Ingen signifikant jobeffekt efter millioninvestering i aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Del artiklen:
(Arkiv)
(Arkiv) "Det mest skræmmende ved forløbet var, at mellem 70 og 75 procent overhovedet ikke flyttede sig i forhold til beskæftigelse," siger Anders J. Andersen (S), formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget i Vordingborg. - Foto: Vordingborg.in

Flere fik fleksjob, følte sig mere inddraget i egen sag og fik et bedre netværk, men for få fik fast arbejde. Der er alligevel basis for at fortsætte, mener udvalgsformand Anders J. Andersen.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Vordingborg Kommune har i et to-årigt projekt lavet en intensiv indsats over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der nu er evalueret.

Det økonomiske mål med projektet er ikke nået, da alt for få kom i ordinære job til, at indsatsen gav overskud. Måske var ambitionerne for høje, vurderer formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget, Anders J. Andersen (S).

“Man kan sige, at når man definerer beskæftigelse som fire måneders fuldtidsbeskæftigelse, så er det måske for ambitiøst, og det lykkedes ikke.”

Til gengæld var der andre områder, hvor den forstærkede indsats gav mening for de kontanthjælpsmodtagere, der deltog.

Tre grupper med tre forskellige indsatser

Vordingborgs projekt ‘Ansvar for eget liv’ var et videnskabeligt projekt med i alt tre grupper. To af grupperne fik en bedre indsats. Sideløbende var der en kontrolgruppe, der fik den sædvanlige indsats i jobcentret. Projektet løb over to år, fra maj 2017 til maj 2019.

400 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere var med fra begyndelsen.

100 af dem var i gruppe 1), hvor sagsbehandlerne fik halveret sagsmængden og samtidig arbejdede med at at styrke deltagerne (empower) til at blive engageret i deres egen sag og på baggrund af deres egne ønsker og forestillinger planlægge den aktivering, de deltog i. Der blev samtidig givet flere indsatser og også flere enkelt-ydelser, end kontanthjælpsmodtagere normalt ville få. Alt sammen for at skabe forudsætninger for, at de kunne komme tættere på arbejdsmarkedet og helst i job.

100 andre indgik i gruppe 2), hvor eneste ændring var, at der var flere sagsbehandlere og dermed mere tid til borgerne.

De sidste 200 udgjorde kontrolgruppen – gruppe 3) –  der blev behandlet som vanligt.

Der har været forskellige screeninger af deltagernes baggrund for at sikre, at grupperne med større, mindre eller ingen ekstra indsats kunne sammenlignes. De mest udsatte kontanthjælpsmodtagere i kommunen var ikke med i projektet, da de på forhånd blev vurderet til at have for mange problemer til at kunne gennemføre forløbet.

Undervejs faldt nogle af deltagerne ud på grund af arbejde, pension eller lignende. I den første tid blev de erstattet med andre kontanthjælpsmodtagere.

Flere i beskæftigelse, men ikke signifikant flere end i kontrolgruppen

Der var flere af deltagerne i gruppe 1), der kom i beskæftigelse, end i gruppe 2) og  3). Forskellen mellem grupperne var dog så lille, at den ikke duer som et videnskabeligt bevis på, at den særlige indsats for gruppe 1) gjorde en forskel.

Der var til gengæld dobbelt så mange i gruppe 1), der kom i fleksjob, end i de to andre grupper. 15 i gruppe 1) og syv i hver af de andre to grupper. Det hjælper dog ikke på kommunens økonomi, da fleksjobbere fra forløbet i gennemsnit arbejder i 7-8 timer om ugen. Det er det niveau, der giver den bedste økonomiske gevinst for fleksjobberne og den værste for kommunen, fremgår det af evalueringen, hvor det vurderes, at fleksjobbere skal arbejde i mindst 11-12 timer, før det er en overskudsforretning for kommunen.

Det bagvedliggende regnestykke baserer sig på, at en kontanthjælpsmodtager får betydeligt mindre udbetalt end en fleksjobber på få timer, der får suppleret sin indtægt op til førtidspensions-niveau. Omvendt kan man regne sig frem til, at fleksjobbere er en overskudsforretning uanset timetal, hvis alternativet er en fuld førtidspension. Det er dog ikke den beregning, rapporten lægger til grund.

“Det lykkedes at få flere i fleksjob,” betoner udvalgsformand Anders J. Andersen.
“Og i gruppe 1) var der halvt så mange aflysninger til mødet i jobcentret; der var flere i virksomhedspraktik og i dobbelt så lang tid.”

“Da kan man gå ind og diskutere, at hvis nu man havde fortsat i mere end de to år, så kunne der være sket mere.”

Større inddragelse

Et af de områder, hvor projektet virkelig betød noget, var at borgerne i gruppe 1) og 2) i meget højere grad følte sig inddraget i deres egen sag. Det viste spørgeskemaundersøgelser og interviews, der blev lavet flere gange i forløbet.

Deltagerne i både gruppe 1) og gruppe 2) følte, at de fik større indflydelse på deres egen sag. Mens gruppe 1) havde fået hele pakken, havde gruppe 2) alene havde fået mere tid med sin sagsbehandler. Det alene kunne altså give borgeren mere styrke (empowerment) til at få indflydelse på og overskue sin egen sag.

Gruppe 1) havde som den eneste også fået et større netværk blandt familie, kolleger og fagprofessionelle. Det var den eneste gruppe, hvor sagsbehandlerne bevidst havde arbejdet med at inddrage borgerne, og hvor deltagerne fik mere økonomisk støtte end normalt til blandt andet medicin, en anden bolig, kørekort, tandlæge, kurser og udgifter til kørsel i forbindelse med at få eller fastholde virksomhedspraktik og aktivering.

Empowerment

Det professionelle ord for at arbejde med at styrke og inddrage borgeren er det engelske empowerment. I denne sammenhæng blev de aktivitetsparate styrket “med særligt henblik på, at mobilisere ressourcer ift. at opnå beskæftigelse eller uddannelse.”

Den sidste del job og uddannelse lykkedes som nævnt ikke. Men projektets formål var også at styrke/empower deltagerne til at få et bedre socialt liv og en bedre livskvalitet.

“Man kan dermed konkludere, at projektets – eksperimentets – hovedintervention indebar, at projektdeltagerne blev empowered, og at projektdeltagernes sociale netværk blev styrket,” står der i rapporten.

Til gengæld var der ingen af deltagerne, der følte, at de havde fået forbedret deres grundlæggende livssituation i forhold til helbred og økonomi som det vigtigste. Derefter kom familie, børn og bolig, som der fortsat er problemer med for en del af deltagerne.

Den svære omstilling – for sagsbehandlerne

For sagsbehandlerne har det været en omvæltning at arbejde med empowerment, siger Anders J. Andersen.

“Sagsbehandlere har en tendens til, at de ved bedst. De er også gode til at finde på noget. Her har de skullet vende bøtten og inddrage borgerne og bede dem om at gøre sig nogle tanker. Vi har et særligt kursus for medarbejderne i empowerment, og det er nok den vej, vi gerne vil. Det er en anden måde at tænke på.”

For på trods af det manglende økonomiske overskud i projektet, ønsker Vordingborg Kommune at fortsætte beskæftigelsesindsatsen med nogle af de erfaringer, der er fra ‘Ansvar for eget liv’.

Der er behov for, at der sker noget, både for de aktivitetsparate, der ikke var med i projektet, fordi de var for dårlige, og også for den målgruppe, der var med i projektet, mener udvalgsformand Anders J. Andersen. For med både de gode og de knap så gode resultater, var der især én ting, der chokerede ham.

De fleste flyttede sig ikke
“Det mest skræmmende ved forløbet var, at mellem 70 og 75 procent overhovedet ikke flyttede sig i forhold til beskæftigelse. Og det var uanset hvilke grupper, de var i. De var ikke ude i en eneste virksomhedspraktik. 70,4 procent af borgerne i projektet havde en beskæftigelsesgrad på nul, det vil sige ingen ordinære timer overhovedet.”

“Vi gør os nogle tanker, om tiden spiller en rolle, – hvis du har været på kontanthjælp i mange år. Vi vil tidligt finde ud af hvilke muligheder og barrierer, der er for hver enkelt borger og bruge empowerment på tværs af forskellige fagområder. Vi skal finde ud af de fysiske og psykiske barrierer, og der skal opbygges en relation til sagsbehandleren. Vi skal være mindre myndighed, men det er man jo stadig. Det er en balance, der er vigtig, for vi har jo en lovgivning, der skal overholdes.”

Her slutter Anders J. Andersen med en lille bøn:

”Det kunne godt være, at man fra lovgivningsmagten skulle give kommunerne nogle friere hænder til at kigge på den enkelte, i stedet for at se på, om kommunerne strikt overholder nogle statistikker og nogle procedurer.”

“Den her evaluering viser jo, at det er svært, og så skal man skal lade være med at skælde ud på kommunerne. Når man sætter en så massiv en indsats ind, som vi har gjort, og så få får ordinære timer, jamen så ER det en vanskelig opgave. Rent politisk mener jeg, at langt de fleste indeholder en ressource, for samfundet og for deres børn, og da kan arbejdsmarkedspolitikken noget, måske som et slags pædagogisk redskab til at komme videre i livet.”

Evalueringen/afrapporteringen er udarbejdet af John Storm Pedersen, professor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet. Han har i samarbejde med Social- og Beskæftigelsesdirektør Helle Linnet formuleret projektet fra start. Tidligere borger- og arbejdsmarkedschef Claus Holm Oppermann har ledet projektet i praksis.

Slutrapporten er udgivet i forbindelse med et referat af et udvalgsmøde. Læs fra side 24, Projekt Ansvar for eget liv.

________________________________________________________________________________
Økonomi

Den A. P. Møllerske Støttefond støttede projektet ‘Alle skal med’ med kroner 10.501.000. 
Vordingborg Kommune betalte selv 9.638.000 kroner.

Nyt projekt: Plads til alle der vil.

Jobcentret i Vordingborg vil i de næste tre år følge deltagerne fra gruppe 1) for at måle, hvor mange af dem, der kommer i uddannelse eller arbejde.

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget i Vordingborg arbejder nu på at fortsætte indsatsen med de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i et nyt projekt, ‘Plads til alle der vil’. Det skal bygge på de hidtidige erfaringer og skal ikke leve op til videnskabelige krav. Kommunen er i kontakt med den A.P. Møllerske Støttefond, der er interesseret i fortsat at skyde penge i projektet.

I en faglig kommentar til afrapporteringen skriver Jobcenter Vordingborg blandt andet:

“Projektet har med sin Empowerment-tilgang til borgerne løftet sløret for mange og meget alvorlige personlige skæbner. Skæbner som for alle har stor indflydelse på, hvordan de kan takle deres liv. Vi får ofte meget sent i forløbene en viden om de enkeltes udfordringer og derved barrierer. Det betyder, at vi har vanskeligt ved tidligt i forløbene at handle individuelt, konkret og målrettet i vores indsats.”

“I det nye projekt stiller vi skarpt på betydningen af en tidlig indsats, og vi vil arbejde med en grundig afdækning af ressourcer og barrierer via etableringen af et tværfagligt Ressourcecenter. Vi vil arbejde med frivillighedsprincippet og borgerens egen motivation for forandring, mere tid til en individuel tilrettelagt indsats og Empowerment metoden som det bærende element. Med vores nye afsæt og de opbyggede erfaringer fra det afsluttede projekt forsætter vi arbejdet med at gøre en mærkbar forskel for gruppen af kontanthjælpsmodtagere.”

Rettelse 11.2. klokken 13:45: Ved en fejl var afsnittet om økonomien ikke kommet med ved udgivelse.