Sagsbehandler får dagbøder for læk til journalist

Del artiklen:
- Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bitten Vivi Jensen lækkede personlige data om sygemeldte for at bevise ulovlig sagsbehandling i Frederiksberg Kommune. Dommen er mild – retten idømmer ti dagbøder á 500 kroner.

Af Steen Houmark, redaktør af OPS-Indsigt, steen@nb-medier.dk

Den tidligere sagsbehandler og ergoterapeut i Frederiksberg Kommune Bitten Vivi Jensen er blevet dømt for at have givet fortrolige oplysninger til journalist på Information.
 
Hun er kendt skyldig i brud på sin tavshedspligt i henhold til straffelovens paragraf 152, men slipper for fængsel og skal betale ti dagbøder af 500 kroner og sagens omkostninger. Dommen falder godt tre år efter, at Dagbladet Information bragte et interview Bitten Vivi Jensen.
 Hun var tiltalt for “under særligt skærpende omstændigheder uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger” til en journalist fra Information.

Læs også:
Whistleblower på jobcenter skal for retten

Retten afviste anklagerens påstand om, at der var tale om “særligt skærpende omstændigheder”, skriver Berlingske.

Bitten Vivi Jensens forsvar har i hele processen været, at hun er whistleblower, og hun handlede i offentlighedens interesse. Hun ville hjælpe de syge borgere, som blev sendt fra det ene ressourceforløb til det andet  frem for at få tilkendt den førtidspension, borgerne havde krav på.

Sådan har retten på Frederiksberg ikke set det.

Endelig mente retten ikke, at Bitten Vivi Jensen har bevist, at der foregik ulovlig sagsbehandling i Frederiksberg Kommune.

Offentligt ansattes meddelelsespligt
 
Bitten Vivi Jensens forsvarsadvokat, Mads Pramming, har i følge Berlingske talt om offentligt ansattes meddelelsespligt, når de opdager, at noget er helt galt. Om vigtigheden af man har whistleblowere for at sikre en slags kontrol med myndighederne.
 Reaktionerne på dommen kunne onsdag følges på facebookgruppen ‘Jobcenterets ofre’. Her skrev administrator Kim Madsen bl.a:
 
“Retten på Frederiksberg har idag straffet Bitten – og hele samfundet. Det er ikke tilladt at whistleblowe oplysninger som kan redde liv. … I dag er alle borgere blevet straffet … Hvem tør i fremtiden stå frem og fortælle sandheden om ulovlig og umenneskelig sagsbehandling i kommunerne – hvis man risikerer straf ? Jeg er bekymret for fremtiden.”
 Ville skabe offentlig debat
 Bitten Vivi Jensen videregav oplysninger, som hun havde fra sin tidligere ansættelse i Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsteam. Hun tog personoplysninger og/eller sagsakter om 90 borgere med hjem.  I en artikel i Information i april 2017 kritiserede Bitten Vivi Jensen i kraftige vendinger den måde, kommunen behandlede borgere, som søgte om førtidspension.
 – Jeg har bare set nok af mennesker, som bliver ødelagt af det system, det såkaldte velfærdssamfund, som skulle holde hånden over dem, siger hun.
 Artiklen bragte også et anonymiseret eksempel om en borger. Frederiksberg Kommune afviste ifølge Information kritikken og meldte hende til politiet.
 – Vi mener at kunne påvise, at der i denne artikel er personhenførbare oplysninger, som kun kan komme til journalistens kendskab ved, at der er givet samtykke i sagen, eller at oplysningerne uretmæssigt er videregivet, har arbejdsmarkedschef i Frederiksberg Kommune Johnny Madsen tidligere udtalt til fagbladet Journalisten.
 
 Rådmand vil have forvaltningen undersøgt af eksterne konsulenter
 Sideløbende med at sagen mod Bitten Vivi Jensen har kørt i retsvæsnet, har der været den ene skandale efter den anden i Frederiksberg Kommune. Først blev direktøren for børne- og ungeforvaltningen fyret, angiveligt på grund af dårlig sagsbehandling.
 
Siden har kommunen iværksat en intern undersøgelse af sagsbehandlinigen i netop den forvaltning, som Bitten Vivi Jensen anklager for ulovlig sagsbehandling, Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Sagen om Bitten Vivi Jensen er ikke slut med onsdagens dom i Retten på Frederiksberg. 
 – Jeg anker dommen. Selvfølgelig gør jeg det, siger Bitten Vivi Jensen til Berlingske. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her