Socialrådgivere i åbent brev: Vi vil ikke lave samlebåndsarbejde

Del artiklen:
(Arkiv) 167 socialrådgivere fra omkring halvdelen af landets kommuner har skrevet åbent brev til beskæftigelsesministeren. De vil have bedre tid til samtaler efter lukningen af jobcentrene.
(Arkiv) 167 socialrådgivere fra omkring halvdelen af landets kommuner har skrevet åbent brev til beskæftigelsesministeren. De vil have bedre tid til samtaler efter lukningen af jobcentrene. - Foto: Dansk Socialrådgiverforening

167 socialrådgivere fra omkring halvdelen af landets kommuner skriver i et brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at de ligesom a-kasserne vil have en ‘død periode’, hvor samtaler ikke bliver talt op for borgere i kontanthjælpssystemet.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det er ikke fair, at a-kasserne ikke skal gennemføre såkaldt nulstillende samtaler med forsikrede ledige for de fire måneder, dagpengemodtagerne har fået en ‘død periode’, mens jobcentrene skal holde den form for samtaler, også for perioden, hvor jobcentrene lukker.

Det mener 167 socialrådgivere, der i går sendte et åbent brev til Peter Hummelgaard (S).

De nulstillende samtaler er rådighedssamtaler, og dem er der faste regler for i de første seks måneder af arbejdsløsheden. I kontanthjælpssystemet skal der gennemføres fire af disse samtaler på seks måneder.

Sagsbehandlerne i jobcentrene har i flere kommuner haft kontakt til mange af de ledige, men de samtaler tæller ikke som rådighedssamtaler, fordi beskæftigelsesindsatsen var suspenderet.

Socialrådgiverne foreslår ministeren, at der også i kontanthjælpssystemet skal være en ‘død periode’ fra 1. marts til 1. juli. Dermed undgår sagsbehandlerne at skulle samle op på de rådighedssamtaler, der skulle have været gennemført under lukningen samtidig med, at de skal gennemføre de lovpligtige samtaler med de mange flere ledige, der er kommet til under coronakrisen.

Efterlyser større frihed

Socialrådgiverne efterlyser tillid til, at de kan udføre deres arbejde godt nok, efter at de har fået ros for hjemmearbejdet under lukning. De ønsker større frihed til at udføre deres arbejde, blandt andet på baggrund af denne erfaring, som en af socialrådgiverne fortæller om.

“I stedet for at indkalde Hans til endnu en samtale ud fra en af jobcentrets skabeloner med flere siders lovgivning og trussel om sanktion havde jeg tid til at sætte mig ned og skrive et brev til ham på helt almindeligt ‘menneskesprog’. Og så ringer jeg tirsdag klokken 12, og hvad tror du, der sker? Han tager telefonen. Fordi, siger han, det er første gang, at ‘et rigtigt menneske’ fra kommunen skriver til ham.”

De 167 socialrådgivere skriver:

“Nedlukningen kastede hele samfundet ud i et ufrivilligt, socialt eksperiment. Vi socialrådgivere arbejder primært med mennesker, der også har andre udfordringer end ledighed – typisk med en kombination af psykiske udfordringer, dårligt helbred og sociale problemer – og vores erfaringer under corona-krisen er, at tid til arbejdet, fagligheden og muligheden for at møde den enkelte ledige som et helt menneske er det, som skal til for at hjælpe det enkelte menneske videre.”

“Vi har fortsat vores arbejde under nedlukningen, fundet kreative løsninger og holdt samtaler med borgerne. Vi har i den grad levet op til jeres tillid og understøttet borgerne i at komme nærmere arbejdsmarkedet – også i en svær tid.” 

Socialrådgiverne foreslår, at der skal være færre fastsatte krav til beskæftigelsesindsatsen og “mere frihed til at planlægge den rette indsats for og med den enkelte.”