KL opfordrer kommuner til at tage let på regler om samtaler

Del artiklen:
(Arkiv) Jobcentrene skal ikke hænge sig så nøje i regler for samtaler i år. Sådan må man forstå KL's Thomas Kastrup-Larsens budskab til kommunernes beskæftigelsesudvalg.
(Arkiv) Jobcentrene skal ikke hænge sig så nøje i regler for samtaler i år. Sådan må man forstå KL's Thomas Kastrup-Larsens budskab til kommunernes beskæftigelsesudvalg. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er uhensigtsmæssigt, ‘at kommunerne skal bruge ressourcer på at afholde samtaler blot for registreringens skyld,’ skriver KL’s Thomas Kastrup-Larsen til medlemmer af kommunernes beskæftigelsesudvalg.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Formanden for KL’s arbejdsmarkedsudvalg Thomas-Kastrup Larsen (S) opfordrer politikerne i kommunernes beskæftigelsesudvalg til at bruge “råderummet.” Det betyder i denne sammenhæng, at de ikke behøver at følge reglerne om samtaler til punkt og prikke i den kommende tid.

For selvom beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fastholder, at reglerne skal følges, har han samtidig meddelt, at det ikke får konsekvenser, hvis de ikke bliver overholdt.

“Ministeriets skærpede tilsyn med kommunerne er udskudt et år, hvilket betyder, at ingen kommuner risikerer at komme i klemme på baggrund af tallene for 2020. Vi har dermed en mulighed for at prioritere ressourcerne til at gøre det, som giver mening for borgeren, frem for opfyldelsen af proceskrav for proceskravenes skyld,” skriver Thomas Kastrup-Larsen i et nyhedsbrev til medlemmer af beskæftigelsesudvalgene i kommunerne.

Bagud med 500.000 samtaler

Forleden skrev Fagbladet 3F, at alene i København er der et efterslæb på 50.000 samtaler. På landsplan var det 500.000 lovpligtige samtaler, kommunerne kom bagud med efter to-tre måneders nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen fra midten af marts til slutningen af maj.

Samtalerne skal gennemføres inden for en bestemt tidsperiode, samtidig med, at kommunerne skal gennemføre lovpligtige samtaler med tusindvis af nyledige.

Langt de fleste kommuner holdt kontakten med de ledige under nedlukningen fra marts til maj, men de blev ikke registreret, fordi beskæftigelsesindsatsen var suspenderet.

Det er “svært at forstå, at beskæftigelsesministeren tilsyneladende står fast på de regler, der betyder, at jobcentrene nu, hvor der er ved at være åbnet op for indsatsen igen, skal indhente de mere end 500.000 samtaler, som ikke formelt er blevet afholdt som jobsamtaler i lovgivningens forstand under suspensionen,” skriver Thomas Kastrup-Larsen.

Han er på vegne af KL i dialog med ministeren om kravet, men indtil videre har Peter Hummelgaard ikke flyttet sig.

Regler står i vejen for indsatsen

KL mener, at de rigide krav om, at samtalerne skal opfylde lovens krav står i vejen for “det gode arbejde med at matche nyledige til job, igangsætte opkvalificering og brancheskift, fastholde de unge i deres vej til uddannelse og job og bistå de udsatte ledige med at få en plads i arbejdsfællesskabet.”

Derfor opfordrer Thomas Kastrup-Larsen altså kommunerne til at jobcentrene “udnytter det råderum, vi trods alt har.” 

Råderummet består af, at Beskæftigelsesministeriet nok fører kontrol med kommunernes indsats, men ministeriet har samtidig meddelt, at der vil blive taget hensyn til den “helt usædvanlige situation på arbejdsmarkedet, herunder ikke mindst den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen.” 

Det skærpede tilsyn med kommunerne er udskudt, så først i 2021 kan en for lille indsats i form af samtaler og aktivering betyde, at kommuner kan komme under skærpet tilsyn, – og så først i 2022. 

Kort før coronakrisen var ministeriet ellers klar med en liste over kommuner, der kunne komme under skærpet tilsyn. Læs mere i denne artikel fra februar: 

Fakta: Her er de kommuner, der risikerer skærpet tilsyn

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her