikke sker aktiviteter for Chris, siger Jørgen Appelquist.

Også socialpædagogerne råber om hjælp. De har sendt et brev til alle byrådsmedlemmerne med en opfordring til de forestående budgetforhandlinger: Der skal tilføres 65 millioner kroner, hvis man for alvor vil rette op. Pengene skal bruges til at forbedre borgernes livskvalitet, styrke personalets faglighed og sikre et bedre arbejdsmiljø.

– Det vil betyde, at man får lagt en bund, og man kan sige, at ilden er slukket, og at man kan gå i gang med at bygge området op igen, siger formand for Socialpædagogerne Østjylland, Gert Landergren Due, til TV2 Østjylland.

Det kommer efter massiv kritik af området. De seneste måneder er flere bosteder i Aarhus Kommune blevet kritiseret af pårørende. Og i maj resulterede et tilsynsbesøg fra Socialtilsyn Midt i et varsel om, at Borgercenter Nord ville få frataget sin godkendelse, hvis ikke man rettede op på en række punkter.

Siden da har Aarhus Kommune dog fået lov at beholde godkendelsen til de otte botilbud og fem dagtilbud, som ligger under Borgercenter Nord.

Men også bostedet Kilebo og bofællesskabet Stautruphus har været under beskydning fra pårørende. Og ifølge medarbejdernes interesseorganisation kræver det en stor, økonomisk indsprøjtning, hvis der skal rettes op på hele handicapområdet.

– Nu er det politikernes tur til at tage ansvar og løfte det her område, som de selv har været med til at spare på år efter år efter år. Og nu ser vi konsekvenserne, siger Gert Landergren Due.

Ifølge KL’s rapport om kommunernes styring ligger Aarhus Kommune helt i bunden, når det drejer sig om økonomi til voksne handicappede. Faktisk var Aarhus i 2019 den kommune, der brugte tredjefærrest penge pr. indbygger mellem 18 og 64 år.

Og nu lyder det da også til, at politikerne er klar til at sikre en økonomisk indsprøjtning. Både Venstre og Socialdemokratiet erkender inden budgetforhandlingerne, at der skal tilføres midler.

– Det er vigtigt med et økonomisk løft. Vi håber, at borgerne vil acceptere en lille skattestigning, så der bliver flere penge til velfærd. Vi har lagt op til, at der skal gå 40 millioner kroner til socialområdet, og det er en vigtig start, siger social- og beskæftigelsesrådmand, Kristian Würtz (S), til TV2 Østjylland.

Rådmanden vil dog ikke afsløre hvor mange penge, der skal øremærkes til handicapområdet. Til gengæld går Socialdemokratiet ind til forhandlingerne med et udspil om at fjerne finansieringsbidraget.

Det er et krav om, at daginstitutioner, plejehjem, skoler, bosteder osv. hvert år skal betale 0,75 procent af budgettet tilbage til Aarhus Kommune.

– Det er et hovedkrav for Socialdemokratiet, at der skal flere penge til socialområdet. Der skal både flere hænder, men der skal også afsættes flere penge til at bygge boliger, for det får vi også brug for, siger Kristian Würtz.

– Jeg anerkender som rådmand mit ansvar for, at vi får vendt bøtten. Og derfor er det også øverst på vores liste til budgetforhandlingerne, selvom det bliver svært at finde de 65 millioner kroner, som Socialpædagogerne taler om. Men vi håber at kunne tage et skridt i den rigtige retning.

Også Venstres Gert Bjerregaard vil have tilført midler til handicapområdet. I budgetforslaget fra Venstre fremgår det, at der skal afsættes 8 millioner kroner.

– Problemerne er bare vokset større og større, og vi har at gøre med et område, der i en årrække har været underfinansieret. Vi mener, at der skal tilføres flere penge til at opkvalificere personalet på bostederne, siger medlem af social- og beskæftigelsesudvalget Gert Bjerregaard til TV2 Østjylland.

Kristian Würtz og Gert Bjerregaard er enige i, at man i langt højere grad skal lytte til de pårørende, da man på den måde kan tage mange af problemerne i opløbet.

Man skal have ændret den kultur, der nogle steder har været, hvor de pårørende opfattes som kværulanter, lyder det fra Gert Bjerregaard. Og så skal de ekstra penge medvirke til at skabe ro blandt personalet.

– Der har været alt for mange lederskift og alt for stor medarbejderudskiftning, og så kommer man ind i en dårlig spiral. Så bliver det svært at finde nye medarbejdere, og der kommer for mange vikarer på bostederne. Det giver ikke et godt bosted, siger Gert Bjerregaard.

2. runde af budgetforhandlingerne finder sted på torsdag.

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/chris-er-blevet-overset-i-flere-aar-endelig-er-der-haab-familien

Redaktionel kontakt:

Mads Otte

tlf.: +4527421334

e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)