‘Det bliver et større stykke arbejde at etablere virksomhedspraktik for de udsatte.’

Del artiklen:
Udsatte borgere skal ikke i virksomhedspraktik for praktikkens skyld, siger Bente Hjorth, leder af Social- og Jobindsats i Herning Kommune. De skal i praktik for at få almindeligt lønnet arbejde.
Udsatte borgere skal ikke i virksomhedspraktik for praktikkens skyld, siger Bente Hjorth, leder af Social- og Jobindsats i Herning Kommune. De skal i praktik for at få almindeligt lønnet arbejde.

I Herning er jobcentret ikke bange for at sige nej til virksomhedspraktik for de udsatte ledige, hvis der ikke er udsigt til lønnede timer. Det på trods af, at virksomhedspraktikkerne for denne gruppe ligger stille på grund af coronavirussen. Det fortæller Bente Hjorth, der er chef for Social- og Jobindsats, som de aktivitetsparate ledige hører under.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Alle virksomhedspraktikker for de mest udsatte ledige i Herning Kommune blev aflyst kort efter, at landets jobcentre blev lukket ned i midten af marts.

“I starten fortsatte vi, hvis borgeren og virksomheden sagde ja, men kort tid hen i coronatiden blev de ledige i denne gruppe utrygge, og det endte med, at vi lukkede det helt ned,” fortæller Bente Hjorth, der er leder af Hernings social- og jobindsats for aktivitetsparate og integrationsborgere over 25 år.

Det bliver et langt sejt træk at få virksomhedspraktikkerne i gang igen, fortæller Bente Hjorth. Ikke mindst fordi mange af virksomhederne i kommunen har økonomiske problemer på grund af coronakrisen. En del er med i løntilskudsordningen og kan derfor ikke tage imod praktikanter.

“Vi er ikke derude endnu, men vi har stadigvæk kontakt til virksomhederne. Der er ikke nogen, der har vendt os ryggen, men vi har jo nogle virksomheder, der ikke har det så godt økonomisk. Vi har også virksomheder, der har vækst, og dem glæder vi os rigtig meget til at komme i kontakt med.”

Det kvalificerede match hos færre virksomheder

Forud for coronakrisen har hele beskæftigelsesområdet i Herning i flere år samarbejdet med forskere ved Aalborg Universitet om borgerinddragelse af ledige. Et af de fokusområderne er ‘det kvalificerede match’ mellem den ledige og virksomheden.

Den tilgang til den virksomhedsrettede indsats fortsætter i Herning, corona eller ej.

Det betyder blandt andet, at forudsætningen for, at udsatte borgere sendes i virksomhedspraktik er, at der er en kultur på virksomheden, hvor det accepteres, at den nye medarbejder er anderledes end de andre. Samtidig skal praktikken være et skridt på vej mod arbejde, det vil sige lønnede timer på almindelige vilkår eller som en del af et fleksjob.

“Vores borgere skal ikke sendes rundt fra den ene praktik til den anden. Det hjælper dem ikke i deres fremtidig virke på arbejdsmarkedet,” siger Bente Hjorth.

Det giver tværtimod mistillid til systemet og en ringere tro på, at de kan komme i arbejde at blive sendt fra den ene virksomhedspraktik til den anden, fortæller hun.

Derfor opsagde Herning Kommune også i 2019 et samarbejde med 15 virksomheder, hvor praktikkerne ikke gav lønnede timer i de såkaldte virksomhedscentre. Tilbage var 20 virksomheder, der forpligtede sig på samarbejdet og på at arbejde for, at der kom lønnede timer inden for en vis tidsramme.

Så kom coronakrisen og lagde det hele ned, og nu er det usikkert, hvilke virksomheder der har kræfterne til at indgå i samarbejdet igen, siger Bente Hjorth.

“Vi ved det simpelthen ikke, for vi har ikke prøvet det før.”

Hør Bente Hjorth fortælle om ‘det kvalificerede match i denne podcast, der er optaget før coronakrisen.

Lyt også til beskæftigelseschef i Herning, Carsten Lagoni, der fortæller, hvordan hele beskæftigelsesforvaltningen prioriterer borgerinddragelse.

Læs også:
Beskæftigelseschef: 'Sådan nogle målinger; dem ordner vi'

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her