Fem år efter reform: Erhvervsskolers optag bløder stadig

Del artiklen:
Optaget på erhvervsuddannelserne er faldet siden en reform i 2014 skulle øge optaget. Minister mener, at det er vigtigt, at skolerne gøres mere attraktive. (Arkivfoto)
Optaget på erhvervsuddannelserne er faldet siden en reform i 2014 skulle øge optaget. Minister mener, at det er vigtigt, at skolerne gøres mere attraktive. (Arkivfoto) - Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Erhvervsuddannelserne kæmper særligt med faldende optag af elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen.

Af Jørn Sørensen, [email protected]
og Ritzau, [email protected]

Selv om et næsten enigt folketing i 2014 aftalte en reform af erhvervsuddannelserne for at øge optaget, er det gået den stik modsatte vej siden reformens indførsel.

I 2019 har erhvervsuddannelserne optaget omkring 4500 færre elever end før reformen og cirka 1200 færre elever end første år efter reformen.

Det er særligt i omsorgsfagene som blandt andet pædagogassistent og sosu-assistent, at der er mærkbart færre, som bliver optaget.

Med reformen blev blandt andet indført et karakterkrav på 02 i dansk og matematik fra en niende- eller tiendeklasses eksamen.

Modsat håbede politikerne med reformen at få flere direkte fra niende og tiende klasse ind på erhvervsskolen. Målet var, at hver fjerde fra niende eller tiende klasse skulle gå videre på en erhvervsuddannelse i 2020.

I 2019 var det omkring hver femte – en marginal forbedring fra før reformen.

Grundforløbet kan springes over senere

I rå tal har erhvervsskolerne optaget 131 flere direkte fra niende og tiende klasse i 2019 sammenlignet med første år efter reformen.

Det bliver dog mere end opvejet af et faldende optag fra dem, der søger ind på en erhvervsuddannelse senere i livet, fordi de eksempelvis har opgivet en anden uddannelse eller har taget et arbejde efter folkeskolen.

Her er der blevet optaget 1232 færre i 2019, end der gjorde, i første år efter reformen blev vedtaget. En af forskellene for denne gruppe er, at eleverne springer første del af grundforløbet over.

Her har man 20 ugers undervisning på et mere generelt forløb, inden eleverne skal vælge mellem de specifikke studieretninger.

Minister: Hele samfundet må gøre alt, hvad man kan

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) begræder udviklingen.

– Vores samfund har hårdt brug for håndværkere, butiksassistenter og alle de andre professioner, der kommer ud af vores erhvervsuddannelser, siger hun i en skriftlig kommentar.

– Derfor er det vigtigt, at vi fra hele samfundets side gør alt, hvad vi kan, for at gøre uddannelserne attraktive.

Hos De Radikale mener ungdomsuddannelsesordfører Anne Sophie Callesen, at der bør sættes mere fokus på praktiske fag i folkeskolen for at få flere til at overveje erhvervsskole.

Samtidig skal gymnasieelever også kunne vejledes til at skifte til erhvervsskole.

– Vi er ikke gode nok til at få dem vejledt videre, hvis det viser sig, at gymnasiet eller en videregående uddannelse ikke er den rette vej for dem. Den mulighed skal vi åbne, og det vil regeringen også se på, så det er positivt, siger Anne Sophie Callesen.

Fagforbund: Stop snobberiet

Hos fagforbundet Dansk Metal vækker tallene bekymring for fremtiden. Hertil siger Kasper Palm, der er forbundssekretær.

“Vi kommer i den grad til at mangle faglærte i fremtiden, og tallene her viser jo ikke ligefrem en positiv ændring. Det er fuldstændig nødvendigt at ændre vores taxametersystem, der skal bedre vejledning til, flere ressourcer til erhvervsuddannelserne og virksomhederne skal blive bedre til at tage lærlinge.”

Kasper Palm efterlyser en generel holdningsændring til uddannelserne:

“Skal vi som samfund kunne fungere, så kræver det, vi får vendt kurven og får flere faglærte. Det kræver altså også en generel holdningsændring hos mange, så det at tage en erhvervsuddannelse er mindst lige så ambitiøst og prestigefyldt, som det er at tage andre uddannelser. Samtidig skal vi have fjernet fordommene om, at man er låst med en erhvervsuddannelse. Du har så mange muligheder for at læse videre, og det skal vi alle blive bedre til at få fortalt.”

jornns /ritzau/