STAR: Dyrere og dårligere at lægge seniorpension hos staten

Del artiklen:
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Dobbeltarbejde, ekstraarbejde, unødvendige udgifter og færre i arbejdsstyrken – det bliver konsekvensen af statslig seniorpensionen. Det skriver STAR i et nyt notat.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Notatet, som er dateret november 2019, hedder ”Statslig myndighedsmodel” og beskriver den fremtidige ramme om seniorpensionen, efter den midlertidige kommunale administration af ordningen. Det er skrevet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, men det fremgår ikke, hvem modtagerkredsen er.

STAR vurderer i notatet, at der vil være merudgifter til ”dobbeltsagsbehandling, idet tre ud af fire borgere i målgruppen for seniorpension i forvejen er ydelsesmodtagere. De vil dermed have en igangværende sag i kommunen.”

Desuden vil den nye statslige myndighed være dårligere til arbejdet end kommunerne; ”den statslige myndighed ”vil bruge flere ressourcer end kommunerne på at træffe afgørelse, idet de ikke kender sagen på forhånd og evt. vil have brug for ekstra oplysninger”.

Dyrere og dårligere

Selv om administrationen bliver dyrere, bliver den ikke bedre for borgerne, formentlig tværtimod. Der er ”en risiko for, at borgeren vil opleve en forringelse af sammenhængen i den offentlige service og sagsbehandling”, skriver STAR i notatet. 

Det er der flere grunde til. Dels kan borgerne risikere at skulle tale med to myndigheder om det samme, nemlig med deres kommune og den særlige statslige myndighed.  Og dels vil den nye myndighed ikke være så let at komme i kontakt med, fordi den ikke vil have kontorer overalt i landet.

Den statslige myndighed vil heller ikke have ”samme kendskab til borgeren og borgerens samlede situation”, anfører STAR.

Og endelig bliver det sværere at gennemføre ”en sammenhængende indsats for borgeren”. Den nye myndighed kan kun tage stilling til seniorpension eller ej; den kan ikke tage stilling til andre ydelser. Det vil give problemer ” i situationer, hvor borgeren har behov for andre tilbud end seniorpension”, hedder det.

Flere ryger ud af arbejdsmarkedet

Den manglende sammenhængende indsats vil reelt betyde, at nogle borgere, som kunne have bevaret en eller anden spinkel tilknytning til arbejdsmarkedet, helt og holdent ender på offentlig forsørgelse. Og dermed bliver der tilsvarende større offentlige udgifter til overførselsindkomster:

”En statslig tilkendelsesmyndighed vil alene kunne tilkende seniorpension. Der kan derfor være en risiko for, at den statslige myndighed tilkender seniorpension til personer, der ved en kommunal sagsbehandling i stedet fx var blevet visiteret til fleksjobordningen,” skriver STAR.

Endelig vil den nye myndighed formentlig være mere large med at give seniorpension, end man ville være i kommunerne. Det skyldes, at det er helt uden budgetmæssige konsekvenser for myndigheden at tilkende seniorpension:

”(N)år en ny myndighed ikke har finansieringsansvaret, vil der være forventning om en mere lempelig praksis inden for lovgivningens rammer. Det skal bl.a. ses i lyset af, at myndighedens styringsmæssige fokus i højere grad forventes at være på effektiv drift og lavt klagesagsniveau, snarere end potentialet for styrkelse af borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet”, skriver STAR i notatet.

Notatet angiver ingen tal for, hvad konsekvenserne af den lempelige praksis vil være, hverken i antal personer eller beløb.

Kun få får nej i dag

Det er netop kritikken af kommunernes hidtidige tilkendelsespraksis, som har fået et politisk flertal til at beslutte, at kommunerne ikke permanent skal have opgaven med at tildele seniorpension. Politikerne har kritiseret kommunerne for at holde igen med bevillinger af den nuværende seniorførtidspension, fordi de selv skal betale 80 procent af udgifterne.

Som vi tidligere har beskrevet, har kommunerne under ét i årene 2016, 2017 og 2018 i alt sagt ja til 91 procent af ansøgningerne om seniorførtidspension, og hovedparten af dem, der har klaget over afslag, har ikke fået medhold af Ankestyrelsen. Afslagene er dog ikke jævnt fordelt, for over halvdelen af kommunerne har ikke givet et eneste afslag; i mange tilfælde fordi de ikke har fået nogen ansøgninger overhovedet.