Evaluering: Refusionsreform får kommuner til at fokusere på de stærkeste ledige

Del artiklen:
Jobcentrene bruger mere tid på at få jobparate ledige i arbejde. Samtidig bruger de mindre tid på de aktivitetsparate, viser VIVE evaluering.
Jobcentrene bruger mere tid på at få jobparate ledige i arbejde. Samtidig bruger de mindre tid på de aktivitetsparate, viser VIVE evaluering. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Svagere kontanthjælpsmodtagere lades i stikken, når kommunerne forfølger mål om at få flest mulige i arbejde hurtigst muligt, viser VIVE-rapport. Minister nedtoner konklusionerne.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Den første store evaluering af refusionsreformen på beskæftigelsesområdet er forældet og har så mange forbehold, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mere end antyder, at den ikke kan bruges til noget.

I en kommentar til evalueringen siger han blandt andet:

“Jeg vil gerne starte med at påpege, at VIVE i rapporten skriver, at der er tale om effekterne af reformen på kort sigt. Jeg er meget skeptisk over for at konkludere noget om virkningen ud fra resultater fra reformens første år i 2016. Der er sket så meget siden,” siger Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.

Det er VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der har evalueret refusionsreformen på beskæftigelsesområdet. Den blev indført i 2016 med det mål at give kommunerne økonomisk incitament til at få flere arbejdsløse i job hurtigere.

Hurtig afvikling af statslig refusion

Med refusionsreformen blev den statslige refusion af ydelserne skåret ned fra 100 procent i den første måned til 40 procent de næste fem måneder.

Efter et år er refusionen nede på 20 procent, hvorpå kommunen selv står for 80 procent af finansieringen af udbetalingerne. Godt nok refunderer staten det samlede beløb i sidste ende, men det sker som et bloktilskud til samtlige kommuner, og derfor oplever den enkelte kommune, at det betyder meget for det kommunale budget, at så få som muligt er på ledighedsydelser.

Udviklingen mod mindre direkte refusion til kommunerne har været i gang over nogle år, men i 2016 blev systemet ens – og lavere – for alle ydelser.

VIVE: Refusionsreformen virker, men …

Virker det så? Har den gradvise mindre statslige refusion forøget kommunernes indsats for at få flere i arbejde, og er det lykkedes?

Ja, viser tallene fra VIVE-rapporten. En betydelig større andel kom fra ledighed til job i 2016 end i 2015, og de fleste af de kommuner, der er med i evalueringen, indrettede også indsatsen på, at det skulle ske.

Rapporten slår også fast, at det var de lavesthængende frugter, som jobcentrene plukkede først. Ledige på arbejdsløshedsdagpenge fra a-kasserne og de jobparate kontanthjælpsmodtagere kom hurtigere i arbejde i det første år efter refusionsreformen end det sidste år før reformen.

Til gengæld betød den samme økonomiske ansporing, at de mennesker, det er sværere at få i job, også fik mindre opmærksomhed fra jobcentrene. Økonomisk giver det god mening, at man fokuserer på de mest jobparate, når man bliver belønnet for at få flest i arbejde.

Politisk er det en anden sag, fordi det var en forudsætning for refusionsreformen, at også ledige langt fra arbejdsmarkedet skulle tilgodeses.

I den den politiske aftale fra 2015 om reformen af refusionssystemet stod der blandet andet:

”Refusionssystemet skal fortsat understøtte, at udsatte grupper får den indsats, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet og ordinær uddannelse. Partierne er derfor enige om at følge udviklingen i hhv. aktiveringsomfang og overgang til beskæftigelse, herunder for de mere udsatte grupper efter refusionsomlægningens ikrafttrædelse.”

Minister: Ledige langt fra arbejdsmarkedet har fået nye muligheder

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard anfægter ikke VIVE-resultaterne for 2016, men han tror ikke, at konklusionerne om de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere holder på længere sigt. I pressemeddelelsen skriver han, at refusionsreformen kun er det ene ben i beskæftigelsespolitikken.

“Det er vigtigt, at det bakkes op af en aktiveringsindsats, der sikrer, at ingen borgere lades i stikken og går på passiv forsørgelse,” siger Peter Hummelgaard og fremhæver flere puljer, som skiftende flertal siden 2017 har sat af til ledige langt fra arbejdsmarkedet. Det gælder ‘Flere skal med’ I og II, der siden 2017 har fået bevilget 400 millioner kroner, og endnu 100 millioner, der er afsat til at afklare om aktivitetsparate med mange år som kontanthjælpsmodtagere er det rigtige sted.

Minister: Usikkerhed om VIVE’s metode

Vi har på baggrund af de tidligere udtalelser spurgt Peter Hummelgaard, om han mener, at VIVE’s konklusioner om, at incitamentsstrukturen i refusionsreformen får kommunerne til at fokusere på at få de mest jobparate i arbejde først på bekostning af de svageste ledige. 

Beskæftigelsesministeren siger i en skriftlig kommentar: “Som VIVE selv påpeger, så er der usikkerhed i den metode, der er benyttet til effektanalysen. Samtidig ses der alene på effekten det første år – hvor reformen fortsat er under indfasning i kommunerne. Det er på den baggrund, at jeg udtaler, at jeg er skeptisk over for at konkludere noget om virkningen af reformen ud fra rapportens resultater,” skriver Peter Hummelgaard til NB-Beskæftigelse.

VIVE fastholder, at konklusionerne er holdbare

Det er projektchef og cand.oecon. Niels Jørgen Mau Pedersen, der er ansvarlig for VIVE’s evaluering af refusionsreformen. Han siger til ministerens kritik: 

“Det er jo rigtigt, som ministeren er inde på, at der er usikkerhedsmomenter i analysen. Ideelt set skulle vi have haft en såkaldt kontrolgruppe af kommuner, som ikke var blevet udsat for refusionstrappen, og hvor vi så kunne sammenligne deres resultater med de resterende kommuner. Men sådan er virkeligheden jo ikke, da alle kommuner udsættes for samme refusionsregler. På den anden side har vi gjort rigtig meget for at mindske usikkerheden i analysen mest muligt, for eksempel ved at korrigere for socioøkonomiske forhold, konjunktur, kigge på mulig virkning af andre reformer og så videre.”

“Det er også rigtigt, at de økonomiske virkninger alene baseres på reformens første år i 2016. Men vi har også gennemført interview- og surveyundersøgelser, der rækker helt frem til 2018. Selvom vi må være forsigtige med at konkludere på årsagssammenhænge ud fra dette datamateriale, er det fair at sige, at der ikke er noget i disse oplysninger, der kuldkaster resultaterne fra den økonomiske analyse,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen.