Fakta: Ledernes forslag til genstart af beskæftigelsesindsatsen

Del artiklen:
Ledernes Hovedorganisation vil have dispensation i op til et år til at fremrykke indsatser over for alle ledige.
Ledernes Hovedorganisation vil have dispensation i op til et år til at fremrykke indsatser over for alle ledige. - Foto: Lederne

Ledernes Hovedorganisation ønsker en fleksibel åbning af indsatsen i jobcentrene. Det betyder blandt andet fremrykning af virksomhedsforløb, opkvalificering, voksenlærlingeordningen og et større fokus på seniorer.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Ledernes Hovedorganisation offentliggør i dag 11 forslag til, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal indrettes, når der lukkes helt op igen.

Lederne er skarpt fokuserede på at få arbejdsløse hurtigt i job. Midlet til det er at fremrykke en lang række dele af beskæftigelsesindsatsen, så de mange kan komme hurtigt i gang med job, virksomhedsforløb eller uddannelse og opkvalificering.

Her kan Lederne finde mange meningsfæller. Flere af forslagene går igen i KL’s og de seks største kommuners forslag til beskæftigelsesministeren og i Akademikernes forslag til handlingsplan for de titusindvis af nyuddannede, der kommer ud til et arbejdsmarked i krise i juni måned.

Læs også:
Akademikerne: Forslag til hjælpepakke til alle nyuddannede

Her er forslagene fra Ledernes Hovedorganisation. Uddybning af begrundelserne forslagene kan findes på linket her.

1. Alle nyledige skal mødes som jobparate
Med den betydelige stigning i antallet af jobparate ledige er det helt afgørende, at alle nyledige – det gælder særligt modtagere af kontanthjælpsydelser – mødes som jobparate og ikke indplaceres som aktivitetsparate eller lignende. Det gælder uanset alder, køn, uddannelsesbaggrund eller herkomst.

2. Karensperioden ved private løntilskudsansættelser for nyuddannede og seniorer nedsættes
Private løntilskudsansættelser har den højeste ordinære jobeffekt. Det er dog et krav fra EU, at man skal have været ledig i mindst 6 måneder for at kunne få tilbudt en privat løntilskudsansættelse.

Det foreslås, at regeringen søger om dispensation herfor i EU for nyuddannede og ledige på 60 år eller mere, således at karensperioden for disse grupper nedsættes fra 6 måneder til 3 måneder i en overgangsperiode på op til 1 år.

3. Varigheden i virksomhedspraktik forlænges
Tilbud om virksomhedspraktik for forsikrede ledige og jobparate kontakthjælpsmodtagere forlænges i en overgangsperiode på op til 1 år fra 4 uger til 8 uger gældende alle forsikrede og jobparate ledige.

For nyuddannede samt for forsikrede og jobparate ledige på 60 år eller mere indføres en mulighed for op til 13 ugers virksomhedspraktik i en overgangsperiode på op til et år.

4. Jobkvalificeringsordningen forbedres
Mulighederne for at få tilskud til opkvalificering i forbindelse med en konkret ordinær ansættelse forbedres for forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere i en overgangsperiode på op til 1 år.

Det nuværende krav om 12 måneders forudgående ledighed nedsættes til 6 måneders ledighed for alle ledige. For personer, der har særlig risiko for langtidsledighed samt for forsikrede og jobparate ledige på 60 år eller mere, nedsættes kravet fra 6 måneders ledighed til 3 måneders ledighed.

5. Forbedring af voksenlærlingeordningen for faglærte ledige
Faglærte ledige skal have mulighed for at blive omfattet af tilskud efter voksenlærlingeordningen efter 3 måneders ledighed frem for som nu efter 6 måneders ledighed.

6. Styrket opkvalificering af ledige skal være målrettet og må ikke stå i vejen for job
Der bør iværksættes en styrket opkvalificeringsindsats af ledige i forbindelse med genåbningen af Danmark. Det er dog helt afgørende, at den bliver konkret og målrettet de behov, som virksomhederne har, når vi er på den anden side af genåbningen. Det er på nuværende tidspunkt svært at forudsige. Derfor er det vigtigt, at erhvervslivet inddrages.

En styrket opkvalificeringsindsats skal tænkes bredt, når det gælder målgrupperne for en styrket opkvalificeringsindsats. Corona-krisen rammer alle grupper af lønmodtagere i den private sektor og ikke kun kortuddannede.

Jobformidling og jobsøgning skal dog altid have første prioritet. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet for de ledige bør desuden ikke alene ske via opkvalificering. Det er vigtigt at fastholde en bredde i indsatsen og de værktøjer, der skal anvendes. En styrket opkvalificeringsindsats må således ikke ske på bekostning af anvendelsen af ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik.

Der har tidligere været uforbrugte midler til opkvalificering af ledige. Senest blev der i november 2019 indgået aftale for i alt 102 mio. kr. blandt forligspartierne bag beskæftigelsesreformen (S, DF, V, RV og K) om seks initiativer, der i 2019 og 2020 skal opkvalificere arbejdsstyrken og sikre virksomhederne adgang til faglært arbejdskraft. Der bør derfor ses nærmere på, om der blandt andet fra den aftale er uforbrugte midler – som følge af corona-krisen – der kan indgå i finansieringen af en styrket opkvalificeringsindsats.

Læs også:
STAR Midt-Nord: Opkvalificering skal fastholde medarbejdere

7. Udvid varslingspujlen til at omfatte virksomheder med mindst 10 ansatte
Kravet om, at der kan ydes støtte til jobsøgningskurser eller opkvalificering ved varsling af større afskedigelser nedsættes fra kun at omfatte arbejdssteder med mindst 20 ansatte til at omfatte arbejdssteder med mindst 10 ansatte.

8. Flere ledige skal have mulighed for at blive iværksættere
Forsikrede ledige skal have mulighed for i 3 måneder at modtage etableringsydelse med et beløb svarende til ens individuelle dagpenge i forbindelse med opstart af selvstændig virksomhed som forsøg i op til 1 år. I de tre måneder er man fritaget for pligten til at stå til rådighed. De tre måneder fradrages i dagpenge-perioden. Det er en forudsætning for at kunne modtage etableringsydelse, at man har fået godkendt en forretningsplan. Denne godkendelse skal foretages af et af de etablerede erhvervshuse. Det er et krav, at man har været ledig i 3 måneder, før man kan få etableringsydelse.

Desuden foreslås det at forlænge den periode, hvor man kan få supplerende dagpenge, når man har selvstændig bibeskæftigelse, fra de nuværende 30 uger til 52 uger. Her gælder der dog fortsat en rådighedsforpligtelse.

9. Etablering af en seniorjobbørs
Der etableres en egentlig seniorjobbørs på Jobnet.dk. Det er i dag muligt på den nationale job- og CV-bank, Jobnet.dk, at angive, at man som jobsøgende søger job ”velegnet seniorer og efterlønnere”. Der er behov for yderligere synliggørelse og udvikling af funktionerne på internettet for, at de for alvor kan komme til at gøre en forskel. Det skal ske ved etablering af en egentlig seniorjobbørs.

10. Ledige seniorer skal have tidlige samtaler i jobcentret og a-kassen med øget fokus på ordinær jobformidling

Ledige på 60 år eller mere skal gennem tidlige samtaler med en håndholdt og individuel jobformidling hjælpes hurtigst muligt i ordinært job.

11. Ledige seniorer skal have ret til virksomhedsrettet aktivering efter 3 måneders ledighed
Ledige på 60 år eller mere skal senest efter 3 måneders ledighed have ret til et virksomhedsrettet tilbud i en overgangsperiode på op til et år. Efter de gældende regler har ledige seniorer ret til et tilbud senest efter 6 måneder som andre ledige.

Opfølgning på Ledernes forslag til en genstart af beskæftigelsesindsatsen
Det er vigtigt, at der følges op på effekten af forslagene. Lederne foreslår derfor, at der foretages en evaluering af effekten af forslagene.