På godt fire måneder har flere fået seniorpension end på hele fire år med den gamle ordning

Del artiklen:

Analyse: I alt 1.682 borgere har fået bevilget seniorpension siden 1. januar i år. Det må siges at være en succes på baggrund af de dårlige erfaringer med seniorførtidspensionen, som kun få kommuner lærte at bruge på fem år. Men det er ikke alle, der er lige glade for successen, vurderer NB-Beskæftigelses redaktør.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Frem til 11. maj har næsten 1.700 borgere fået bevilget den nye seniorpension, der blev indført pr. 1. januar i år efter et længere tovtrækkeri mellem oppositionen og de Radikale på den ene side og regeringen på den anden.

Det er en succes, al den stund, at den seniorførtidspension, der gik forud, kun blev bevilget til knap 1.550 borgere på fire år, fra 2014 til og med 2018. 

Samtidig er det en udfordring for S-regeringens tidlige pension til ‘Arne’, – for er der egentlig brug for den, når seniorpensionen bliver bevilget i så stort tal?

Se tallene for kommunerne her.  En del kommuner er markeret med nul, enten fordi de ikke har indberettet tallene endnu, eller fordi de har bevilget en eller to seniorpensioner. Af diskretionsgrunde er tal under tre udeladt i opgørelsen.

Analysen fortsætter under kortet.

Tidlig pension til nedslidte uden arbejdsprøvning

Først efter en del politisk kritik og flere ministerbreve fra daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til kommunerne, kom der i 2019 gang i bevillingerne til seniorførtidspensionen. I hele 2019 fik godt 1.100 borgere tildelt seniorførtidspensionen. Det er 600 færre, end de seniorpensioner, kommunerne nu har tildelt på knap 4½ måned i år.

Læs også:
Ministerbrev skal få kommuner til at tildele flere seniorførtidspensioner

Kommunerne har deres egen interesse i at få tallene op, fordi partierne bag seniorpensionen har kritiseret kommunerne for at bevilge for få pensioner under den gamle ordning. Partierne har derfor har tvunget regeringen til at oprette en selvstændig enhed, der fra næste år skal stå for tildelinger af seniorpension. Mere om det senere.

Det særlige ved både den tidligere og nuværende model er, at nedslidte for at få bevilget ydelsen ikke skal igennem en længere jobafklaring. Ordningen er – og var – beregnet på mennesker, der har arbejdet det meste af deres liv, og som typisk kommer fra en længere sygemelding på grund af nedslidning. 

S imod seniorpension, der kan spænde ben for ‘Arnes pension.’

Socialdemokratiet ønskede ikke at lave en ny seniorpension, selvom den gamle blev bevilget for sjældent. Den kan nemlig komme til at spænde ben for den pensionsreform, der var et af de største valgløfter fra Socialdemokratiet, nemlig at ‘Arne’ og andre tidligt nedslidte skal have den pension, de fortjener – tidligt.

Med de gode tal for seniorpension får den borgerlige opposition og de Radikale nye gode argumenter mod at skrotte ‘Arnes pension’. For hvorfor give en ny pension til nedslidte, hvis de allerede kan få den uden videre dikkedarer gennem seniorpensionsordningen.

Den er en svær kattepine at være i for Socialdemokratiet, for hvem ønsker ikke, at så mange som muligt af de nedslidte her og nu kan få seniorpension uden at skulle gå igennem et opslidende afklaringsforløb efter mange år på arbejdsmarkedet.  Dertil kommer coronakrisen, der har rejst spørgsmålet om, hvilke velfærdsydelser der er råd til i de kommende år.

Der skal tages det forbehold for tallene, at der kan være borgere imellem seniorpensionisterne, der tidligere ville have fået tildelt en almindelig førtidspension uden arbejdsprøvning. En undersøgelse under den tidligere regering viste, at flere kommuner brugte den almindelige førtidspension til nedslidte. Den samme type ansøgere kan nu have fået seniorpension i stedet.

Læs også:
Kommune: 27 borgere på førtidspension skulle måske have haft seniorførtidspension


Seniorpensionsenheden skal fra 2021 bevilge seniorpension

Det var i maj 2019, kort før valget, at den daværende VLAK regering sammen med Dansk Folkeparti og de Radikale lavede en aftale om seniorpension, som den kommende S-regering blev nødt til at indføre fra 1. januar, da der med de Radikale stadigvæk var et flertal for ordningen uden om regeringen.

Seniorpensionen trådte i kraft 1. januar 2020 efter endnu et slagsmål med Socialdemokratiet. Partierne bag aftalen ville nemlig ikke have kommunerne til at administrere seniorpensionen, fordi de havde været så langsommelige med seniorførtidspensionen.

I stedet er har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) nu fremsat et lovforslag i Folketinget om “at oprette Seniorpensionsenheden som en selvejende institution, der fra den 1. januar 2021 får til opgave at tilkende seniorpension efter lov om social pension,” som der står i introduktionen til loven på Folketingets hjemmeside.