Stor forskel på ledighed i kommunerne i udvalgte a-kasser

Del artiklen:
(Arkiv) Akademikerne har en arbejdsløshed på mellem op til fem procent i kommunerne. Det svarer omtrent til spændet i ledighed blandt metalarbejdere.
(Arkiv) Akademikerne har en arbejdsløshed på mellem op til fem procent i kommunerne. Det svarer omtrent til spændet i ledighed blandt metalarbejdere. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Akademikere har en arbejdsløshed, der i nogle kommuner ligger på niveau med metalarbejderes. Det kan man konstatere ved at gå ned i ledighedstal for a-kasserne, som Danmarks Statistik har offentliggjort i dag.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Spændet i arbejdsløshed inden for de forskellige a-kasser er forskelligt. I Allerød er 1,4 procent af akademikerne ledige, mens det gælder hele 5,2 procent af faggruppen i Brøndby. For metalarbejdere er spændet nul til fem procent.

Samlet var der i december en ledighed på 3,9 procent. Akademikernes ledighed var samlet 3,9 procent, mens den blandt metalarbejdere var 2,9 procent.

Vi har udvalgt nogle af de a-kasser, der ofte er debat om i beskæftigelsesindsatsen og i samfundsdebatten om mangel på arbejdskraft. Tallene er offentliggjort på a-kasser af Danmarks Statistik i dag.

Her først en tabel over akademikerarbejdsløsheden i kommunerne.

Der mangler social- og sundhedsassistenter til opgaver i pleje- og sundhedssektoren. Det er dog forskelligt, hvor mange der mangler i de enkelte kommuner. Solrød har kun 0,9 procent arbejdsløse sosu’er, mens Randers har 4 procent.

I alt har FOA medlemmer en arbejdsløshed på 2,6 procent.

HK’erne udgør over halvdelen af arbejdsstyrken i jobcentrene, skrev vi for nylig. Men HK’erne er overalt, både på private og offentlige arbejdspladser. De har en ledighed fra 2,4 procent i Herlev Kommune til 7,1 procent på Bornholm.

Samlet har HK’erne en arbejdsløshed på 4,2 procent.

Industrien mangler faglærte; det ved enhver. Metalarbejdere har en arbejdsløshed på mellem nul procent i Rudersdal til fem procent på Bornholm. Tolv kommuner har over fire procents ledighed blandt metalarbejdere.

Samlet har metalarbejdere en arbejdsløshed på 2,9 procent.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her