FOA: Venstre kunne selv have indført forslag til forbedring af seniorpension

Del artiklen:
(Arkiv) Jacob Ellemann-Jensens (V) forslag om forbedring af seniorpension kan ikke vælte regeringens forslag til tidlig pension, vurderer kommentator.
(Arkiv) Jacob Ellemann-Jensens (V) forslag om forbedring af seniorpension kan ikke vælte regeringens forslag til tidlig pension, vurderer kommentator.

Venstre foreslår forbedring af seniorpensionen, som FOA har ønsket længe. Men forslaget kommer for sent, siger både FOA og en politisk kommentator.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

”Venstres forslag til forbedring af seniorpension for nedslidte kommer sent. Allerede under forhandlingerne om seniorpension foreslog FOA Venstre og de øvrige aftalepartier at få sat timetallet op i forhold til den begrænsede arbejdsevne,” siger Nanna Mørch, der er socialpolitisk konsulent i FOA til NB-Beskæftigelse. 

“Vi havde gerne set et timetal på 18-21 timer, som også er grænsen for fleksjob.” 

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har foreslået en forbedring af seniorpensionen som et alternativ til regeringens forslag om tidlig pension, som blev fremlagt i går.

Partiet er ifølge Jyllands-Posten klar til at forhandle både om den tid, man skal have været på arbejdsmarkedet for at få seniorpension, og om arbejdsevnen. Med den nuværende lov skal arbejdsevnen være så forringet, at man højst kan arbejde 15 timer om ugen, og man skal have haft 20-25 års fuldtidsarbejde for at komme i betragtning til seniorpension. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil gerne forhandle seniorpensionen, men siger til Jyllands-Posten, at den ikke kan erstatte en ret til tidlig pension.

Politisk kommentator Noa Reddington mener ligesom FOA, at Jakob Ellemann-Jensens forslag kommer for sent.

“Det er lige to minutter for sent, at han kommer på banen med det her forslag, for det andet ruller allerede.”

“Så det kan godt være, han har mange gode pointer, men det er regeringen, som har udspillet. Det er meget sent for ham at komme ind i kampen med et forslag, som nøgternt set har meget merit, men som politisk set kommer for sent,” siger han.

Fagbevægelsen har også diskuteret, om alderen for at kunne søge seniorpension kan ændres. I dag kan man få seniorpension seks år før folkepensionen. Et alternativ kunne være, at man kan få den bevilget som 60-årig, også når den almindelige folkepensionsalder stiger.  
Seniorpensionen erstattede 1. januar den tidligere seniorførtidspension, hvor der ikke var nogen fast nedre grænse for, hvor mange timer, arbejdsevnen skulle være begrænses til for at være berettiget til ydelsen.  

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her