Professor: Minister lægger op til paradigmeskifte i social- og beskæftigelsespolitikken

Del artiklen:
Endemålet for socialpolitikken skal ikke altid være beskæftigelse, skriver social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).
Endemålet for socialpolitikken skal ikke altid være beskæftigelse, skriver social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

I en kronik i Altinget blæser Astrid Krag til et ideologisk opgør med den borgerlige socialpolitiks dogme om, at beskæftigelse altid er endemålet for socialt udsatte. Hun har helt andre planer.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]
og NB Beskæftigelse, [email protected]

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) lægger med gårsdagens kronik i Altinget op til en ny retning for social- og beskæftigelsespolitikken for de mest udsatte arbejdsløse.

Det vurderer Flemming Larsen, der er professor i  arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet og har arbejdet med beskæftigelsespolitik i knap 30 år.

“Ministeren lægger op til et paradigmeskifte i beskæftigelsespolitikken,” siger han og forklarer hvorfor.

“Socialministeren opfordrer kommunerne til investere mere langsigtet i de svageste og udfordrer det tidligere paradigme, der bygger på en snæver cost benefit idé om, at alle skal i beskæftigelse. I stedet skriver hun, at beskæftigelse ikke er det eneste mål for denne gruppe. Hun vil også have et bredere vidensgrundlag end evidensmetoden og lægger op til en nærhedsreform, hvor man må forstå, at sagsbehandlernes faglighed og viden også skal inddrages,” siger Flemming Larsen. 

Solidarisk investering

Astrid Krag starter med slå fast, at socialpolitik ikke er hattedameri, ligesom den heller ikke skal bæres af “en moralsk forestilling om at hjælpe de såkaldt svageste.”

“Nej, vi skal både investere i socialpolitikken, fordi det er solidarisk og en grundpille i den samfundskontrakt, vores velfærdssamfund bygger på. Og fordi det kan betale sig. (…) For jeg tror på, det kan betale sig at investere i mennesker, og jeg mener, det skal være grundlæggende for den måde, vi laver socialpolitik på i fremtiden,” skriver hun.

“Dermed forsøger Astrid Krag at gøre det til et mere politisk spørgsmål om, hvad det er for tankegange, der ligger bag de indsatser, vi laver, i stedet for at det kun er cost benefit,” siger Flemming Larsen.

“Det er det, kommunerne kæmper med.  Hvis vi investerer i færre sager pr. sagsbehandler, hvordan kan vi så dokumentere, at det virker? Hvis vi laver gode processer og forebyggende indsatser, så er det svært at lave håndfaste beviser på, at det virker.”

Kritik af ensidigt krav om dokumentation for, at indsatser virker

I kronikken kritiserer Astrid Krag, at “vi i mange år har haft et for snævert fokus på evidensbaserede metoder.” I stedet lægger hun op til at finde systemfejl og basere det sociale arbejde på “best practise, når det gælder organiseringen af den sociale indsats på tværs af forvaltninger og sektorer. Så indsatsen bliver sammenhængende og helhedsorienteret,” skriver hun. 

Socialministeriet har i de kommende fire år afsat en 500.000 kroner til udviklings- og investeringsprogrammer, “som skal understøtte en mere vidensbaseret, langsigtet og effektfuld socialpolitik.”

Det er en stor forandring. Den evidensbaserede metode er såkaldt randomiserede forsøg, hvor én gruppe deltager i en indsats, mens en kontrolgruppe med samme slags mennesker ikke får en indsats. Metoden har store begrænsninger, siger Flemming Larsen.

“Den evidensbaserede metode har det problem, at det ofte er en meget kort tidshorisont, der vurderes, og det ofte er meget små resultater, der kan fremvises. Ja, en indsats virker måske for 15 procent, men hvad så med de sidste 85 procent? Har de fået det dårligere?” spørger han.

På den anden side er der det langsigtede forebyggende arbejde. Astrid Krag nævner en socialpædagog fra Nordjylland, hun har mødt. Han blev fjernet som 16-årig, og på et opholdssted kom han ind i et hashforbrug og fik psykiske problemer. Han kæmpede sig ud af dem på trods af systemet, han han fortalt hende. Astrid Krag vil lægge mere vægt på det forebyggende arbejde, både i forhold til børn, unge og voksne, men det er svært at dokumentere, at indsatsen kan forhindre et senere misbrug.

“Det er det, kommunerne kæmper med.  Hvis vi investerer i færre sager pr. sagsbehandler, hvordan kan vi så dokumentere, at det virker? Hvis vi laver gode processer og forebyggende indsatser, så er det svært at lave håndfaste beviser på, at det virker,” siger Flemming Larsen.

Nærhedsreform skal bringe sagsbehandlerne faglighed i spil

“Vi (har) også brug for en nærhedsreform, så medarbejderne ikke drukner i alle de gode intentioner om, hvordan de skal udføre deres arbejde,” skriver Astrid Krag.

“Vi skal skrue ned for detailstyring oppefra og skabe rum for faglighed og ledelse på det sociale område.”

“Også det er interessant,” siger Flemming Larsen.

“Evidensparadigmet har haft karakter af mistillid til de professionelle, og det kan trumfes med nærhed. Jeg forstår det som, at ny viden skal suppleres med den viden, der allerede findes blandt medarbejderne, og derfor skal de involveres med deres faglighed.”

Beskæftigelsespolitik er ikke socialpolitik

Under den tidligere regering har målet for alle arbejdsløse på forskellige ydelser været, at de skulle i arbejde. Så meget, at de mange afslag på førtidspensioner for et par år siden skabte politisk uro, og ‘de reformramte’ gik på gaden. Det var ikke meningen, at det skulle fortolkes så stramt, måtte tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen meddele kommunerne. Social- og indenrigsminister Astrid Krag går endnu længere i kronikken i Altinget:

“Vi (skal) gøre op med den borgerlige ideologi, der har hersket på socialområdet: Mantraet har været, at beskæftigelsespolitik altid er den bedste socialpolitik,” skriver ministeren og fortsætter: 

“Et arbejde på ordinære vilkår må bare aldrig blive det eneste svar til de mest udsatte mennesker i vores samfund, og derfor vil jeg også sige meget klart som socialminister og socialdemokrat: Nogle gange er socialpolitik den bedste beskæftigelsespolitik.”

“Også her signalerer Astrid Krag et politisk skifte og skriver, at der er grænser for, hvor meget man kan putte socialpolitikken ind i beskæftigelsespolitikken,” siger Flemming Larsen. 

Kronikken i Altinget er meget lang og handler om meget andet, end de elementer, som vi har valgt at fokusere på. Alligevel synes Flemming Larsen, at der er noget, der mangler. 
“Desværre undgår ministeren behændigt at nævne budgetvilkårene for kommunerne.”

“Kommunerne er klemt på alle områder, fordi budgetterne er så kortsigtede. (De skal gå op i det enkelte år, red.) Det kræver ret hårde prioriteringer, og det gør det ikke nemt at investere langsigtet, som Astrid Krag foreslår.”

K.K. Steincke

Socialministeren henviser i kronikken ofte til K.K. Steincke, den socialdemokratiske socialminister, der lavede Danmarks første sociallov i 1933 og blandt andet sagde, at “et samfund skal kendes på den måde, det behandler sine svageste på.”

Der er godt gang i historien og den socialdemokratiske ideologiske arv, når Astrid Krag vil bygge videre på Steinckes arv og vil udskifte “de svage” med “de mest udsatte og sårbare mennesker.”

Lyt her til Steinckes egen (korte) udlægning af hans rolle i dansk socialpolitik.

_ _ _ 

Flemming Larsen er sammen med Dorte Caswell ledere af Innovationsfondsprojektet LISES, som i samarbejde med 6 kommuner har forsøgt at udvikle nye beskæftigelsespolitiske indsatser baseret på en investeringstankegang de sidste fire år  (se https://lisessite.wordpress.com/). 1 januar 2020 etablerede de et større center, der skal arbejde med udvikling af borgerinddragende beskæftigelsesindsatser (CUBB: Center for Udvikling af Borgerindragende Beskæftigelsesindsatser). Centret er baseret på en bevilling fra Den A.P.Møllerske Støttefond og får bidrag fra kommuner og Aalborg Universitet.