Skævheder i beskæftigelsestilskud stiger og stiger

Del artiklen:
Forskellene i kommunernes tilskud til hver dagpengemodtager fortsætter med at stige. Læs her forklaringen på de store skævheder.

Skrevet af Arne Ullum[email protected]

Skævheden i det særlige beskæftigelsestilskud, som hvert år fordeler over 10 milliarder kroner mellem de danske kommuner, fortsætter med at vokse.

På bare to år har nogle kommuner mistet over 21.000 kroner om året pr. ledig, mens andre kommuner i samme periode har fået over 35.000 kroner ekstra.

Det viser en sammenligning af tilskuddet pr. ledig i 2018 og 2020 baseret på tilskudsudmeldingen fra Social- og Indenrigsministeriet.

Svag tendens til kommuner, der fik meget, har fået endnu mere

Et plot af sammenhængen mellem kommunernes tilskud pr. ledig  i 2020 og ændringen i deres tilskud fra 2018 til 2020 viser en svag sammenhæng i retning af, at de kommuner, der fik de største tilskud pr. ledig, har fået endnu mere de seneste år og de kommuner, som i forvejen havde lavt tilskud, har mistet lidt mere.

Mest markant er det, at de tre store universitetsbyer alle lå lavt allerede i 2018 og har mistet yderligere terræn.

null


Bliver central del af udligningsreform

Netop beskæftigelsestilskuddet har stået højt på listen over emner, som skulle løses ved en reform af det kommunale udligningssystem i lige siden det blev indført i 2010 for at finansiere kommunernes udgifter til de forsikrede ledige, som de overtog ansvaret for efter strukturreformen.
Dengang var det tænkt som en midlertidig ordning, indtil udgiften til de forsikrede ledige skulle indgå i en reform af den kommunale udligning få år senere.

Den reform kom aldrig, og derfor er problemerne med skævheden i beskæftigelsestilskuddet bare vokset og vokset.

Her er forklaringen

Forklaringen på den eskalerende skævhed i beskæftigelsestilskuddet skal findes helt tilbage til 2009, da det blev aftalt, at kommunerne skulle overtage ansvaret for beskæftigelsesindsatsen –  også for de forsikrede ledige.

For at finansiere den opgave blev der indført et beskæftigelsestilskud, som grundlæggende betyder, at kommunerne får et tilskud til arbejdet, som samlet kompenserer alle kommuner under ét.

Men for at bevare incitamentet til at få ledige i job, så styres tilskuddet af, om en kommune er bedre eller dårligere end de andre kommuner i landsdelen til at få nedbragt arbejdsløsheden, fremgår det blandt andet af betænkning 1233 fra 2012, som indgående analyserer beskæftigelsestilskuddet.

Man valgte netop at lade kommunerne blive målt op mod de andre kommuner i landsdelen, fordi der i Danmark på det tidspunkt var store regionale forskelle på arbejdsløsheden. For at undgå for store udsving i tilskuddene, valgte man desuden en model, hvor de historiske udgifter vægter relativt tungt.

Konkret tager tilskuddet i 2019 udgangspunkt i kommunens tilskud fra 2017, som så igen var stærkt styret af tilskuddet fra 2013 og 2011, som endeligt tog udgangspunkt i det faktiske forbrug i 2010.

Den kæde giver – lidt firkantet sagt – en meget stor gevinst for kommuner, som har haft en markant bedre udvikling i arbejdsløsheden end de andre kommuner i landsdelen. Omvendt betyder det, at en kommune som Aarhus i 2020 kun får omkring 55 procent af landsgennemsnittet i tilskud pr. bruttoledig, mens en kommune som Morsø får mere end det dobbelte af landsgennemsnittet.

Læs også
Nu får nogle kommuner fire gange så meget som andre i tilskud pr. dagpengemodtager