Over 43.000 har nu meldt sig ledige siden 11. marts

Del artiklen:

Antallet af nyledige er steget med godt 1.300 fra den første til den anden uges måling, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Godt 43.000 har meldt sig ledige på Jobnet de seneste 15 dage. Det er knap 30.000 flere end gennemsnittet af tilsvarende ugedage i samme uger i de sidste fem år, viser en gennemgang af tallene fra STAR, der udkommer på daglig basis; første gang 11. marts.

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at der siden 9. marts har været en stigning på 45.700 nyledige.

Læs også:
Flere melder sig ledige under coronakrise - men færre end i sidste uge

Som det ses på grafikken nedenfor, var der flere, der meldte sig ledige mandag i den første uge end mandag i den anden uge. Hvis man ser på de to første uger, fra målingerne begyndte onsdag 11. marts, er der en stigning på 1.000 nyledige i den sidste uge.

Fra onsdag 11. marts til tirsdag 17. marts meldte 19.479 sig ledige. Fra onsdag 18. marts til tirsdag 24. marts kom der i alt 20.791 nyledige til.

I går – onsdag 25. marts – meldte yderligere 1.157 sig ledige.

I figur 1.3 nedenfor kan man se udviklingen i nytilmeldte ledige i uge 1 til 13 i en normaluge, det vil sige gennemsnittet af årene 2015-19 (den røde linje), og i 2020 (den blå linje). Som det fremgår var antallet af nyledige i 2020 mindre end i en normaluge i næsten hele perioden frem til uge 10, hvor der for alvor kom et skift. Bemærk, at tallene ikke dækker hele uge 13, men kun til onsdag.

Figur 1.3 er fra STAR’s seneste opdatering af nytilmeldte ledige.

null