KL: Efterårets prioriteringer på beskæftigelsesområdet

Del artiklen:
(Arkiv) Thomas Kastrup-Larsen har fire prioriteringer på sin blok på beskæftigelsesområdet for kommunerne. Han er formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.
(Arkiv) Thomas Kastrup-Larsen har fire prioriteringer på sin blok på beskæftigelsesområdet for kommunerne. Han er formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

De digitale og telefoniske samtaler med ledige skal kunne fortsætte, siger KL’s Thomas Kastrup-Larsen som det første. Han forstår ikke, hvorfor beskæftigelsesministeren tøver. Se de vigtigste punkter på hans liste her.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Selvom corona stadig gør livet usikkert – også i beskæftigelsesindsatsen – så er den politiske hverdag ved at vende tilbage på beskæftigelsesområdet.

Formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S), fortæller her om efterårets øvrige prioriteringer.

1.  Den digitale kontakt med borgerne skal fortsætte  

CV- og jobsamtaler skal ifølge lovgivningen foregå ved fysisk fremmøde. Det krav har været suspenderet siden genåbningen af beskæftigelsesindsatsen i slutningen af maj. Dispensationen fortsætter frem til 1. oktober, men en række kommuner og KL vil ønsker, at jobcentrene fremover selv skal kunne beslutte, om samtaler skal føres telefonisk/digitalt eller ved fysisk fremmøde.  
 
I første omgang vil KL have ordningen forlænget, men der skal lovgivning til, så det bliver op til kommunerne selv at bestemme, hvilken form samtalerne skal have. 

“Det er lidt af et mysterium, hvorfor ministeren tøver,” siger Thomas Kastrup-Larsen. 

“Borgerne er tilfredse, og vi har fået gode resultater. Det er billigere end fysiske fremmøder, og det giver ofte bedre mening.” 

Kastrup-Larsen mener, at jobcentrene har vist, hvad de kunne under coronakrisen. For eksempel har mange af dem har været i kontakt med borgerne under nedlukningen, da der ikke var krav om kontakt. 

“Måske noget af det bunder i, at der igennem længere tid har været mangel på tillid til jobcentrene, men vi håber, ministrene og Christiansborg vil være lydhøre. Det giver mening, uanset hvem du spørger.” 

 2.  Opkvalificeringsdagsordenen skal forfølges og gennemføres

Folketinget vedtog i juni at give ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse mulighed for at efteruddanne sig til faglærte på 110 procent af dagpengesatsen. Det skal kommunerne for alvor i gang med, er budskabet fra KL.

“Der er rigtig mange ledige, der kan bruge den mulighed, og vi skal have forfulgt og gjort alt, vi kan for at de kan skifte branche og komme i job,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

“Sammen med a-kasserne skal vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at få det i gang og til at fungere for nogle mennesker og nogle virksomheder. ”

Der var ikke meget til kontanthjælpsmodtagerne i reformen. Hvad er din holdning til det?

“Jeg synes ikke, vi skal starte den diskussion. Det er et kendt synspunkt, at KL mener, de også skal omfattes,” siger Thomas Kastrup-Larsen.  

3.  Ressourceforløb skal afbureaukratiseres  

“Der er brug for, at vi får lavet en gennemgang af de mange regler og formkrav til, hvor mange medarbejdere, der skal indover,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Ressourceforløbene indgår i loven om førtidspension og fleksjob, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget med virkning fra 2012.  S, SF, RV, Venstre, LA og Konservative var så småt i gang med at kigge på en revision af loven, da coronakrisen brød ud.

Især ressourceforløbene har haft beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) opmærksomhed, og her er KL helt enig med ministeren. Der er for lang ventetid i ressourceforløbene, der må vare op til fem år, men kan være længere.

“De venter for eksempel på en speciallægeerklæring, og det kan tage et halvt år, fordi der er ventetid på sygehuset. Det er sgu synd,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

“Så er det meget bedre at lempe formkravene og komme videre i teksten.”

I 2019 fik knap 60 procent førtidspension efter et ressourceforløb, mens knap 25 procent blev visiteret til et fleksjob. Tre procent kom i almindelig beskæftigelse.

4.  Seniorpensionen skal administreres af kommunerne

KL har ikke opgivet at få tildelingen af seniorpension tilbage til kommunerne. Kommunerne administrerer ordningen frem til 1. januar, hvor en uafhængig myndighed under ATP overtager den.

KL ønsker, at politikerne i Folketinget skal genoverveje, om ATP skal overtage ordningen.

Læs mere om KL’s holdning til seniorpensionens placering i denne artikel:

Læs også:
KL om seniorpension: 'Vi har løst opgaven på trods af virkelig svære betingelser'

Loven om seniorpension trådte i kraft 1. januar i år og afløste den tidligere seniorførtidspension. Hverken kommunerne eller ATP har ønsket, at visitation til seniorpension skal ligge i ATP. Det blev dog vedtaget af et enigt Folketing den 14. juni.

Læs også:
Fordobling af seniorpensioner på halvanden måned

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her