Kommuner tildeler nu tre gange så mange seniorførtidspensioner

Del artiklen:
Tildelingen af seniorførtidspensioner har taget fart i de seneste to kvartaler. Samtidig vil et flertal uden om regeringen fjerne ny seniorpension fra kommunerne.

Skrevet af Helle Schøler Kjær[email protected]

238 ældre borgere fik tildelt seniorførtidspension i tredje kvartal i år. I samme periode sidste år fik 80 tildelt ydelsen. Hvis man sammenligner tal for både 2. og 3. kvartal i 2019 og 2018, er tildelingerne steget 2,5 gange.

Et bredt politisk flertal i Folketinget har længe været utilfreds med, at der blev bevilget alt for få seniorførtidspensioner i forhold til det forventede.

Det har fået et flertal uden om den nuværende regering til at stille krav om, at en uafhængig myndighed i fremtiden skal bevilge en forbedret seniorpension, der afløse seniorførtidspensionen.

Læs også:
Bundsgaard: Det er stadig os som skal sende folk videre til ny pensionsmyndighed

Som det fremgår af kortet herunder, har et mindretal af kommunerne tildelt mere end to seniorførtidspensioner. Af diskretionshensyn offentliggøres antal under tre ikke, så de grå kommuner har tildelt mellem nul og to seniorførtidspensioner.

Borgere i de kommuner på kortet, der er registreret med bevilgede seniorførtidspensioner, udgør i alt knap 200. Det betyder, at flere af de resterende 60 kommuner også har visiteret til ordningen, selvom det ikke fremgår af kortet. Der kan dog stadig være kommuner, der ikke visiterer til seniorførtidspension.

Artiklen fortsætter under kortet.


Breve og spørgeskemaer til kommunerne fra daværende minister

Stigningen i seniorførtidspensionerne kommer efter en oplysningskampagne og breve til landets borgmestre fra daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i begyndelsen af året.

I artiklen nedenfor indgår kommunernes svar på et spørgskema, som Troels Lund Poulsen sendte ud for at få svar på, hvorfor kommunerne havde tildelt så få seniorførtidspensioner.

Læs også:
Ministerbrev skal få kommuner til at tildele flere seniorførtidspensioner

Seniorførtidspensionen, der slog fejl

Det var forudsat i loven, at 7.400 borgere skulle være visiteret til seniorførtidspension efter de første fem år med ordningen. Sådan gik det ikke. Kun en femtedel havde i perioden 2014-2018 fået tilkendte ydelsen, som man kan se på øverste linje i denne tabel fra Beskæftigelsesministeriet.

null

Seniorførtidspension gives til nedslidte, der har mindre end fem år tilbage til folkepension, og kræver ikke arbejdsprøvning som almindelig førtidspension. Borgere, der får seniorførtidspensionen, har ofte en sygehistorie med nedsat funktion på arbejdsmarkedet, der er endt i en sygemelding.