Væk med opholdskravet

Del artiklen:
- Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Som ventet fjerner forligspartierne kravet om syv års ophold i Danmark for at kunne få arbejdsløshedsunderstøttelse.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Reglen om, at man skal have opholdt sig i EU/EØS eller Schweiz i syv ud af 12 år for at kunne få dagpenge, bliver som ventet afskaffet med finanslovsforliget.

Bestemmelsen har været hårdt kritiseret, siden den daværende borgerlige regering fik den vedtaget i 2018. Opholdskravet skulle have været indfaset over tre år frem til 2021 og havde til formål, at “man ikke bare lige kan komme hertil og hæve danske dagpenge”, som daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) udtrykte det.

Hans socialdemokratiske efterfølger, Peter Hummelgaard, så anderledes på det og bebudede allerede kort efter sin tiltræden, at opholdskravet ville blive sløjfet igen ved førstkommende lejlighed:

“Den overvejende del af folk, der bliver fanget i det, er etniske danskere, som har været i udlandet for at arbejde. Så det strider jo imod intentionen fra dem, der vedtog det i sin tid, ” sagde han i august til Politiken og tilføjede, at kravet desuden var “umuligt at administrere og var “med til at udhule, hvor attraktivt det er at melde sig ind i en a-kasse.

Afskaffelsen af opholdskravet suppleres med en overgangsordning, så de, der har meldt sig ud af deres a-kasse på grund af opholdskravet, vil kunne melde sig ind igen uden tab af anciennitet. Det kræver dog, at de rent faktisk har været ramt af opholdskravet.

Afskaffelsen af opholdskravet vil reducere beskæftigelsen med cirka 350 fuldtidspersoner årligt.