Alliance med kommuner skal sikre hjælpepakke til nyuddannede

Del artiklen:
Rådmand for social- og beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune støtter Akademikernes forslag om en hjælpepakke til nyuddannede.
Rådmand for social- og beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune støtter Akademikernes forslag om en hjælpepakke til nyuddannede. - Foto: Aarhus Kommune

Mens beskæftigelsesministeren ikke vil kigge på hjælpepakke til nyuddannede lige nu, forsøger Akademikerne at få landets seks største kommuner med ideen. Flere kommuner er positive.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

I går sendte Akademikerne brev til landets seks største kommuner med et forslag til en hjælpepakke til 81.000 studerende, lærlinge og elever, der forventes at gøre deres uddannelse færdig i juni.

Hjælpepakken omfatter alle nyuddannede, fra smede til jurister.

Læs også:
Akademikerne: Forslag til hjælpepakke til alle nyuddannede

Mens beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard for nylig sagde til Politiken, at han ikke vil se på forslaget lige nu, så ligger mange af ideerne lige for, når man taler med beskæftigelses-politikerne i kommunerne.

“Som det ser ud lige nu, er det et dystert billede for det kuld, der bliver færdiguddannet til sommer. De tilslutter sig til for mange af dem fra sidste sommer. Foråret er det tidspunkt, hvor rigtig mange plejer at få faste job, og det får de ikke nu,” siger Kristian Würtz (S), rådmand for social- og beskæftigelsesområdet i Aarhus.

Jobcentret har startet et ‘lyn-kompetenceuddannelsesforløb’, men det er slet ikke nok, siger han.

“Reglerne i dag om praktik og lønkompensation er jo lavet i forhold til en højkonjunktur, hvor de fungerer godt og blev reguleret efter, at virksomhederne ikke skulle have arbejdskraft forærende.”

“I dag er der brug for en længere praktik. Vi har appelleret om at gå tilbage til otte ugers perioden. Fire uger er for kort. Vi gerne også gerne hurtigere ind på lønkompensation,” siger Kristian Würtz.

Pr. 1. januar blev den periode, forsikrede ledige kunne komme i virksomhedspraktik, sat ned fra otte til fire uger. Job med lønkompensation kan etableres efter seks måneders ledighed.

Ja til hjælpepakke

Begge forslag indgår i Akademikernes bud på en hjælpepakke, og Kristian Würtz er enig i, at der er brug for en hjælpepakke til de nyuddannede.

“Vi skal bruge flere ressourcer til korte uddannelsesforløb og ikke mindst til nyuddannede. Vi skal finde nogle kompetencer, som brancherne tror på, der bliver brug for. Det kan være digitale og grønne kompetencer, og vi skal helt tæt på de brancher for at finde ud af, hvad vi skal sætte i gang.”

Også et forslag om, at kommunerne skal sikre, at der bliver ansat nyuddannede i virksomheder, der byder på udbud i fremrykkede investeringer, er Aarhus-rådmanden interesseret i at se nærmere på.

Læs også:
Appel til kommunerne: Kræv at virksomheder ansætter nyuddannede

Store universitetsbyer frygter dimittendledighed

Ledigheden blandt nyuddannede har plaget de store universitetsbyer i flere år. Især Aarhus er hårdt ramt.

Som det ses af tabellen nedenfor, udgjorde de 25-29-årige over 40 procent af de forsikrede ledige i Aarhus sidste år. I København, Odense og Aalborg udgjorde de cirka en tredjedel.

“Det billede er ændret nu på grund af fyringerne under corona, men vi frygter nu, at de nyuddannede bliver langtidsledige,” siger Brian Dybro (SF), rådmand for beskæftigelsesområdet i Odense.

Artiklen fortsætter under tabellen.

                 
“Der er ikke nogen lette løsninger. Vi har en interesse i, at de hurtigst muligt kommer i job. Jo længere tid, de står i arbejdsløshedskøen, risikerer de også at komme bag i køen,” siger Brian Dybro.

Han er dog ikke interesseret i, at regeringen skal lave en særskilt hjælpepakke til dimittender.

“Der er brug for en hjælpepakke til lønmodtagere, ikke mindst til de mange arbejdsløse. Vi står jo lige nu og ved ikke, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig. Om et par måneder kan vi frygte en ny bølge. Det korte af det lange er, at der er brug for en hjælpepakke til de ledige, hvor de nyuddannede skal indgå.”

13 ugers virksomhedspraktik

Da politikere fra landets seks største byer i sidste uge holdt møde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om den kommende åbning af beskæftigelsesindsatsen, foreslog Aalborg, at dimittender skal kunne sendes i 13 ugers praktik i stedet for de fire, der nu er tilladt. 

“Vi kigger ind i en kæmpestor dimittendledighed, og vi må i byen efter flere redskaber. Der er længere virksomhedspraktik en af dem,” siger job- og ydelseschef Jesper Dahlgaard. 

“For mange er det jo det første job på arbejdsmarkedet, og det er ikke super attraktivt for arbejdsgiveren, og det er for kort tid til at få lidt på cv’et.”

Job i platforms- og deleøkonomien

Det er dimittendledigheden blandt unge med en akademisk uddannelse, der udgør det største problem i universitetsbyerne. Derfor er der brug for særlige indsatser over for dem, lyder det fra kommunerne.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ønsker at det bliver muligt at bruge alle de værktøjer, der kan få dimittender i job.

“Det indbefatter også jobmuligheder inden for dele- og platformsøkonomien, hvor der er  virksomheder, der tilbyder akademikerlignenede tjenester. Det kunne være tolketjenester. Det er jo tosset, at vi ved coaching ikke må sige til ledig cand.mag, der er uddannet i et østeuropæisk sprog, at de kan skrive sig på der. Det giver måske ikke en fuldtidsbeskæftigelse, men nogle timer, der kan være en start,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Vi talte med Cecilia Lonning-Skovgaard, før Akademikerne sendte forslaget til en hjælpepakke ud og har ikke til denne udgave af NB-Beskæftigelse bedt hende om at forholde sig til alle forslagene.

Læs også:
Fakta: Ledighed blandt unge under 29 år

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her