Kommune: Alt for mange tekniske forhindringer for jobrotation

Del artiklen:
(Arkiv) Jobrotation duer ikke som værktøj i beskæftigelsesindsats med så mange regler, lyder det fra Aabenraas arbejdsmarkedsdirektør Søren Lorenzen.
(Arkiv) Jobrotation duer ikke som værktøj i beskæftigelsesindsats med så mange regler, lyder det fra Aabenraas arbejdsmarkedsdirektør Søren Lorenzen. - Foto: Rune Højer

Antallet af deltagere i jobrotation er styrtdykket siden 2014. For meget administration og bureaukrati, lyder kritikken.

Skrevet af Helle Schøler Kjær[email protected]

Brugen af jobrotation er på fire år faldet til en tiendedel – fra næsten 5.000 i 2014 til lidt over 400 i 2018.

En stor del af forklaringen er den gunstige beskæftigelsessituation, men Aabenraa Kommune mener også, det skyldes unødig administration af bureaukratiske regler.

Det er interessant, fordi beskæftigelsesministeren for nylig kom med et udspil til, at jobrotation skal opprioriteres. I første omgang ønsker Peter Hummelgaard at afsætte 30 millioner til formålet. Læs ministerens udspil her.

Man kan nærmest direkte aflæse i tallene, når der er kommet nye bureaukratiske regler til. For eksempel om, at den ledige skal have nøjagtig samme kvalifikationer som den faste medarbejder, der skal afløses.

Stor stigning og fald

“Der er incitamentsmodeller i det her. Jo skrappere krav, man stiller til, at der skal være en en-til-en relation, jo sværere er det,” siger arbejdsmarkedsdirektør i Aabenraa Kommune Søren Lorenzen.

Jobrotation er en ordning, hvor faste medarbejdere kan tage uddannelse, mens arbejdsløse overtager deres job så længe. Tilskuddet til er i øjeblikket på 190 kroner i timen.

“Vi synes, jobrotation er godt tænkt. Vi får nogle ledige ind på arbejdsmarkedet, og vi får opkvalificeret dem, der er på arbejdsmarkedet. Men der er alt for meget dokumentation og bureaukrati i de ordninger, der er i dag,” siger Søren Lorenzen.

Virksomhederne har simpelthen droppet ordningen og er begyndt at ansætte vikarer, når de faste medarbejdere er på uddannelse.

Det er i sig selv ikke et problem, at man ansætter vikarer,” siger Søren Lorenzen, “men hvis det her værktøj skal bruges som opkvalificering i forhold til mennesker langt væk fra arbejdsmarkedet, kommer det til kort, så længe der er de strenge krav.”

Artiklen fortsætter under grafikken.

null

Fortolkninger af regler skifter med regering

Et notat fra Aabenraa Kommune fortæller om udviklingen i reglerne siden 2013, hvor daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) opprioriterede brugen af jobrotation. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) skrev dengang bl.a. til kommunerne, at de skulle fortolke reglerne for bevilling af jobrotation mere lempeligt.

Det resulterede i det store opsving i brugen af jobrotation i 2014, som kan ses i grafen ovenfor. Der blev samtidig kortvarigt åbnet op for lærlingeforløb i jobrotationsordningen. Et element, som den nuværende beskæftigelsesminister har taget op i sit udspil.

Fra 2015 og især 2016 kom der et voldsomt fald i brugen af jobrotation. Aabenraa Kommune skriver i notatet:

“Faldet kan ikke alene forklares med, at det ikke længere var muligt at tage lærlinge ind i ordningen, men må nødvendigvis også forklares ud fra den mere restriktive holdning fra ministeriet og styrelsen i forhold til hvilke uddannelser, der kunne bevilliges rotation til. Som eksempel kan nævnes, at Aabenraa Jobcenter i 2018 blev nødt til at berigtige flere rotationsforløb fra perioden 2014 og 2015, som var blevet tildelt ud fra den mere lempelige fortolkning af reglerne som STAR på daværende tidspunkt havde lagt op til.”

Regler, der kræver dokumentation

En arbejdsgiver kan søge om tilskud til jobrotation, hvis en medarbejder skal efteruddannes.

Det er bl.a. regler om hvilke uddannelser, virksomhederne kan få refusion for, og om de lediges kvalifikationer til at dække ind for en fast medarbejder, der ifølge Aabenraa Kommune er alt for mange dokumentationskrav til.

Et af kravene er, at afløserens kvalifikationer skal være de samme som hos den faste medarbejder, der skal på uddannelse, – og det er bl.a. her, det bliver svært at få ledige langt fra arbejdsmarkedet i spil.

Det gælder også time-til-time relationen, der betyder, at der gives tilskud til det præcise antal timer, hvor den fastansatte er under uddannelse, og den ledige er afløser, som giver et alt for stort dokumentationskrav, mener kommunen. Samtidig godkendes f.eks. forberedelse til undervisning ikke. Dokumentationskrav til time-til-time kravet kan blandt andet være:

  • Udskrift af kalender
  • Fremmødelister fra skolen
  • Eksamens papirer
  • Ledelseserklæringer
  • Vagtskemaer

Virksomhederne har mistet interessen

På grund af de mange administrative regler vælger virksomhederne at gennemføre deres egne uddannelsesforløb og at ansætte vikarer, mens de faste medarbejdere uddannes. 

Det er arbejdsgiverne, der søger om tilskud til jobrotation. Kommunernes jobcentre kan informere om ordningen og tager stilling til ansøgninger og udbetaler tilskud til jobrotation.