Analyse: Forringelser i politisk aftale om opkvalificering

Del artiklen:
(Arkiv) Samira Nawa (RV) og Hans Andersen (V) vil ikke give fuld dagpengesats til ufaglærte, der uddanner sig som faglærte, hvis der ikke er efterspørgsel på uddannelsen.
(Arkiv) Samira Nawa (RV) og Hans Andersen (V) vil ikke give fuld dagpengesats til ufaglærte, der uddanner sig som faglærte, hvis der ikke er efterspørgsel på uddannelsen. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix og Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringen måtte i dag give køb på en forbedring for ufaglærte ledige i en opkvalificeringspakke, der er aftalt af et bredt politisk flertal. Det betyder, at ledige reelt kun får mulighed for uddannelse til faglærte uddannelser, der er efterspørgsel på.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Regeringens forslag om opkvalificering af ufaglærte til faglærte ændrede karakter, da den blev forhandlet på plads med de øvrige politiske partier.

Fra at være et tilbud til den enkelte ledige for selv at vælge en faglært uddannelse uden at gå ned i indkomst, er aftalen nu reelt kun for ledige, der vælger en uddannelse, som arbejdsmarkedet aktuelt efterspørger. 

Med aftalen kan forsikrede ufaglærte ledige gå i gang med at opkvalificere sig som faglærte til 110 procent af dagpengesatsen på uddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger. Men mens regeringen foreslog, at ledige kunne tage faglærte uddannelser, der ikke bliver efterspurgt, til de fulde dagpenge – 100 procent – fastholdes de nuværende 80 procent af dagpengene til disse uddannelser, altså en lavere sats end dagpengene.

Det betyder ifølge regeringens egen logik, at denne mulighed kun vil blive brugt i meget begrænset omfang. Puljen til et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært har eksisteret siden juli 2015, men er blevet brugt meget lidt.

På et pressemøde i sidste uge sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at det skyldes, at ledige ikke har råd til at gå ned i indtægt for at uddanne sig.

Venstre og Radikale støtter forsøget med at give arbejdsløse 110 procent af dagpengene i en tidsbegrænset periode, men begge partier har krævet, at det skulle være til uddannelser, hvor der aktuelt er job.

“Der er vigtigt for os, at pengene er målrettet de områder, hvor der er mangel, når det er en forsøgsordning. Jeg kan have mine tvivl om, at det virker, men selvfølgelig skal vi forsøge i en sådan situation, som vi er i nu. Men man skal ikke kunne tage sig en uddannelse, hvor der ikke er job bagefter, ” siger Samira Nawa (RV)

Hans Andersen (V) er enig.

“Vi ønsker, at folk skal tage erhvervsuddannelser med jobudsigt og mener ikke, at man frit skal kunne tage en erhvervsuddannelser med 100 procent af dagpengene,” siger han.

Hans Andersen understreger dog, at mange flere får mulighed for ret til uddannelse med aftalen.

“Ledige får ret til seks ugers jobrettet kursus ved første ledighedsdag, og det nye er, at man også kan få korte kurser, hvis man har jobbet på hånden. Det, synes vi, er vigtigt; det styrker den enkelte.”

Regeringen forventer, at der i 2020-2023 vil være 3.450 flere under forskellige erhvervsuddannelser end i dag.  Det er knap seks procent af de i alt 58.600 ufaglærte, der er ledige nu.

To aftaler – to forringelser

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fremlagde to aftaler i morges. Den ene om uddannelsesløftet med de 110 procent af dagpengesatsen, som var forhandlet af  Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti, og som Enhedslisten og SF tilsluttede sig.

Den anden aftale er en bredere aftale om opkvalificering, der er indgået mellem forligspartierne bag beskæftigelsesreformen, der blev aftalt af i 2014 af S, RV, DF, V og iværksat i løbet af 2015. Det er denne aftale, der blandt andet betyder, at arbejdsløse kan gå i gang med uddannelse ved første ledighedsdag.
Også i denne aftale har regeringen tilsyneladende måttet gå på kompromis.

Det fremgår både af regeringens forslag og af aftalen, at en faglært uddannelse kan fortsættes ud over den dagpengeperiode, den ledige har tilbage. I sidste uge sagde beskæftigelsesministeren til NB-Beskæftigelse, at det betyder, at den ledige kan bevare 110 procent af dagpengene under hele uddannelsen. Se sidst i artiklen.

I aftalen fra i dag står der, at hvis ledige fortsætter uddannelse ud over dagpengeperioden, bliver det på SU eller kontanthjælp.

Læs også:
Hummelgaard om økonomisk incitament til uddannelse: 'Vi ved ikke, om det virker'

Uddrag af interview med Peter Hummelgaard 11. juni.

Spørgsmål:

Fagbevægelsens Hovedorganisation har foreslået, at man skal forlænge uddannelsesløftet, så det går ud over dagpengeperioden. Ligger det i det forslag, som du lægger på bordet foran de andre partier?

Peter Hummelgaard:

”Det er også en del af den pakke, vi har lagt frem i dag, at selvom man opbruger sin dagpengeret, så kan man fortsætte med sin uddannelse.”

I hvor lang tid?

”Det tror jeg lige, jeg må læse op på, men til man er færdig med sin uddannelse, er tanken.” 

På 110 procent (af dagpengesatsen) eller på 100?

”Ja, på 100, hvis det ikke er inden for et af mangelområderne. På 110, hvis det er inden for mangelområderne.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her