100.000 flere deltidsjob på fem år

Del artiklen:
(Arkiv) Ansatte i rengøringsbranchen og i supermarkeder arbejder ofte på deltid, skiver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i ny analyse.
(Arkiv) Ansatte i rengøringsbranchen og i supermarkeder arbejder ofte på deltid, skiver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i ny analyse. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En stor del af stigningen i beskæftigelsen er deltidsjob, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i ny analyse. Størstedelen er på under 20 timer om ugen.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Beskæftigelsen er steget støt siden foråret 2013. Omkring en kvart million flere er kommet i job. Men over en trediedel af jobbene er deltidsjob, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Det er især unge ufaglærte, som i højere grad arbejder deltid, og de fleste af jobbene er på under 20 timer om ugen. 
AE vurderer, at mange af de unge er studerende, men også stigningen i fleksjob har indflydelse på stigningen i deltidsjob på få timer. 
Det er især ufaglærte kvinder, der er på deltid, og det gælder både danske og udenlandske kvinder. AE analysen viser også, at der er færre faglærte og personer med en videregående uddannelse, der arbejder under 20 timer.