Geografiske forskelle i ledighed kan ramme enkelte kommuner hårdt

Del artiklen:
Kommunerne kan vinde eller tabe stort afhængig af, om virksomhederne afskediger medarbejdere, eller sender dem hjem med løn og statstilskud. Tårnby fik derfor en stor gevinst, da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i går kunne fortælle, at virksomhederne i Københavns Lufthavn og 3F havde indgået aftale, som betyder at medarbejderne ikke afskediges men sendes hjem med løn.
Kommunerne kan vinde eller tabe stort afhængig af, om virksomhederne afskediger medarbejdere, eller sender dem hjem med løn og statstilskud. Tårnby fik derfor en stor gevinst, da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i går kunne fortælle, at virksomhederne i Københavns Lufthavn og 3F havde indgået aftale, som betyder at medarbejderne ikke afskediges men sendes hjem med løn. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Afskediget eller sendt hjem med løn? Den beslutning hos virksomhederne bliver afgørende for hvilke kommuner, der tjener på coronakrisen, og hvilke der taber stort. Få forklaringen her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Den stigende arbejdsløshed vil formentlig flytte et milliardbeløb mellem de danske kommuner.

Årsagen er, at nogle kommuner vil opleve en voldsom vækst i udgifterne til forsikrede ledige, som langt overgår efterreguleringen af det særlige beskæftigelsestilskud, som netop skal dække kommunernes udgifter til forsikrede ledige.

Modsat vil andre kommuner opleve, at væksten i beskæftigelsestilskuddet er klart større end de ekstra udgifter til ledige, og dermed vil kommunerne få en betydelig gevinst på den stigende ledighed.

Forklaringen skal findes i reglerne for det særlige beskæftigelsestilskud. Populært sagt får kommunerne under ét i en landsdel refunderet deres ekstra udgifter til forsikrede ledige.

Men når de ekstra penge til kommunerne skal fordeles, så sker det ikke i forhold til den aktuelle udvikling i ledigheden, men derimod efter fordelingen af ledige i 2018.

Derfor kan det koste en kommune dyrt, hvis den på grund af coronakrisen får en relativ større vækst i andelen af de forsikrede ledige end de øvrige kommuner i landsdelen. Hvis en kommune eksempelvis har en dobbelt så høj vækst i andelen, som det vægtede gennemsnit af kommuner i landsdelen, så vil kommunen lidt firkantet sagt kun få kompensation for omkring halvdelen af sine ekstra udgifter. Alt sammen målt i forhold til antallet af forsikrede ledige i 2018.

Omvendt vil det være en gevinst for de kommuner, som har en lavere vækst i antallet af ledige. Så vil den få overkompensation for væksten i udgifterne til forsikrede ledige og kan dermed ende med i nogle tilfælde at få en gevinst på et tocifret millionbeløb til kommunekassen.

Og det er ikke småpenge, som er i spil. Med den aktuelle ledighed forventede regeringen, at kommunerne ville bruge godt 10 milliarder kroner på ledige i 2020, og det tal kan nemt vokse med adskillige milliarder kroner på grund af akutte afskedigelser efter coronakrisen, og den forventede økonomiske krise efterfølgende.

Tårnby sparede milioner af kroner tirsdag morgen

Det vil ofte være tilfælde, som afgør, hvordan en kommune bliver ramt.

Det var således en rigtig god nyhed for Tårnby Kommune, da 3F tirsdag indgik en omfattende trepartsaftale med en række virksomheder i København Lufthavn, som betyder, at medarbejderne bliver sendt hjem med løn i stedet for en fyreseddel.

Dermed skal kommunen ikke betale dagpenge, fordi staten via den særlige lønkompensation til virksomhederne betaler udgiften. Dermed undgår Tårnby ikke alene en udgift, kommunen kan muligvis også være heldig at få ekstra penge i bekæftigelsestilskud uden at have en tilsvarende udgift.

Modsat kan andre kommuner med mange virksomheder indenfor hotel og turisme blive hårdt ramt. Af flere årsager har mange virksomheder her valgt at afskedige medarbejderne fremfor at sende dem hjem med lønkompensation.

Kun data for geografisk fordeling

Ingen tør i dag spå om de præcise økonomiske effekter for kommunerne af den stigende ledighed på grund af coronakrisen. De foreløbige tal for såkaldte masseafskedigelser viser store regionale forskelle, men hvordan det vil påvirke de enkelte kommuner, kommer også an på fordelingen mellem kommunerne indenfor regionen og indenfor landsdelene.

Derfor er der næppe tvivl om, at kommunernes økonomichefer lige nu har tæt dialog med jobcentrene for så tidligt som muligt at forudse, om deres kommune vinder eller taber på den øgede ledighed.

Første direkte effekt kommer, når der til sommer udarbejdes midtvejsskøn for beskæftigelsestilskuddet, og den endelige afregning kommer i midten af 2021 med den endelige opgørelse af beskæftigelsestilskuddet for 2020.

Fakta: Her er forklaringen på de gevinster og tab på beskæftigelsestilskud

Beskæftigelsestilskuddet giver allerede i dag kommunerne store gevinster og tab.

Forklaringen går helt tilbage til tiden lige efter kommunalreformen. I 2009 blev det aftalt, at kommunerne skulle overtage ansvaret for beskæftigelsesindsatsen –  også for de forsikrede ledige.

For at finansiere den opgave blev der indført et beskæftigelsestilskud, som grundlæggende betyder, at kommunerne får et tilskud til de forsikrede ledige, som samlet kompenserer alle kommuner under ét.

Men for at bevare incitamentet til at få ledige i job styres tilskuddet af, om en kommune er bedre eller dårligere end de andre kommuner i landsdelen til at få nedbragt arbejdsløsheden, fremgår det blandt andet af betænkning 1233 fra 2012, som indgående analyserer beskæftigelsestilskuddet.

Man valgte netop at lade kommunerne blive målt op mod de andre kommuner i landsdelen, fordi der i Danmark på det tidspunkt var store regionale forskelle på arbejdsløsheden. For at undgå for store udsving i tilskuddene, valgte man desuden en model, hvor de historiske udgifter vægter relativt tungt.

Konkret tager tilskuddet i 2020 udgangspunkt i kommunens tilskud fra 2018, som så igen var stærkt styret af tilskuddet fra 2016 og så videre. Kæden går helt tilbage til det faktiske forbrug i 2010, som stadig spiller en stor rolle.

Den kæde giver – lidt firkantet sagt – en meget stor gevinst for kommuner, som har haft en markant bedre udvikling i arbejdsløsheden end de andre kommuner i landsdelen.

En anden usikkerhed er, at tilskuddet ikke måles efter ledighedsprocenten, men derimod efter antallet af ledige. Derfor er det en fordel at have et faldende antal 18-64-årige, for så falder antallet af ledige hurtigere end ledighedsprocenten. Modsat er det en ulempe at have stigende antal 18-64-årige, for så kan antallet af ledige godt stige samtidig med et fald i ledighedsprocenten.

Under den seneste højkonjunktur er de store byer endt i en klemme. Af en række forskellige årsager er arbejdsløsheden her mindre afhængig af konjunkturerne, og derfor har de ikke oplevet nær så kraftigt et fald i arbejdsløsheden, som mange især omegnskommuner og landkommuner.

En af forklaringerne på det fænomen er ifølge embedsmænd, som arbejder indgående med spørgsmålet, at de store byer har relativt flere offentligt ansatte, og beskæftigelsen her ændrer sig stort set ikke med konjunkturerne. En anden årsag er, at byerne har mange studerende, og derfor bærer en stor del af dimittendledigheden.

En af svaghederne ved det nuværende beskæftigelsessystem er derfor angiveligt, at det er en fordel for omegns- og landkommuner i opgangstider og en fordel for de store bykommuner i nedgangstider.

Men ingen har tænkt over, hvad der sker med beskæftigelsestilskuddet, når økonomien bliver ramt af en helt uventet hændelse som coronakrisen. 

Beskæftigelsestilskuddet ventes afskaffet, hvis regeringen indgår et forlig om en reform af den kommunale udligning. Men det vil ikke påvirke efterreguleringen af tilskuddet for 2020.