Hummelgaard om økonomisk incitament til uddannelse: ‘Vi ved ikke, om det virker’

Del artiklen:
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forklarer, hvorfor regeringen satser på længerevarende faglærte uddannelser til ledige ufaglærte, selvom eksperter siger, det ikke får folk i job.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forklarer, hvorfor regeringen satser på længerevarende faglærte uddannelser til ledige ufaglærte, selvom eksperter siger, det ikke får folk i job. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Podcast: ‘Regeringens udgangspunkt er ikke, at det eneste hensyn er, at folk skal i job hurtigst muligt. De skal også i de rigtige job,’ siger Peter Hummelgaard i dette interview med NB-Beskæftigelse og A4 Arbejdsliv. Lyt eller læs hele interviewet fra gårsdagens pressemøde om første del af regeringens opkvalificeringsreform.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fremlagde onsdag sit første forslag til en opkvalificeringsreform.

Læs eller lyt til NB-Beskæftigelses interview med ministeren fra pressemødet. De sidste to spørgsmål bliver stillet af journalist Søren Dahl fra A4 Arbejdsliv.

110 procent til uddannelse ud over dagpengeperioden

Fagbevægelsens Hovedorganisation har foreslået, at man skal forlænge uddannelsesløftet, så det går ud over dagpengeperioden. Ligger det i det forslag, som du lægger på bordet foran de andre partier? 

”Det er også en del af den pakke, vi har lagt frem i dag, at selvom man opbruger sin dagpengeret, så kan man fortsætte med sin uddannelse.”

I hvor lang tid? 

”Det tror jeg lige, jeg må læse op på, men til man er færdig med sin uddannelse, er tanken.” 

På 110 procent (af dagpengesatsen) eller på 100?

”Ja, på 100, hvis det ikke er inden for et af mangelområderne. På 110, hvis det er inden for mangelområderne.”

Initiativet er et forsøg, der slutter ved udgangen af 2021

Der kommer en slutdato på 2021. Kan du prøve at fortælle, hvorfor der er en slutdato?

Peter Hummelgaard:

”Det er fordi, vi allerede nu anslår, at vi skal evaluere det her på et tidspunkt, fordi det er et nybrud i den måde, vi dels laver krisepolitik på, men også i den måde vi laver opkvalificering og uddannelse til ledige på. Det har ikke været forsøgt før med at bruge et attraktivt økonomisk incitament for arbejdsløse. Vi ved ikke, om det er det, der skal til, om det er det, der virker.”

“Det, vi til gengæld ved, er, at vi i mange år har brugt meget energi på at diskutere og tale om behovet for opkvalificering og videre efteruddannelse, men at vi i store træk jo ikke er lykkedes med det. Vi har stadigvæk en arbejdsstyrke, hvor alt for mange ikke har de kompetencer og kvalifikationer, som matcher de behov, arbejdsmarkedet har både i dag men især også om fem og ti år. Derfor har vi vurderet, at krisen er et godt tidspunkt til at gøre noget radikalt anderledes, og det er at tilbyde 110 procent – ret – til dagpenge for dem, der går i gang med en uddannelse ind i nogle af de områder, hvor vi mangler.”

Opgør med kommunalt bureaukrati og labyrint af muligheder

I skriver i papiret, at det ikke skal være op til jobcentret, at man skal kunne gå i gang med en faglært uddannelse. Hvordan skal det lade sig gøre rent praktik? Skal der sidde et ekspeditionskontor, som tager imod ansøgningerne og sætter det i gang så hurtigt som muligt, eller hvad tænker du? 

”Det skal vi jo selvfølgelig også snakke med både kommuner og a-kasser om, men det, vi jo formentlig vil blive mødt med i den offentlige debat, det er, at folk er bange for, at betyder det så ikke bare, at alt for mange går i gang med en uddannelse, selvom de egentlig ikke er interesseret i den, (men) for at få den højere dagpengesats. Og for at være helt ærlig; det tror jeg ikke. I dag er hovedproblemet, at vi har svært ved at få folk til at benytte sig af de mange muligheder, der er. Noget af det handler om bureaukrati; noget af det handler om, at det er en labyrint, men en del af det handler også bare om, at rigtig mange ufaglærte har to væsentlige barrierer for at gå i gang med et længerevarende uddannelsesforløb, som opkvalificerer dem.”

“Det ene er deres privatøkonomiske forhold; de vil bare hellere blive i deres arbejde og få deres lønseddel eller i et nyt job hurtigst muligt, og det andet er, at mange desværre er gået ud af skolen på et meget tidligt tidspunkt og med måske ikke de bedste oplevelser i bagagen. Selvom mange har hovedet og hænderne godt skruet på, kan det være, at de var ordblinde, og det aldrig blev opdaget i datidens folkeskole, og i det lys håber vi, at det her kan være noget, der gør, at de får øjnene op for, om ikke de skal turde give sig i kast med et længere uddannelsesforløb.”

Hurtigt i job er ikke det eneste hensyn

A4 Arbejdsliv: 

Som du egentlig selv kommer ind på, er der en del eksperter, der peger på, at der er ingen eller sparsom evidens for, at videreuddannelse virker, mens der er en lille smule, der peger på, at virksomhedspraktik og løntilskud, altså de virksomhedsrettede ting, der har en effekt. Var det ikke bedre at sætte ind med det, hvis det er det, forskningen peger på virker. Er der noget grundlag for det, I gør nu, andet end I tror og håber på, at det virker? 
”Altså, jeg vil for det første sige, at de udsagn bygger på en præmis om, at den eneste opgave, vi har, handler om at få folk i job hurtigst muligt. Det gør det også; det er klart også en opgave, men – vi har jo samtidig også bare en strukturel udfordring med, at store dele af den danske arbejdsstyrke ikke har de kompetencer og kvalifikationer, som matcher de behov, der er på arbejdsmarkedet. Og det er der, hvor vi har vurderet, at måske er den her krise, hvor mange af de nytilmeldte ledige er folk med ingen eller kort uddannelse, et godt tidspunkt at forsøge at kombinere de to udfordringer på.”

“Så regeringens udgangspunkt er ikke, at det eneste hensyn er, at folk skal i job hurtigst muligt. De skal også i de rigtige job. Fordi vi vil ikke stå i den situation – og det er det, jeg er meget, meget bange for, at vi om fem, ti og især 15 år, hvor vi har en meget, meget, meget stor overflod af ufaglærte, som vi har svært ved at finde og skaffe arbejde til, samtidig med, at vi har rigtig mange virksomheder, som ikke har problemer med at få ordrer i bogen, ikke har problemer med at levere løsninger til udlandet, men som ikke kan få den arbejdskraft, de gerne vil have, og derfor så vil forsøge at finde den i Østeuropa eller i Asien eller alle mulige andre steder.”

Vi ved til syvende og sidst ikke, om det virker”

A4 Arbejdsliv: 

Jeg kan forstå på Dansk Arbejdsgiverforening, at de er bekymrede for, at hvis man sætter en masse ledige på uddannelsesbænken nu, så står de og mangler, hvis der lige pludselig kommer et boom om et halvt år. Så kan der vel ske det, som I frygter, at de er nødt til at hente den arbejdskraft udefra, hvis de ledige er på (uddannelse)?

”Ja, men mange af de ledige, som de så frygter, er på uddannelsesbænken, er jo rigtig mange med kort eller ingen uddannelse, og dem er der indtil videre kommet op mod 43.000 af. Der er mange, der frygter, at når hjælpepakker udløber, og vi måske i anden omgang bliver ramt af, at nogle af vores store eksportmarkeder kører på lavt blus, at der så kommer en anden bølge (af fyringer, red.).” 

“Jeg tror ikke, det er en udfordring, og indtil for ganske nylig var Dansk Arbejdsgiverforenings væsentligste bekymring, at de ikke kunne få tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft fra udlandet. Nu er vi så der, hvor vi siger, lad os bruge mange af de arbejdsløse ufaglærte til at gøre til faglærte. Vi synes, at det både er retfærdigt, men også at det er sund fornuft, men det er rigtigt: Vi ved til syvende og sidst ikke, om det virker, for det har ikke været forsøgt før, og vi synes, det er et godt tidspunkt at forsøge det nu.”