Kun to procent flere indvandrerkvinder på offentlig forsørgelse end indvandrermænd

Del artiklen:
(Arkiv) Stort set samme andel kvinder som mænd på overførselsindkomster blandt ikke-vestlige indvandrere.
(Arkiv) Stort set samme andel kvinder som mænd på overførselsindkomster blandt ikke-vestlige indvandrere. - Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Stort fald i ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, viser nye tal fra Kommunernes Landsforening. Kommunernes beskæftigelsesindsats har skubbet på udviklingen, vurderer både KL, Dansk Arbejdsgiverforening og forsker.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Forestillingen om, at en stor gruppe indvandrerkvinder går hjemme og passer børn, mens mændene er på arbejde, bliver gennemhullet af nye tal fra Kommunernes Landsforening.

Tallene viser, at der er en næsten ligeså stor andel indvandrermænd som indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande på offentlig forsørgelse.

I 2016 var der én procent flere ikkevestlige mænd end kvinder på offentlig forsørgelse. I 2019 var det omvendt: Da var to procent flere ikkevestlige kvinder end mænd på offentlig forsørgelse.

Samlet er andelen af ikkevestlige indvandrerkvinder på offentlig forsørgelse på tre år faldet med syv procent, mens indvandrermændenes andel er faldet med ti procent. Skævt, men ikke meget skævt.

Den største del af faldet i offentlig forsørgelse skyldes, at flere ikkevestlige indvandrere er kommet i arbejde. Ti procent flere mænd og otte procent flere kvinder. Halvdelen af mændene er nu i lønmodtagerjob, mens 41 procent af kvinderne har arbejde.

I grafikken nedenfor viser de mørkeblå felter fremgang i lønmodtagerbeskæftigelse, mens de lyseblå felter viser udviklingen offentlig forsørgelse for mænd og kvinder.

null

En anden detalje i grafikken ovenfor er, at der fortsat er betydelig forskel på mænds og kvinders ‘anden selvforsørgelse’. Begrebet kan dække over så forskellige ting som at være selvstændig erhvervsdrivende til at blive forsørget af sin ægtefælle. Det er de røde felter i toppen af graferne, der viser forskellen.

Historisk få ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse

En anden grafik i KL’s analyse viser, at andelen af ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er historisk lav.

Fra 2004 til 2019 var der kun et fald på beskedne 14 procentprocent. Det skyldtes især opbremsningen med finanskrisen i 2008. Som det ses på grafen nedenfor, afhænger indvandrernes selvforsørgelse i høj grad af konjunkturerne. Frem til 2008 faldt andelen på offentlig forsørgelse. Under og efter finanskrisen steg andelen frem til 2016, hvor væksten havde fået godt fat. Derefter kom faldet på ti procent hurtigt.

null

DA: Kommunerne fortjener stor del af rosen

Både arbejdsgivere og en forsker vurderer, at beskæftigelsespolitikken i kommunerne har haft betydning for udviklingen.

“Virksomhederne har i høj grad været med til at løfte det, men kommunerne har også leveret et godt stykke arbejde i at ændre beskæftigelsesindsatsen og fortjener en stor del af rosen for, at det går bedre. De har virkelig rykket sig og skruet op for den indsats, som, vi ved, virker. Der er stadig mange ting, der kan gøres bedre, men det er bestemt gået i den rigtige retning,” siger Rasmus Brygger, der er chefkonsulent for integrationsområdet i Dansk Arbejdsgiverforening, til KL’s nyhedsbrev Momentum.

Forskningsleder i Rockwool Fonden Jacob Nielsen Arendt er enig.

“Forklaringen er nok en sammensætning af forskellige faktorer. Der har være en forbedret konjunktur, og et større fokus i kommunerne på at hjælpe ikkevestlige indvandrere væk fra offentlig forsørgelse.”

Mange flere indvandrere

Udviklingen skal ses i lyset af, at i årene op til 2016 kom mange flygtninge landet, og det var en stor udfordring for kommunerne, lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarked- og Borgerserviceudvalg. 

“Det er glædeligt, at vi nu kan se, at indsatsen har båret frugt. Det betyder ikke, at arbejdet er færdigt, men vi må godt glæde os over, at niveauet aldrig har været lavere,” siger Thomas Kastrup-Larsen til Momentum.

Han glæder sig især over, at flere indvandrerkvinder har flyttet sig.

“Det er rigtig godt, at flere ikkevestlige kvinder er kommet i arbejde, men når det fortsat er under halvdelen, der har et arbejde, er vi bestemt ikke færdige. I kommunerne har vi særligt fokus på netop kvinderne, fordi der er et stort potentiale i den gruppe, og særligt de nyankomne kvinder har et alt for stort gab til mændene. Derfor er det vigtigt, at vi generelt ikke har berøringsangst og sikrer, at de tilbud, kvinderne får, også har som mål, at de kommer ud på arbejdsmarkedet,” siger Thomas Kastrup-Larsen til Momentum.