Cabi: Kommunernes brug af revalidering falder trods god effekt

Del artiklen:
(Arkiv) Seniorkonsulent hos Cabi, Annette Juul Jensen, opfordrer kommunerne til at bruge revalidering mere. Det er dyrt i starten, men betaler sig i en langsigtet investeringsstrategi, siger hun.
(Arkiv) Seniorkonsulent hos Cabi, Annette Juul Jensen, opfordrer kommunerne til at bruge revalidering mere. Det er dyrt i starten, men betaler sig i en langsigtet investeringsstrategi, siger hun. - Foto: Cabi

Brugen af revalidering i landets kommuner er faldet med 62 procent fra 2011 til 2018. Beskæftigelseseffekten af revalidering er god, men for dyrt på kort sigt, lyder det fra kommunerne.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det ser ud til at være et rigtig godt redskab til at få ledige i job. Alligevel bruger kommunerne revalidering mindre og mindre. Det viser en ny analyse fra videns- og netværkshuset Cabi, som bygger på tal fra Jobindsats.dk
Cabis analyse viser, at revalideringsordningen er et af kommunernes bedste værktøjer til at få ledige i job eller uddannelse. I 2017 var 48,3 procent af de personer, som året før havde gennemgået et revalideringsforløb, i beskæftigelse eller uddannelse, skriver Cabi i en pressemeddelelse.
Dermed er beskæftigelseseffekten af revalidering kun overgået af job med løntilskud, hvor 53,2 procent er i job eller uddannelse et år efter endt forløb. Til sammenligning er beskæftigelseseffekten af aktivering af mennesker på kontanthjælp 21,5 procent.

Læs også:
Løntilskud har størst beskæftigelseseffekt, men falder kraftigt

Analysen viser også, at i perioden 2011 til 2018 er brugen af revalidering faldet med 62 procent. Samlet set er kommunernes brug af revalidering faldet med godt 77 procent siden 2005.
Ser man på udviklingen i hele tal, var knap 19.000 fuldtidspersoner omfattet af revalideringsordningen i 2005. Det var i 2018 faldet til knap 4.300 fuldtidspersoner.
Kommuner: Revalidering er dyrt

I forbindelse med analysen har Cabi også gennemført kvalitative interviews i seks kommuner som bruger revalidering i forskelligt omfang. Men interviewene i kommunerne tegnede også et billede af, hvorfor brugen af revalidering er faldet så brat. Og ofte er det spørgsmål om økonomisk hensyn.
”Et revalideringsforløb kan vare op til fem år, og det oplever nogle kommuner som meget langstrakt. Kommunerne skal desuden afholde udgifterne til uddannelse for personer, som er på revalidering, og oven i det er personer på revalidering også på offentlig forsørgelse i form af revalideringsydelse. Så for kommunerne er det på kort sigt en ordning, som belaster økonomien,” siger Annette Juul Jensen, seniorkonsulent hos Cabi.
Hun forklarer, at mange sagsbehandlere mangler kendskab til revalideringsordningen, og de oplever revalideringssager som tunge at behandle.
På trods af, at revalidering er en langvarig og omkostningstung ordning, så opfordrer Annette Juul Jensen kommunerne til, at de genovervejer, hvordan ordningen kan anvendes.
”Det er uden for enhver tvivl, at det er en ordning, som fører til job. Så meget tyder på, at den langsigtede økonomiske gevinst for kommunerne overstiger de kortsigtede udgifter til revalideringsforløbene. Min opfordring er derfor, at kommunerne anlægger en langsigtet investeringsstrategi,” siger Annette Juul Jensen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her