Endnu flere penge til visitering af kontanthjælpsmodtagere

Del artiklen:
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Forligspartierne afsætter to gange 50 millioner kroner til at afklare, om kontanthjælpsmodtagere i virkeligheden skal have en varig ydelse. Puljen er en opfølgning på ‘Flere skal med’.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Kontanthjælpsmodtagere med lang anciennitet i systemet skal have afklaret deres situation, og det afsætter finanslovsforliget 50 millioner kroner til i hvert af årene 2020 og 2021.

Puljens målgruppe er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som har modtaget  kontanthjælp i en periode på mere end otte ud af de seneste ti år. Pengene i puljen skal bruges til at afklare, om disse mennesker fortsat skal være på kontanthjælp eller i virkeligheden skulle noget andet – i et ressourceforløb, fleksjob eller på førtidspension.

Det fremgår af forligsteksten, at projektet skal evalueres ved udgangen af 2021, og at det skal “sammentænkes” med ‘Flere skal med 2’-projektet. Reelt havde ‘Flere skal med’ det modsatte udgangspunkt, nemlig at se, om ikke man kunne få nogle flere af de tunge kontanthjælpsmodtagere i ustøttet arbejde.

‘Flere skal med’ blev skabt med en bevilling på 262,5 millioner kroner ved satspuljeforliget 2017; bevillingen dækkede årene 2017-2019, og målgruppen her var de dengang mere end 24.000 mennesker, som havde været på kontanthjælp i mere end fem år.

En mere ‘håndholdt indsats’

En midtvejsevaluering af ‘Flere skal med’ gav angiveligt så gode resultater, at man ved de to næste satspuljeforlig afsatte endnu flere penge, nemlig 148 millioner kroner i årene 2019 – 2021; samtidig udvidede man målgruppen til at omfatte alle aktivitetsparate borgere over 30 år. 

Den midtvejsevaluering af ‘Flere skal med’, der blev betegnet som en succes, viste, at man efter ni måneders arbejde med at visitere i form af “en mere håndholdt indsats med en primær kontaktperson, der er fleksibel og tilgængelig for borgeren”, havde opnået at frasortere 13.000 ud af de i alt 23.500 personer i målgruppen; resten skulle  tilkendes ressourceforløb, førtidspension eller fleksjob eller tilbydes behandling for “alvorlige sociale eller helbredsmæssige problemer”.