Forsker om udsatte ledige: ‘Måske glemmes den her gruppe ikke denne gang’

Del artiklen:

Podcast: Det er ikke kun de seneste års vækst, der fik politikere til at koncentrere sig om at få de udsatte ledige gjort klar til arbejdsmarkedet, siger PhD Niklas A. Andersen. Det hverken er godt for økonomien eller rent menneskeligt at overse denne gruppe, og det giver et håb om, at der fortsat vil være fokus på de mest udsatte.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

I de seneste år har beskæftigelsesindsatsen fokuseret på at få de mest udsatte ledige bragt tættere på arbejdsmarkedet; de aktivitetsparate unge og ældre i kontanthjælpssystemet.
Coronakrisens mange nyledige får nu al opmærksomheden, og det kan være svært at stille krav til virksomhederne i en situation, hvor nogle af dem er hårdt presset, siger PhD og forsker ved CUBB Niklas A. Andersen i denne podcast.

I podcasten forklarer han, hvordan man kan arbejde med ‘det kvalificerede match’ mellem en aktivitetsparat borger og en virksomhed. Her skal også virksomhedskonsulenten passe til den ledige, og der skal ikke bare været et match i kompetencer, men også socialt, fortæller han.

Podcast-serie om, hvordan man får de udsatte ledige i job blev planlagt længe før coronakrisen. Den er blevet til i samarbejde med CUBB, Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser under Aalborg Universitet, og fokuserer netop på, hvordan kommuner kan få denne gruppe i lønnede timer, selvom det oftest ikke er fuldtidsjob, der venter.

I sidste uge sagde afdelingschef i jobcentret i Herning, Bente Hjorth, at kommunen vil stille krav til virksomheder, selvom der nu er en betydelig højere arbejdsløshed efter coronaudbruddet.

Læs også:
'Det bliver et større stykke arbejde at etablere virksomhedspraktik for de udsatte.'

Det er dog ikke noget alle kommuner kan, siger Niklas A. Andersen. Forudsætningen er, at der allerede er etableret virksomhedspraktikker, og at der er nok at tage af. Kommunerne måles på, om de ledige er i praktik, og der er også et andet problem.

“Mange kommuner har ikke egne aktiveringsprojekter, så de er meget afhængige af at have virksomhedspraktikker,” siger Niklas A. Andersen.

Det skyldes, at der er konsensus om, at den virksomhedsrettede aktivering er bedst til at få ledige i job.

Forskeren er dog optimistisk i forhold til den udsatte gruppe, for det er ikke kun væksten efter finanskrisen, der fik politikerne til at fokusere på de udsatte ledige. Finanskrisen blev også et dårligt eksempel på, hvordan de udsatte grupper ikke skal glemmes, siger Niklas A. Andersen.

“Der er en indgroet forståelse for, at det ikke er hensigtsmæssigt – hverken økonomisk eller menneskeligt – at glemme den her store målgruppe.”

“Det kan være en indikation på, at måske glemmes den her gruppe ikke denne gang, og der er da også en del kommuner, der taler om, at man godt kan operere med to forskellige dagsordner.”

Kommunerne ønsker at få de nyledige hurtigt i job, samtidig med at arbejdet med at få den udsatte gruppe skal fortsætte, vurderer Niklas A. Andersen.

Dette er den første af to podcasts med Niklas A. Andersen. Efter sommerferien bringer vi anden del, der handler om den udvikling, der er sket med beskæftigelsespolitikken siden 1990’erne – og den udvikling, der måske nu er på vej.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her