Grænser for borgerinddragelse i beskæftigelsesindsatsen

Del artiklen:

Podcast: Selvom der er mange krav og regler i beskæftigelsesindsatsen, kan det give god mening at inddrage borgerne mere i deres egen sag. Det bringer dem tættere på arbejde eller uddannelse, siger forsker ved Aalborg Universitet, Merete Monrad.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Når borgere skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen sker det ikke på samme betingelser som andre steder i den offentlige forvaltning.

Borgerinddragelse har andre rammer i beskæftigelsesindsatsen, fortæller lektor Merete Monrad, der er forsker ved CUBB, Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser ved Aalborg Universitet.

“Det handler om, at beskæftigelsesindsatsen på forhånd har et defineret formål, at bringe borgeren tættere på beskæftigelse. Det er ikke alle formål, som borgeren kan have, og det er ikke alle ønsker, som er legitime og kan opfyldes. Det andet er, at man ikke kan forlade indsatsen uden sanktioner, og det sætter nogle helt særlige betingelser for borgerinddragelsen.”

 Alligevel arbejder mange kommuner på at inddrage borgerne mere, fordi det bringer borgeren tættere på job eller uddannelse at lytte til borgerens egne ideer og erfaringer, fortæller Merete Monrad.

Sammen med sine kolleger har hun i flere år samarbejdet med en række kommuner for at udvikle samtalen med borgeren og hele beskæftigelsesforvaltningen, så der er mere fokus på, at borgerens egne erfaringer og ideer kommer frem.

Lyt her, hvor Merete Monrad forklarer den svære borgerinddragelse.

Hør også podcasts med medarbejdere ved Ungeguiden i Silkeborg Kommune, som er en af de kommuner, der er med i CUBB. 

To koordinerende sagsbehandlere fortæller, hvordan de inddrager de mest udsatte unge i deres egen sag, og lederen af Ungeguiden fortæller, hvordan hun som leder giver plads til medarbejderne. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her